Det er utroligt hvad man kan gøre med digital billedbehandling. Jeg fik en stabel gamle sort-hvide billeder med fra Lolland fra min farmors gemmer, og jeg lovede far at skanne nogen af dem ind, rense dem op og få dem trykt som fotografier.
Prøv selv at tjekke følgende billede af “Farfar” efter en kærlig hånd i Paint Shop Pro:
Værktøjerne “scratch remover”, “clone brush” og automatisk kontrast kan sandelig gøre underværker, når man lige bruger en lille times tid på at gøre tingene ordentligt.
I aften tager jeg til Skovlunde for at høre shu-bi-dua spille.
Det er også muligt, at jeg tager ind og hører et par af Dodos sange, men det er endnu uvist. Én ting er dog helt sikker, jeg skal ikke høre Nigger-jay, jeg får simpelthen kvalme af de to knægte.
Efter flere halvhjertede forsøg på at få konverteret mine gamle video8-bånd fra “gammeldags”, analoge videokameraer havde jeg midlertidigt opgivet for et års tid siden, men en dag kom jeg på Åboulevarden tilfældigvis forbi en forretning ved navn Video-C, som specialiserer sig i konvertering og overspilning af alle mulige typer film.
Det viste sig, at jeg for en håndfuld penge (knap 300 kroner) kan få overspillet ét 90 minutters video8-bånd til miniDV, som er den båndtype, der går i dagens digitale videokameraer, og sådan et har jeg jo stadig).
Jeg bestilte en overførsel af det gamle videobånd med mors og fars sølvbryllup og hentede i dag de to nye miniDV-bånd, og jeg har her til aften siddet og overført begge to til computeren, og jeg må sige, at kvaliteten er i orden, i hvert fald mindst lige så god som jeg ville have krævet.
Nu kan jeg så endelig få optagelserne redigeret og smidt på noget dvd, som de gamle så kan få som gave. Det håber jeg, de bliver glade for. Jeg ved, at de ikke læser min blog her, så jeg kan godt afsløre mine intentioner. Men lad lige være med at fortælle dem noget…!
På sigt vil jeg få forretningen til også at overføre de to andre bånd, jeg har liggende: Mors og fars 50 års fødselsdage fra ’93 og ’96.