Author Archives: admin

Steffen Brandt på Hovedbanegården

Her til aften var Steffen Brandt gæst i Go’Aften Danmark, som optages på Hovedbanegården. Jeg plejer lige at møde op og tage et billede til fansiden, hvis der er noget spændende at tage billeder af. Jeg troede i første omgang, at Steffen på tv-2’s vegne skulle modtage tre platinplader for deres nye album, men kom i tanke om, at dem fik han i P3 før jul, så der blev ikke nogen billeder i dag.

Programmets indholdt fandt jeg naturligvis først ud af, da jeg kom hjem og så optagelsen, men jeg så dog, hvad kameraerne ikke fangede, nemlig Steffen der hilser på Hans Pilgaard med et pænt udvalg af karateslag i luften. Eller måske var det Tai Chi, jeg bliver i tvivl.

Jeg havde taget min guitar med i håb om, at Steffen ville skrive en autograf på den. Jeg sneg mig som en stille ninja og lagde mig i bagholdsangreb, da han kom ud efter programmet, og selvom han havde travlt, skrev han på den. Mens han gjorde det, nåede jeg at sige, at nogen shubber allerde havde skrevet på den, og han udbrød “Det var godt du sagde det, før jeg begyndte.” Jeg havde håbet, at han skrev “Kære Lone” på guitaren, men det blev til en almindelig “Steff- Brandt”. Til dem der ikke fatter det sidste her kan jeg kun henvise til bare én af diskussionerne i tv2fan.dk’s forum.

Med de sædvanlige ønsker om gode dage skiltes vore veje endnu engang, og jeg var glad for min autograf, der sidder på toppen af guitaren, i modsætning til shub-autograferne der sidder i “bunden” (fik du den?). Meget symbolsk er Claus Asmussens autograf som den første ved at være slidt væk.

Cool IT afgået ved døden – en nekrolog

I dag kom så den endelige bekræftelse på, at jeg ikke længere er selvstændig, og derfor er firmaet “Cool IT v/Jan Normann Nielsen” nu ikke længere en del af dagens Danmark og officielt afsluttet den 31.12.2005. Jeg kan afsløre, at firmaets i alle dets tre års levetid genererede pæne overskud.

Indtil april måned sidste år var jeg ansat som konsulent, og min løn blev faktureret i firmaet som konsulentbistand, hvilket gav mig ret til at lave enkelte arbejdsrelaterede indkøb momsfrit og med fuldt skattefradrag. Dette går nu ikke længere, til gengæld slipper jeg for kedelige moms- og årsregnskaber samt den udvidede selvangivelse. Metrokortet slipper jeg dog ikke med mindre det bliver inddraget i forretningen.

Firmaets navn var, som de fleste nok har indset, et ordspil, som både kunne betyde “sej informationsteknologi” og “slap af”.

Hvil I Fred

Udmærket tv-2-koncert i radioen

I eftermiddag var tv-2 i Radiohusets studie 4 og spillede en to timer lang koncert i programmet “P3 Sessions” krydret med interviews og anekdoter, en programserie som i princippet minder om konceptet Live by Request.

Koncerten skulle forestille at være en del udvalgte numre fra den nye plade samt et tilfældigt udpluk af gamle hits. Det sidste skulle foregå ved at der blev trukket tilfældige gaver fra et juletræ, som indeholdt et citat fra forskellige gamle numre. Nogen skulle efter Steffens eget udsagn være numre, som de ikke havde rørt siden 80’erne.

De ti numre, der blev valgt, var dog ikke overraskende. Det var 10 kendte numre, som mere eller mindre altid bliver spillet, så her var der ingen overraskelser, og jeg tvivler på at udtrækningen har været særlig tilfældig – og hvorvidt der har været de påståede sjældne numre i blandt.

Sætlisten var:

  1. De første kærester på månen
  2. Kontoret lukker nu
  3. Natradio / Vi skaber en verden perfekt
  4. Kys bruden
  5. Bag duggede ruder
  6. Sporløs
  7. Skolens højeste snit
  8. Big time og honning
  9. Åh kom nu hjem
  10. Under den sidste hvide bro
  11. Fald min engel
  12. Rigtige mænd
  13. Moonwalking
  14. Rejsen til Rio
  15. En lykkeligt good-bye
  16. Fri som fuglen
  17. Line Jørgensen, Voldum
  18. Hele verden fra forstanden
  19. Jeg vil ha´ dig
  20. Popmusikerens vise

I øvrigt var det ikke kun nye numre, der var blandt de på forhånd valgte. Steffen havde ikke uventet fredet “Fald min engel”, så den med sikkerhed blev spillet, men også numrene “Rejsen til Rio” og “Popmusikerens vise” var blandt de planlagte numre.

Der var forskellige gæster undervejs, fx Julie Marie og Outlandish. Sidstnævnte sang med på “Popmusikeren”.

Jeg ventede spændt på at få “Kontoret lukker nu” i en live-udgave, men den holdt ikke i den udgave, der blev spillet, der var horn på og alt for lidt keyboard, hvilket er samme grund til at “Læn dem ud” heller ikke holder, når de spiller det live. Begge numre er dog fænomenale i studieversionerne.

Overall var koncerten ganske udmærket, og lydkvaliteten var i top i modsætning til i søndags, og så kunne man se koncerten live fra et webcam opstillet i studiet, og selvom kvaliteten herpå var rimelig dårlig var det dog bedre end ingenting.

Kim Larsen & Kjukken i VEGA

Lørdag aften – VEGA er fyldt til randen, og scenen bliver indtaget af fire mand i megen forskellig alder, og stedet forvandles til en fest. Så har det altid været, og sådan bliver det ved med at være, og med Kim Larsen ved man aldrig hvad man får serveret, i hvert fald hvis der går et stykke tid mellem man går til koncert.

I dag var temaet “julekoncert”, og den største del af sætlisten var fra den seneste plade “Glemmebogen – Jul & nytår”, men der blev også plads til mere eller mindre kendte klassikere fra stort set hele repertoiret, se bare:

1. sæt:

Dejlig er jorden
Nu er det endelig jul
Strengelegen
Hvis din far gi’r dig lov
Liden sol
Så’ det jul
Lysets engel går med glans
En rose så jeg skyde
Højt fra træets grønne top
Hvad skal jeg gøre
Jutlandia
Sømand ombord

2. sæt:

Midt om natten
Joanna
Sig nærmer tiden
Sikken voldsom trængsel
Kvinde min
Køb bananer
Christianshavns kanal
Uma na na
Gør mig lykkelig
Rabalderstræde
Kimer i klokker

Ekstranumre:

Et barn er født i Betlehem
Tak for alt i det gamle år

Nummeret “Hvad skal jeg gøre” lader til at være et nyt nummer.

Højdepunkter:

  • Bassisten Jesper Haugaard havde en kontrabas med på scenen.
  • Midt om natten blev spillet unplugged.
  • Karsten Skovgaard stemte sin guitar under pausen i “Rabalderstræde”, og lige bagefter stemte den slet ikke. Det kunne godt ses på hans ansigtsudtryk.
  • Jesper Haugaard spillede som sædvanlig med én hånd på hvert instrument både keyboard og bas samtidig i “Kvinde min”.

Nielsen afslører censur i dansk fjernsyn

Hundredetusinder af danske børn og barnlige sjæle udsat for censur siden barndommen i den politiske korrektheds navn!

I snart utallige år har jeg sammen med familien siddet klinet til skærmene i juledagene og set “Disneys juleshow”, men det er først efter i går, hvor jeg fik en dvd med en masse tegnefilm, at jeg nu kan se, at Disney har valgt at censurere filmen “Donald’s Snow Fight” i juleudgaven. Så vidt jeg husker, ender den nemlig med følgende nedenstående billede efter Anders’ is-krigsskib er smeltet og han falder i et smeltet hul i isen efterfulgt af en opadgående vandstråle, der fryser til is.

Det er bare ikke sådan filmen slutter. Scenen fortsætter i ca. 10 sekunder endnu, hvor der bliver panoreret ned på isen, hvor Rip, Rap og Rup danser rundt om issøjlen til rytmerne af nogen (formodentlig) indianske krigstrommer, mens de udbryder rappelyde i takt med rytmen – noget, man åbenbart ikke må vise, da det formodentlig kan vække anstød blandt sarte sjæle.


Billederne er benyttet uden tilladelse.

Jeg opfordrer til en kraftig boykot af Disneys juleshow indtil filmen bliver vist i sin helhed!

Personlig kunst

I mine gamle papirer fandt jeg nogen tegninger fra en svunden tid. Jeg synes, at alverden skal have lejlighed til at se og prøve at forstå, hvad der foregår inden i hovedet på mig, så værsgo.

Det første er blot en aftegning af en lille figur, der stod på soveværelset hos Kira i Jylland. En aften kunne jeg ikke sove og tegnede den så…


Klik på billedet for en stor udgave.

Det andet billede er abstrakt men giver lidt mere mening for mig i dag en dengang, jeg tegnede det. Jeg begynder så småt at forstå, hvad det forestiller.


Klik på billedet for en stor udgave.

Jeg vil gerne understrege overfor dem, der kunne tro noget andet, der er ingen seksuelle undertoner i dette sidste billede… Billedet forestiller noget helt andet og meget personligt for mig, i hvert fald på det tidspunkt, hvor billedet blev malet.


Klik på billedet for en stor udgave.

Fortolkninger skal være velkomne, selvom jeg har mine egne.

Shu-bi-dua endnu et skridt på vej mod opløsning

Kun et halvt år efter, at bandet sendte sin nyeste plade på gaden, siger endnu af de gamle drenge farvel til bandet. Guitaristen Claus Asmussen, som har været fast mand i gruppen i 30 år, forlader bandet, som er ved at gøre sig klar til juleturné.

Umiddelbart kommer der ingen erstatning for Claus på scenen, og det kommer til at kunne mærkes, da Ole formodentlig skal overtage hans forspil og soloer, eller også ryger numre som Vuffelivov helt ud – et nummer som Claus stod for forspillet på.

Der går allerede mange rygter om, hvorfor Claus er skredet, men faktum er, at ingen andre end Claus og bandet selv ved hvorfor. Se og Hør afslører, at ingen parterne vil udtale sig, hvilket peger på, at det er interne stridigheder i gruppen, som endnu engang fører til opbrud. Tidligere har både Michael Hardinger og Jørgen Thorup forladt bandet på denne bekostning, og derudover har der også været kraftig udskiftning i bandet gennem hele bandets karriere.

Det var ex-shub Michael Hardinger og forsanger Michael Bundesen, der sammen med Hardingers sidekick Rasmus Schwenger enehændigt leverede materialet til det nyeste Shu-bi-dua-album, og dette kan måske også være en del af forklaringen på opbruddet…

Bandet mangler nu en rytmeguitarist, så jeg burde faktisk tage til audition, hvis der nogensinde kom en sådan! Det har jeg jo arbejdet på i flere år…

London-turen, 4. del

Jeg blev vist aldrig færdig med at fortælle om London-turen, så den sidste del kommer her…

Jeg skulle tidligt op fredag for at være i lufthavnen inden kl. 10:30, så der var ikke tid til at sove længe. Jeg mente, at jeg havde god tid, så jeg gik lige en tur rundt på Picadilly Circus og tog et par billeder, og så var det ellers med undergrunden til Liverpool Street Station, og dernæst med toget Stansted Express til lufthavnen. Togene kørte ad røven til den fredag morgen, aflysninger og forsikelser. Så jeg måtte opholde mig ca. ½ time på stationen og kom selvfølgelig senere til lufthavnen, end jeg havde håbet, så jeg fik kun en C-plads (Easy-Jet boarder i den rækkefølge, som folk tjekker ind i).

Her i lufthavnen kunne jeg se, hvor meget mere tjek der er på sikkerheden end i Danmark. Ved tjek-ind spørger skrankepaven følgende tre spørgsmål:

  1. Har du nogen spidse/skarpe genstande?
  2. Har nogen puttet noget i din baggage?
  3. Bærer du baggage for andre?

Jeg gætter på, at man kun kan tjekke ind, hvis man svarer nægtende på alle tre spørgsmål.

Vejen ud til gaten går med et lille metro-tog, og så var det ellers bare at vente på at flyet boardede. Imens kunne jeg kigge lidt på den dvd, jeg havde købt for mine tiloversblevne Pound Sterlings: Den engelske TV-serie “Creature comforts”, som er lavet er Nick Park og Aardman, som blandt andet har stået bag “Wallace & Gromit” og “Chicken Run”. Ventetiden gik også med at kigge lidt på en del smukke damer på min alder, som havde valgt at rejse med samme fly.

Flyveturen gik som sådan én gør, og da jeg kun havde håndbaggage med, kunne jeg efter landingen i Kastrup gå direkte ned til toget og ind til Hovedbanegården, hvorefter det sidste stykke vej gik på cyklen, som ventede, og så var den tur slut, og som altid var det dejligt at være hjemme.

Artiklen om Troldspejlet

Det er sjældent, at der er nogen der skriver om noget af det bedste danske tv, der er lavet for ungdommen: Troldspejlet. Et program om computerspil, tegneserier, film, bøger, rollespil m.m., som har kørt fast en gang om ugen siden sidst i 80’erne med Jakob Stegelman som vært.

For et stykke tid siden var et interview i det blad, som er foldet om de reklamer, som Post Danmark omdeler, og jeg er så fræk, at jeg her bringer interviewet uden tilladelse. Jeg synes, det er synd at det skal fortabe sig i intetheden (dvs. papir-genbrugscentralen).

Det kan være at der trykfejl i nedenstående – interviewet er blot skannet ind, og computeren har kørt tekstgenkendelse på det…

“LILLE TROLDSPEJL PÅ SKÆRMEN DER…”
DR1s program “Troldspejlet” anmelder hver uge de nyeste computerspil

“Da Troldspejlet startede i 1989 blev computerspil betragtet som dumt legetøj, og ikke noget som kunne give flotte, morsomme og spændende oplevelser”, fortæller studieværten Jakob Stegelmann. “I starten blev programmet, der også anmelder film, bøger og tegneserier, mest set af børn, men senere er mange andre aldersgrupper kommet til, selvom vi først og fremmest henvender os til de 8-13 årige”

DE MEST POPULÆRE SPIL
“De første spil, vi anmeldte, var Nintendo og Amiga, og de gamle computerspil var meget primitive både at se på og lytte til”, husker tv-værten. “Grafik og lyd var meget simpel, men spillene var ofte lige så udfordrende og indviklede som nutidens spil, hvor billede og lyd er blevet så avanceret, at det hele virker meget realistisk”. Selvom de forskellige spils popularitet skifter fra det ene år til det andet, mener Jakob Stegelmann, at især skydespil som fx “Counterstrike” og “Halo” vil fortsætte med at være populære, men også at adventure og sportsspil vil have deres berettigelse.

MERE REALISME
Der kommer hele tiden nye spil på markedet, og ifølge Jakob Stegelmann ligger der en stor udfordring for producenterne i at variere de spilletyper, vi kender i dag – og at finde på noget nyt! “Fremtidens spil vil blive mere og mere realistiske med mange flere detaljer. Figurerne og omgivelserne vil se mere virkelighedstro ud – nærmest som fotografi – og figurerne vil blive mere kompliceret sammensat, så de i højere grad ligner rigtige mennesker med personlighed. Det handler om lysten til at fordybe sig i en verden, som på den ene side er fjern fra ens egen, men som man på den anden side alligevel kan forholde sig til”.

UDVIKLING AF NYE SPIL
“At skabe nye computerspil minder meget om den måde, man skaber film og tv på”, fortæller Jakob Stegelmann.” Det er enorme selskaber med kæmpemæssige udviklingsafdelinger, og deres største problem er at finde på nye situationer, der er egnet til et spil. Lige nu synes jeg, at der er lidt stilstand i mængden af ideer. Der er mange gentagelser. For øjeblikket er 2.verdenskrig utrolig populært, og producenterne leder efter en hvilken som helst krog af 2.verdenskrig, hvor der sker noget nyt, de kan bruge”, slutter Troldspejlsværten og håber på lidt nytænkning fra producenternes hånd.

Du kan møde Jakob Stegelmann i Troldspejlet på DR1 hver mandag klokken 17.30

IR

London-turen, 3. del – koncerten

Torsdag eftermiddag satte jeg kursen mod Sheperd’s Bush, hvor tv-2 skulle spille kl. 20. Ved stationen af samme navn måtte jeg dog spørge, hvor jeg kunne finde spillestedet “Shepherd’s Bush Empire”, og jeg blev peget i den rigtige retning og fandt efter nogen minutters gang. Udenfor stod allerede to danskere, hvoraf jeg kendte den ene. Efter at have hilst pænt, gik jeg på en lille italiensk restaurant, hvor to andre fans (Ingrid og Kirsty) havde sagt, at jeg kunne møde dem, og lidt senere dukkede Morten op og hilste kort, efterfulgt af Lone og Dorte, alle sammen tv-2-fans som jeg møder ved stort set alle koncerterne.

Klokken lidt over 7 gik vi fra restauranten og direkte ind på spillestedet. Vagterne i døren ville tjekke min taske og konkluderede, at jeg ikke måtte have et professionelt kamera med ind, så det havde jeg værsgo at aflevere, så det måtte jeg jo gøre.

Det minder mig i øvrigt om, at jeg skal fortælle, at jeg fik alle alarmer til at gå af i Kastrup Lufthavn, da jeg skulle af sted. Nej, det var ikke så slemt, jeg havde bare en pakke stjernekastere i tasken, sådan nogen som vi jo plejer at tænde under “Bag duggede ruder” til koncerterne. Dem måtte jeg ikke have med i tasken, så dem måtte jeg værsgo’ aflevere derude. Herren i den hvide skjorte slappede dog helt af, da jeg forklarede, hvad de var til…

Indenfor var publikum stille og roligt begyndt at ankomme, og jeg fik mig et par hurtige sjusser og faldt i snak med folk, men undrede mig over, hvor de tre kedelige fans blev af. De plejer altid at være hurtige til at komme og stille sig foran H.E. (guitaristen). Klokken skulle blive over halv otte før de dukkede op, godt røde i hovederne og lettere omtågede. Det viste sig, at de havde siddet på en pub ved siden af og drukket engelsk fadøl, mens de blev interviewet til BT, som bragte et indslag med dem to dage efter.

Da klokken var lidt over 20, introducerede orkestret, og den klassiske “Bornholm, Bornholm” blev sat over, og drengene gik på i andet vers og fyrede den af i en lille times tid inden der blev pause. Det blev en blanding af sikre klassiske hits og tre af de nye numre: “Han spiser sin is” (en mand og hans hund), “Under den sidste hvide bro” og “Moonwalking”, tre af de lidt mindre interessante numre på den nye plade. Den anden af dem holder af principielle grunde ikke live, fordi der indgår passager, som skal synges af en operasangerinde, som ikke var til stede, men det gik nogenlunden alligevel.

Andet sæt var lidt mere blandet, og det var at gå helt galt, da Steffen startede med at tage den forkerte guitar (den uden capo), men en af teknikerne i kulissen fik signaleret til ham, og det blev reddet i sidste øjeblik.

Sangene var sikre, klassiske hits, nyere sange (som nogen mener er hits) og fire af de nye: “Sporløs”, “Kontoret lukker nu”, “Skolens højeste snit” og “De første kærester på månen”, fire af de fem største hits på den nye plade.

Alt i alt et ganske fornuftigt sæt, det ærgrede mig dog gevaldigt, at vi ikke fik den nye “Hvem vil danse denne nat”, som er det bedste af de nye numre og som er helt klassisk tv-2 som vi kender det fra starten af 80’erne.

Efter koncerten tog jeg og tre af pigerne fra fanklubben tilbage mod det hotel, hvor Ingrid og jeg boede, men det blev ikke rigtigt til mere, selvom vi havde snakket om at finde et sted at få en tår at drikke. Det dog var dog en ganske hyggelig aften alligevel, selvom jeg ikke kunne tage nogen billeder.