Følgende er nedskrevet mandag eftermiddag:
Jeg er lige kommet tilbage til hotellet efter en længere tur i byen. Klokken 8 i morges stod jeg op (damn, det er tidligt når man næsten ikke har kunnet sove), åd lidt morgenmad og tog så en taxa til dér, hvor min guidede tur skulle starte fra. Selvom chaufføren hverken talte eller fattede en dyt engelsk, endte jeg dog dér hvor jeg skulle, da jeg havde adressen på et stykke papir. Det lader i øvrigt til at det mere er undtagelsen end reglen, at folk hernede kan tale bare lidt engelsk, også folk i servicebranchen.
Følgende er nedskrevet tirsdag aften:
City-turen var egentlig ikke det helt store. Vi startede med at køre til den gamle bydel, hvor vi skulle bese Katedralen. Den er desværre under restauration, så udefra ligner den blot et skelet af stilladser. Indeni var det dog enorm og ualmindelig smuk. Lyset var dæmpet, mange steder var der tændt lys for de store navne, der lå begravet i kirken, og der var en mindre messe eller gudstjeneste i et lokale, der lå ved siden af.
Der var også en gårdhave, som var beboet af 13 gæs, som symboliserede en 13 år gammel pige, der på et tidspunkt blev dræbt. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, for guiden talte dårligt engelsk, så det var ikke alt, der kom igennem til Nielsen. I haven var der også en kilde, man kunne drikke af.
Vi havde ti minutter i kirken, før guiden gik videre, og da jeg kom ud, var der gået næsten et kvarter, hvilket føltes som alt for lidt tid til at se det hele derinde, og alle var væk. Da jeg ikke anede, hvor de var gået hen, besluttede jeg mig bare for at gå omkring i de 20 minutter, der var til vi skulle videre med bussen, så jeg drak en sodavand og kiggede på endnu en Starbuck’s-café, som åbenbart ligger lige så tæt her i byen som overalt i USA, hvor de efter sigende stort set ligger på hvert gadehjørne. Det var også her, jeg så min første Pizzahut-pizzaria. Du gættede rigtigt: Amerikansk firma.
Busturen gik videre hen til den bydel, hvor der var blevet bygget store anlæg i forbindelse med De Olympiske Lege i ’92. Det er faktisk en rimelig trist historie, for det lader til, at alle anlæggene ikke længere bliver brugt og nu bare står og forfalder. I hvert fald var der ikke meget at se på stadionnet end en nyklippet fordboldbane og en souvenir-forretning. Det lader faktisk til, at byen stadig prøver på at leve af efterveerne fra ’92, som næppe er meget mere end lidt turisme.
Til sidst gik turen til den spanske landsby, som var blevet opført i 1929 (jeg tror det var i forbindelse med det, der på engelsk hedder World’s Fare) for at vise verden hele Spanien på et meget lille område. Man har genopført kendte bygninger fra hele landet på dette lille område.
Det lader dog til, at den store plads i midten benyttes til koncerter og andre arrangementer, og der var faktisk også et glaspusteri, hvor man lavede kander på det tidspunkt jeg var der. I én af kioskerne købte jeg mig en is og en Red Bull, som kostede ca. 20 kroner, hvilket var noget billigere end de ca. 60 kroner, hotellet ville have for et tilsvarende produkt i minibaren.
Vi kørte tilbage til bymidten, hvor jeg gik lidt rundt for at prøve at finde et andet strømkabel til min bærbare, men det var ikke til at opdrive. Til gengæld købte jeg nogen adaptorer til strømstikket, som først konverterer mit trebenede, danske jordstik til et trebenet britisk stik, som med en ekstra adaptor kan konverteres tilbage til et almindeligt europæisk 220 V stik uden jord, som vi også kender i Danmark, og endelig kunne jeg så få strøm til min bærbare.
Vejret var egentlig ikke særlig godt lige nu, det regnede en smule, så jeg tog en taxa tilbage til hotellet, hvor jeg havde lidt tid til at slappe af inden dagens del af konferencen startede. Jeg gik en tur over i indkøbscenteret for at købe lidt at drikke og noget snask. I bunden var der et super-supermarked. Bilka go home, siger jeg bare. Varer fra gulv til loft i to etager i en forretning på størrelse med Metro, hvilket det mere lignede, bare stadig som almindeligt supermarked med enkeltvarer. Det var her, jeg faldt over nogen Simpsons-boxershorts til 4 (30 kroner) stykket, så dem snuppede jeg et par stykker af. De kan ses på opfordring. Samtidig købte jeg mig også nogen Red Bulls, som hernede koster under 9 kroner stykket, hvilket er lidt billigere end grønthandleren på Nørrebro.
Efter shoppingturen var det tid til at registrere sig til konferencen, og det var her, jeg fandt ud af, at der på de to nederste etager i dagenes anledning blev stillet trådløst netværk med Internet til rådighed, så nu havde jeg pludselig fat i Danmark (og Estland, hvor jeg har en af mine venner over i øjeblikket), og det var dejligt at kunne chatte lidt med folk jeg kender igen.
Sidst på eftermiddagen begyndte konferencen så, og i mit tilfælde valgte jeg at følge et tre-timers kursus, hvis tekniske indhold jeg ikke behøver komme ind på her. Det var dog ikke særlig interessant, for der var ikke særligt meget, jeg ikke vidste i forvejen, det hele var bare en anden måde at gøre tingene på end jeg havde set før, så jeg kunne personligt godt have kogt det foredrag ned til under 1 time. Men der var sikkert nogen, der fik mere ud af det end jeg, eller også er niveauet bare ikke højere her.
Efter det kedelige show spiste jeg lidt over 20 aftensmad på Subway, og så lavede jeg vel egentlig ikke så meget mere den dag.
