Jeg blev vist aldrig færdig med at fortælle om London-turen, så den sidste del kommer her…

Jeg skulle tidligt op fredag for at være i lufthavnen inden kl. 10:30, så der var ikke tid til at sove længe. Jeg mente, at jeg havde god tid, så jeg gik lige en tur rundt på Picadilly Circus og tog et par billeder, og så var det ellers med undergrunden til Liverpool Street Station, og dernæst med toget Stansted Express til lufthavnen. Togene kørte ad røven til den fredag morgen, aflysninger og forsikelser. Så jeg måtte opholde mig ca. ½ time på stationen og kom selvfølgelig senere til lufthavnen, end jeg havde håbet, så jeg fik kun en C-plads (Easy-Jet boarder i den rækkefølge, som folk tjekker ind i).

Her i lufthavnen kunne jeg se, hvor meget mere tjek der er på sikkerheden end i Danmark. Ved tjek-ind spørger skrankepaven følgende tre spørgsmål:

1. Har du nogen spidse/skarpe genstande?
2. Har nogen puttet noget i din baggage?
3. Bærer du baggage for andre?

Jeg gætter på, at man kun kan tjekke ind, hvis man svarer nægtende på alle tre spørgsmål.

Vejen ud til gaten går med et lille metro-tog, og så var det ellers bare at vente på at flyet boardede. Imens kunne jeg kigge lidt på den dvd, jeg havde købt for mine tiloversblevne Pound Sterlings: Den engelske TV-serie “Creature comforts”, som er lavet er Nick Park og Aardman, som blandt andet har stået bag “Wallace & Gromit” og “Chicken Run”. Ventetiden gik også med at kigge lidt på en del smukke damer på min alder, som havde valgt at rejse med samme fly.

Flyveturen gik som sådan én gør, og da jeg kun havde håndbaggage med, kunne jeg efter landingen i Kastrup gå direkte ned til toget og ind til Hovedbanegården, hvorefter det sidste stykke vej gik på cyklen, som ventede, og så var den tur slut, og som altid var det dejligt at være hjemme.

Torsdag eftermiddag satte jeg kursen mod Sheperd’s Bush, hvor tv-2 skulle spille kl. 20. Ved stationen af samme navn måtte jeg dog spørge, hvor jeg kunne finde spillestedet “Shepherd’s Bush Empire”, og jeg blev peget i den rigtige retning og fandt efter nogen minutters gang. Udenfor stod allerede to danskere, hvoraf jeg kendte den ene. Efter at have hilst pænt, gik jeg på en lille italiensk restaurant, hvor to andre fans (Ingrid og Kirsty) havde sagt, at jeg kunne møde dem, og lidt senere dukkede Morten op og hilste kort, efterfulgt af Lone og Dorte, alle sammen tv-2-fans som jeg møder ved stort set alle koncerterne.

Klokken lidt over 7 gik vi fra restauranten og direkte ind på spillestedet. Vagterne i døren ville tjekke min taske og konkluderede, at jeg ikke måtte have et professionelt kamera med ind, så det havde jeg værsgo at aflevere, så det måtte jeg jo gøre.

Det minder mig i øvrigt om, at jeg skal fortælle, at jeg fik alle alarmer til at gå af i Kastrup Lufthavn, da jeg skulle af sted. Nej, det var ikke så slemt, jeg havde bare en pakke stjernekastere i tasken, sådan nogen som vi jo plejer at tænde under “Bag duggede ruder” til koncerterne. Dem måtte jeg ikke have med i tasken, så dem måtte jeg værsgo’ aflevere derude. Herren i den hvide skjorte slappede dog helt af, da jeg forklarede, hvad de var til…

Indenfor var publikum stille og roligt begyndt at ankomme, og jeg fik mig et par hurtige sjusser og faldt i snak med folk, men undrede mig over, hvor de tre kedelige fans blev af. De plejer altid at være hurtige til at komme og stille sig foran H.E. (guitaristen). Klokken skulle blive over halv otte før de dukkede op, godt røde i hovederne og lettere omtågede. Det viste sig, at de havde siddet på en pub ved siden af og drukket engelsk fadøl, mens de blev interviewet til BT, som bragte et indslag med dem to dage efter.

Da klokken var lidt over 20, introducerede orkestret, og den klassiske “Bornholm, Bornholm” blev sat over, og drengene gik på i andet vers og fyrede den af i en lille times tid inden der blev pause. Det blev en blanding af sikre klassiske hits og tre af de nye numre: “Han spiser sin is” (en mand og hans hund), “Under den sidste hvide bro” og “Moonwalking”, tre af de lidt mindre interessante numre på den nye plade. Den anden af dem holder af principielle grunde ikke live, fordi der indgår passager, som skal synges af en operasangerinde, som ikke var til stede, men det gik nogenlunden alligevel.

Andet sæt var lidt mere blandet, og det var at gå helt galt, da Steffen startede med at tage den forkerte guitar (den uden capo), men en af teknikerne i kulissen fik signaleret til ham, og det blev reddet i sidste øjeblik.

Sangene var sikre, klassiske hits, nyere sange (som nogen mener er hits) og fire af de nye: “Sporløs”, “Kontoret lukker nu”, “Skolens højeste snit” og “De første kærester på månen”, fire af de fem største hits på den nye plade.

Alt i alt et ganske fornuftigt sæt, det ærgrede mig dog gevaldigt, at vi ikke fik den nye “Hvem vil danse denne nat”, som er det bedste af de nye numre og som er helt klassisk tv-2 som vi kender det fra starten af 80’erne.

Efter koncerten tog jeg og tre af pigerne fra fanklubben tilbage mod det hotel, hvor Ingrid og jeg boede, men det blev ikke rigtigt til mere, selvom vi havde snakket om at finde et sted at få en tår at drikke. Det dog var dog en ganske hyggelig aften alligevel, selvom jeg ikke kunne tage nogen billeder.

1. del kan læses her.

Torsdag eftermiddag besøgte jeg “The Science Museum”, som lå nogen få stationer fra hvor jeg boede, og det var meget interessant for sådan en nørd som jeg. Museet var faktisk i 4 eller 5 etager, og jeg nåede at se under halvdelen i de tre timer, jeg havde.

Jeg så blandt andet en udstilling, der viste dampmaskinens historie og betydning for industrialiseringen, en udstilling om computere og et lege-rum for børn og barnlige sjæle, hvor der var alt fra gyroskober til sæbebobler og hjernevridere. Det mest spændende på museet var dog det ægte landingsfartøj fra Apollo 10-missionen. Havde man bare kunnet få lov at kigge ind i den…

Det havde været godt at have meget længere tid derinde og have været sammen med nogen, som synes det var lige så spændende som jeg selv, men sådan skulle det altså ikke være denne gang.

I sidste uge var jeg på en meget kort tur til London. Anledningen var som bekendt, at tv-2 havde valgt at spille deres eneste officielle efterårskoncert i det gamle Shepherd’s Bush Empire, hvor alle de store har spillet i tidens løb. Koncerten var samtidig “release-koncert” i forbindelse med det nye album, som udkom 5 dage senere. Der kommer mere om koncerten i et efterfølgende indlæg.

Jeg havde købt fly-billetter over nettet hos Easy-Jet, der transporterede mig retur for under 700 kroner. Dertil skulle lægges ca. 230 kroner til togbilletter mellem Stansted Airport og Liverpool Street Station i London, men det er stadig en rimelig affære.

Flyet gik 21.15 dansk tid onsdag fra Kastrup og jeg ankom til mit hotel ca. 0:30 midnat engelsk tid, så det var egentlig ikke særlig lang tid, det tog at komme hele vejen. Togbilletterne havde jeg også bestilt over nettet og kunne hente dem i en automat i lufthavnen, og det komplicerede undergrundsystem er også så simpelt at benytte, at jeg kunne finde ud af det uden problemer og jeg kom uden nogen former for forsinkelse eller problemer til hotellet, som jeg havde fået anbefalet af Steffen Brandt og nogen tv-2-fans (det er vist dér, danskerne altid bor). Jeg synes personligt ikke det var pengene værd: Det trak gennem døren, der var meget lydt, madrassen var hård og generelt så hotellet meget slidt ud indvendig.

Jeg sov længe torsdag og tog efter “morgenmad” direkte til Kensington Street-undergrundsstationen, da jeg ville se videnskabsmuseet “The Science Museum”.

Mere information følger en af dagene…