I torsdags tog jeg en tur til Café Øens Perle på Kastrupvej, Amager, hvor jeg havde hørt, at der ville blive spillet god musik med kendte mennesker og så til en fornuftig pris.

Cafeen er et ikke særlig stor, så det er meget intimt, når der spilles musik for gæsterne, og denne aften var det Charlotte Fich, der sang, mens Ole Kibsgaard, Peter Kibsgaard, og Kim Kibsgaard (normalt går sidstnævnte under navnet Kim Daugaard) spillede på livet løs. Kendere vil opdage, at Ole og Kim begge er med i Shu-bi-dua, og da jeg render lidt i røven på Ole er det derfor, jeg havde opdaget dette arrangement. At det foregik på Cafeen er ikke et tilfælde, den ejes nemlig af Ole og hans kone.

Jeg var i god tid og fik derfor én af de bedste pladser, og jeg fik selskab af US (en gurli), som også tog de billeder, jeg har fået lov at bruge her.

Det blev til 10-12 sange i to sæt, og det var ganske hyggeligt og efter min mening meget vellykket, selvom det fra udøvernes side blev understreget, at det kun var anden gang, man optrådte i denne opstilling, og man havde ikke lige øvet så meget.

Jeg kendte personligt kun to af de numre, der blev spillet, nemlig

• (It’s Got to be) Perfect
• A Rockin’ Good Way

Sidstnævnte er i hvert fald indspillet af Shakin’ Stevens sammen med Bonnie Tyler i 80’erne, men er muligvis endnu ældre.

Klokken 17 gik Ivan Pedersen og en to-personers trio på scenen i Rødovre Centrum og spillede en god halv time med mange af Ivans egne sange, både gammelt og nyt. Så vidt jeg kunne forstå på en mand, jeg talte med, muligvis manageren, manglede den afstumpede trio vist en trommeslager, der ikke kunne komme.

Jeg fik desværre ikke fat i de to herrers navne, men de spillede ganske fortrinligt og formåede at give liv til Ivans sange, selvom de kun var guitar og klaver, ind i mellem assisteret af Ivan på guitar eller tambourin.

Det var som altid en fornøjelse at høre Ivan synge med sin markante og smukke stemme, og selvom det var en eftermiddagsforestilling i et indkøbscenter var der alligevel mødt knap 100 mennesker op, hvilket er noget mindre end Birthe Kjær åbenbart havde trukket derude i går, et faktum som Ivan selv pointerede.

Efter koncerten ville jeg høre Ivan, om jeg kunne få lov at få sætlisten med hjem, men jeg nåede ikke at få fat i ham før han var smuttet, så guitaristen i trioen endte med give mig få lov til at tage den.

Sætlisten:

1. Half a man
2. Hul i maven
3. Savner hjerte
4. Ud i det blå
5. Alting én gang til
6. Bitter Moon
7. Don’t Jump the Ditch (ekstra)

Jeg tog en del billeder, men jeg kender sgu ikke mit kamera godt nok endnu, for mange af dem var uskarpe, så det øverste i sin lille størrelse var noget af det eneste, der kunne bruges.

(c) 2006 rosenauer.dk – benyttet med tilladelse.

Stemningen var helt i top, da de gamle drenge fyrede op under VEGA fredag. Lyden af astronautkommunikation efterfulgt af den sædvanlige “Bornholm, Bornholm” satte en fantastisk koncert i gang, hvor intet mindre end 10 af numrene fra den nye plade blev spillet. Måske vil nogen kalde det et farligt sats, men med over 120000 solgte eksemplarer mener jeg, at det er et sikkert og rigtig godt sats. Publikum tog også rigtig godt imod numrene, der spænder over 80’er-pop med nummeret “Hvem vil danse?” til opera i nummeret “Under den sidste hvide bro”, hvor man til lejligheden havde fået følgeskab af operasangerinden [], der efter min mening overspillede divarollen en anelse på scenen. Disse numre blev sammen med andre nye og klassikere som “Nærmest Lykkelig” og “Det mørke Jylland” til et komplet 1. sæt, der rev benene væk under publikum, og det kunne man tydeligt mærke, da drengene gik på efter pausen. Publikum fik serveret et medley af fem sange fra 80’er i et 10 minutter langt medley, og især nummeret “Fantastiske Toyota” for alvor, men lidt uventet, publikum til at synge med. Resten af sættet var igen blandet nyt og klassisk, og blev afsluttet med 4 ekstranumre, hvor vi blandt andet fik det nye nummer “Et helt almindeligt liv”, som er en smuk til nummeret “Kys det nu”, fra den nu kanon-iserede plade “Nærmest Lykkelig” fra 1988, og koncerten sluttede som sædvanligt med “Bag duggede ruder”, hvor et par enkelte fans tændte et par stjernekastere, dog uden at en hurtig opvågnet vagt gjorde noget ved andet end lige at gå forbi.

Aftenen var hver en krone værd, og der blev som sædvalig ikke spillet for højt. Rent teknisk var lyden helt i top, og der var kun et par enkelte fodfejl i en ellers perfekt koncert, som får 5 ud af 6 guitarstrenge.

Sætlisten kunne man ikke få med hjem, men hukommelsen afslører vist det meste herunder, selvom rækkefølgen måske er en anelse forkert. Titlerne er så vidt muligt dem, som Steffen plejer at bruge på sætlisterne – lettere omskrevet fra originalerne.

Husk så lige at tjekke Martin Rosenauers hjemmeside og alle de fede billeder, han har taget. Jeg har fået lov at låne et enkelt, som du kan se ovenfor, det er godt nok taget til koncerten i VEGA dagen før.

1. sæt:
(Bornholm, Bornholm)
Hallo hallo
Åh kom nu hjem
Moonwalking
Kontoret lukker
Big time
En mand og sin eller hans hund
Nærmest lykkelig
Det mørke Jylland
Skanderborg Station
Under den sidste hvide bro
Eventyr for værdigt trængende
Hvem vil danse
Nå nå

2. sæt:
(Kong Christian)
Motorvej/Dazu-Eisgekühltes Coca-Cola/Fantastiske Toyota
Natradio/Verden perfekt
Sporløs
Skolens højeste snit
Line Jørgensen
Klasselærer
Popmusikeren
Hele verden fra forstanden
Rejsen til Rio
Be ba ba lu la
Fald min engel
Lanternen

Xtra-numre:
De første kærester
Et helt almindeligt liv
Kys bruden
Bag duggede
(Donau-valsen)