DVD på CD

På grund af defekte brændbare medier har jeg her til aften genoverspillet lydsiden af Kim Larsen & Kjukkens 2 timer lange koncert “Det var en torsdag aften”, som er udgivet på dvd og i en god times uddrag på cd. Men det er ikke godt nok, hvis man gerne vil høre hele koncerten og ikke er nærheden af en dvd-afspiller. Derfor kommer her opskriften på at overspille lydsiden af en dvd til cd.

Lad mig med det samme side, at det i følge dansk lov er forbudt at omgå en kopisikring, med mindre det er en nødvendighed for at kunne afspille produktet. Normalt er dvd’er kopibeskyttet ved at kryptere indholdet (CSS), så det er muligvis op til en domstol at afgøre, om overspilning af lydsporet fra en kopibeskyttet dvd til cd er en god nok grund til at bryde kopisikringen. Nu er det heldigvis så heldigt, at dvd’en “Det var en torsdag aften” ikke er kopibeskyttet, så der er i dette tilfælde ingen mulighed for at anklage mig for noget i denne forbindelse.

1. Alleførst skaffer du programmet DVD Decrypter (gratis), som kan overspille hele er dele af en dvd til din harddisk. Det er denne proces, der kan indebære brydning af en kryptering på dvd’en, så det er her du kan komme til at være på kant med loven. Du indstiller programmet til “IFO mode” og udvælger dig den titel på dvd’en, som du ønsker at overspille i tabben “Input”. Dernæst skifter du til tabben “Stream processing” ud udvælger ét af lydsporene på dvd’en. Til overspilning til cd er det oftest smartest af vælge et stereolydspor frem for et 5.1-lydspor, da stereolydsporet er mixet til at lyde bedst på et almindeligt stereosystem. Bemærk, at denne guide kun virker med lydspor af typen AC-3 (også kaldet Dolby Digital) og altså ikke DTS og MPEG, så sørg for at vælge et AC-3-lydspor, og sæt altså kun ét kryds i dialogboksen. Dernæst udvælger du dig et sted at gemme filen ved at klikke på “Please select a folder…”, og man kan nu trykke på dvd-ikonet nederst til venstre i programmet. Nu overspilles lydsporet som data til din harddisk.

2. Nu har du en VOB-fil på din harddisk, som er en såkaldt MPEG-2 program stream. Nu skal du have trukket lyden ud AC3-fil. Dette gøres ved at lave en såkaldt demultiplexing af VOB-filen. Jeg benytter personligt programmet TMPGEnc Plus (ikke gratis, så vidt jeg husker), som har menupunktet File -> MPEG Tools med tabben De-multiplex, hvor man kan åbne VOB-filen (husk at vise alle filer i åbn-dialogboksen) og dernæst dobbeltklikke på lydsporet i filen, hvorefter det kan gemmes som en AC3-fil. Nu har du lyden i en fil, og det kan afspilles, hvis du har et program, der kan afspille AC3-filer.

3. Hent og installér et AC3-plugin til Nero på denne side (gratis). Når det er installeret, kan du direkte brænde din AC3-fil til en lyd-cd, og du er færdig. Meget ofte er der dog meget fyld og snak på lydsporet til en dvd, så man kan passende klippe til, før man brænder. Med Nero følger programmet Wave Editor, som også kan åbne AC3-filer, når ovennævnte plugin er installeret. Når man har klippet lyden til, bør man gemme lyden i WAV-formatet.

Voilà! En halv times arbejde, og man har lydsporet fra sin favorit-(musik)dvd på CD, som kan lyttes i bilen, på arbejdet og hvad man ellers kan finde på.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.