Dag 4 og 5 skete der ikke så meget, da jeg var til konference. Festerne om aftenen var dog meget sjove, den første var i gammel stil med levende jazzband, professionelle ballroomdansere og casino for-sjov. Jeg vandt så mange chips i blackjack, at jeg nær havde sprængt banken. Aftenen efter var jeg på Teknik- og Industrimuseet, hvor man kunne se en del af museet og hvor der blev serveret mange slags mad. Desværre blev der på begge aftenerne kun serveret øl, vand og vin, så jeg nåede ikke at få en skid på, som jeg havde håbet (og fortjent). Men på vejen hjem fra den sidste fest slog inviterede jeg en gut fra DSB på en tår at drikke. Vi endte på en sportsbar, hvor jeg fik den største dobbelte vodka, jeg i mit liv har fået. To af dem, og jeg slingrede hjem.

Fredag var den sidste dag i Chicago, og der var ikke noget interessant på konferencen. Jeg havde planlagt at tage en tur i Adler-planetariet, men da jeg var gået ned på havnen og så, hvor langt det lå væk, opgav jeg, da jeg ikke mente at der var tid nok. I stedet gik jeg en fornøjelig tur nordpå langs vandet, hvor jeg blandt andet så nogle flotte fugle og insekter.

På vejen begyndte der at drive en meget kraftig tåge, havgus eller hvad sådan noget hedder, ind over byen der hvor jeg skulle hen, så jeg fik taget en masse billeder af det.

Jeg tog samtidig også op i John Hancock Tower, som lå lige midt i tågen, for at se den ovenfra.

Jeg nåede næsten tilbage til hotellet i tide, hvorefter jeg og min kollega kørte tidligt til lufthavnen med taxa for at undgå myldretidstrafikken. Terminal 5 i Chicago er godt nok jordens sygeste. Der er ikke en skid at foretage sig udover to små souvenirforretninger, fire junkfoodforretninger og en lille bar. Der er ikke en pæn måde, man siger farvel til turisterne, synes jeg. 6 timer dér er meget lang tid.

Turen i flyet var hård, for det var en natflyvning, og jeg kan ikke sove oprejst. Derfor måtte jeg spendere ca. 6 timer i mørke pånær lampen over mit hovede, og jeg kunne ikke rigtig finde noget at lave. Men stewardessen var heldigvis flink og delte rundhåndet ud af spiritus og slik. Apropos, så skal jeg på slankekur. De mange donuts og McDonaldsbesøg har efterladt i hvert fald et ekstra kilo, og der er i forvejen for mange.

For at opsummere: Turen til Chicago/USA var fantastisk, og for første gang på en rejse følte jeg mig ikke som en fremmed. Jeg skal helt sikkert tilbage til staterne en anden gang, hellere før end siden.

Det komplette album fra dagen kan ses her.