Jeg havde for mange år siden bestemt mig for, at hvis jeg nogensinde fik chancen, ville jeg overvære en optagelse af The Tonight Show with Jay Leno, et klassisk amerikansk talkshow, som sendes på tv-kanalen NBC. Jeg startede med at se programmet tilbage i slut-90’erne, da det blev vist på den europæiske søsterkanal CNBC Europe, som jeg en overgang kunne få i den fulde tv-pakke. Senere er programmet blevet vist på dansk tv, og man har også kunnet se det på andre måder. Siden dengang har jeg været specielt glad for mandagsudsendelserne, fordi de som regel indeholder et segment, hvor værten Jay Leno præsenterer sjove avisudklip med stavefejl og andre uheldige ting.

Dag 5 på denne USA-tur var en mandag, og jeg var i Los Angeles, hvor programmet optages, så jeg fik formentlig ikke en bedre chance nogensinde. Billetter skal normalt reserveres 4-6 uger i forvejen, hvilket ikke var muligt for mig at gøre, så i stedet skulle jeg håbe på at få fat i én af de få ekstra billetter, der uddeles til de hurtige, der møder op ved studiet før kl. 8 om morgenen. På programmets hjemmeside beder de om, at man møder op i god tid, da der kan være lange køer. Derfor stod jeg op kl. 4:25 om morgenen for at kunne være på pletten før kl. 6 om morgenen, altså to timer før dørene åbnede. Jeg var den første på stedet kl. 5:45, og den anden person i køen ankom kl. 7:15, hvorefter der så ikke kom flere, og vi fik altså begge vores billetter. På dem stod, at der ikke måtte medbringes store tasker, fotografiapparater og kameratelefoner under optagelsen, så jeg bandede højt, da jeg indså, at jeg måtte tilbage til hotellet (en god halv times rejse hver vej) for at aflevere mine ting, som jeg havde taget med mig.

En billet er ingen garanti for at man kommer ind, da der med vilje uddeles flere billetter ud end der er pladser, sådan at man er sikker på at få fyldt studiet op. Så hvis man vil være sikker på at komme ind, skal man møde op tidligt et sted, hvor den næste kø starter. Programmet optages ved 3-4-tiden om eftermiddagen, og man skal møde noget tidligere, jeg husker dog ikke præcis hvornår. Jeg mødte op lidt over 12 og var ca. nummer 15 i køen, hvor jeg faldt i snak med en mand og hans far, som var meget snakkesalige. Faren var på besøg i L.A. fra Buffalo, og den næste time gik derfor rimelig hurtigt. På dette tidspunkt blev vi flyttet fra køen til en ny kø inde foran studiet, hvor man heldigvis beholdt sit nummer fra den forrige kø. På vejen skal man igennem “security” (en metaldetektor og inspektion), og til min store forbløffelse viste det sig, at folk blev lukket igennem, selvom de havde både fotoapparater, kameratelefoner og store tasker med. Det, de havde ment med beskeden på billetten, var at det var forbudt at bruge udstyret i studiet, men man måtte godt have dem med. Jeg kunne med andre ord have sparet mig for min ekstra tur frem og tilbage til hotellet.

I den sidste kø udenfor studiet sad vi i skygge, og det var ud på eftermiddagen, hvor det bliver smøkøligt i L.A. på denne årstid. Jeg havde ikke taget de lange underbukser og en jakke med, så jeg begyldte at småfryse, og vi sad der i over en halv time, før vi blev lukket ind i et lige så koldt studie. Jeg var så heldig at få den sidste plads på stolerækkerne på gulvet, hvilket betød, at jeg var blandt dem, som kunne få lov at rejse mig i starten af programmet, gå hen til scenen og give værten et håndtryk. Det betød også samtidig, at jeg kunne se frem til at komme på amerikansk tv.

Før optagelsen var der en gut, som varmede publikum lidt op, hvorefter Jay Leno kom ind på scenen og snakkede i ca. 5 minutter med forskellige publikummer, som havde spørgsmål, og et par stykker fik lov til at få taget et billede med ham. Derefter gik han ud og tog sit jakkesæt på, og så rullede kameraerne ellers i den time, programmet varer. Konceptet er ganske simpelt, at man optager programmet fra ende til anden uden at tage noget om, og på de steder, hvor der er reklamepauser i udsendelsen, spiller husorkestret en sang, og i tv-udsendelsen får man så kun starten og slutningen af sangen med.

Jeg fik som lovet lov til at give værten hånden i starten af programmet, selvom han nær havde sprunget mig over, men jeg insisterede, som jeg har set andre gøre under programmet tidligere, og det lykkedes derfor alligevel. I programmet var også til min store fornøjelse de famøse avisudklip, og den første gæst var Bill Cosby. De andre gæster var en dreng og en sangerinde, som jeg ikke kendte.

Selvom optagelsen kun varede en time, havde jeg næsten brugt en hel dag på at transportere mig frem og tilbage, skaffe billet og stå i kø, men det var helt klart det værd. En drøm gik i opfyldelse.

Der er ikke så mange billeder fra denne dag, da jeg som nævnt ovenfor ikke kunne have hverken kamera eller mobil på mig det meste af tiden. Her er dog et par stykker, inkl. et billede jeg har taget sent om aftenen på mit hotelværelse, da programmet blev vist i tv. Det komplette galleri kan ses her.