Skrevet mandag aften:
Så er den første nat overstået, og jeg har mildest talt sovet ad helvede til. Jeg ved det ikke præcist, men jeg formoder, at jeg først faldt i søvn langt ud på natten. Et nyt sted, en anden seng, nye lyde – her til morgen er jeg rimelig smadret, men jeg håber snart, at jeg kan finde nogen Red Bull, så jeg kan vågne op. Jeg har lige været i restauranten og spist lidt morgenmad, som lagde bunden over en sulten mave. Jeg nåede ikke at få aftensmad i går, og da jeg først var hernede sent kunne jeg ikke rigtigt finde noget, jeg kunne spise, så det endte med to gange “Herbst Donut” og en 7up fra “Dunkin’ Donuts”.
Min undervisning starter om 10 minutter, og jeg forventer, at der er en trådløs internetforbindelse, så jeg kan komme på nettet, få opdateret min blog og vist nogen billeder. Men der skulle vel også blive tid til lidt seriøst arbejde med det, jeg er kommet for.
BTW – Jeg hørte lige en person råbte: “Så er vi klar alle sammen”. Dejligt at høre, at man alligevel ikke er helt fremmed. Om det er nogen, der skal være med til det samme som jeg, må tiden vise, men det kan jo være almindelige turister eller forretningsfolk, der har andre planer.
Skrevet tirsdag formiddag:
Undervisningen gik smertefrit, det er ikke pærelet materiale, men det er heller ikke svært at forstå, når det bliver gennemgået. Faktisk er vi kun to betalende deltagere i kurset, den tredje er en lokal gæst fra firmaet, der afholder kurset. Så inklusiv underviseren er vi fire mand i lokalet, og det må siges at være rimelig intimt. Det betyder også, at det er lidt lettere at råbe højt, når der er noget man ikke forstår, så alt i alt må kurset siges at være pengene værd.
I frokostpausen ville jeg forsøge at leje en cykel og tog derfor s-toget mod Reinhardtstrasse, hvor der skulle ligge en forretning, hvor jeg kunne få en sådan. Det gjorde der bare ikke mere, så jeg fik en lang næse. (Jeg fik også lidt senere en “Langnese”, men det er en anden historie.) I stedet gik jeg hundrede meter længere ned ad gaden, hvor jeg vidste, der lå en Subway, hvor jeg kunne få min frokost. Desværre var tiden så fremskredet, at jeg ikke havde tid til at spise den, men i stedet kastede mig ind i en taxa for at komme tilbage til hotellet i tide. Sandwichen blev der først tid til at spise i pausen bagefter.
Efter undervisningen var færdig kl. 17 var jeg supertræt, men jeg tog alligevel en cykeltaxa ned til Potsdamer Platz, hvor der skulle være et større indkøbscentrum (en “arcade”). Det var der også, men udvalget af forretninger var mildest talt elendigt og lignede mere Fisketorvet med tøjforretninger m.v. Neden i kælderetagen var der dog et supermarked, hvor jeg kunne få mine Red Bull og en vare, som jeg tit savner i Danmark, nemlig tørret ananas, som man indtil for få måneder siden kunne få i en tilsvarende vare i SuperBest. Varen her var dog dejligt store stykker, som jeg fortærede i går aftes. Samtidig skulle jeg have noget aftensmad, så jeg tog en “Döner Kebab” hos den lokale tyrker, og damn, den var stor, faktisk så stor så jeg næsten måtte give op.
Jeg tog efterfølgende en cykeltaxa tilbage. Det er ikke helt billigt, men det sparer mine ømme fusser (tak, lorte-Ecco-sko, der gnaver), og det er hyggeligere end i en taxa. Da jeg kom tilbage, så jeg lige det nyeste afsnit af Simpsons, som jeg i løbet af dagen hentede fra min maskine i Danmark sammen med de nyeste afsnit af “Family Guy” og “American Dad”, som jeg ser de følgende aftener, og bagefter gik jeg i seng.
Lige nu sidder jeg i en pause i undervisningen på 2. dag, og jeg har bestemt mig for, at jeg efter seancen tager en tur til KaDeWa, som er et indkøbscenter, der ligger et par kilometer væk. Der kan jeg forhåbentlig se på nogen brætspil, som tyskerne jo er mestre i. Når jeg kommer hjem må jeg så finde nogen at spille dem med.
