Author Archives: admin

Mediestuntet på Nordisk Film

Torsdag eftermiddag (den 1. september) var længe udset til at blive en stor dag for Gurli-klubben, nemlig den dag, hvor omkring 1200 undskrifter indsamlet til udgivelsen af Shu-bi-duas film “Den Røde Tråd” på dvd, skulle afleveres til Nordisk Film. Jeg havde i den anledning tilbudt at tage min guitar med derud, og vi kunne så passende synge sangen “Den røde tråd”, evt. i den lidt omskrevne udgave, som jeg havde lavet til lejligheden.

Efter en lettere forsinkelse fra de fleste deltagere i seancen lykkedes det at få samlet tropperne, og vi meldte vores ankomst i receptionen. Det viste sig dog hurtigt, at vi ikke skulle ind, men måtte blive udenfor, mens en ansat i Nordisk Film overtog den blå mappe med alle papirerne i. Umiddelbart virkede det lidt plat og kedeligt, og det virkede slet ikke som en situation, hvor man kunne tage sin guitar frem. Det ændrede sig dog hurtigt, for pludselig stod Uffe Holm og Tomas Villum Jensen (de to herrer, som blandt andet er kendt som værende værter i tv-programmet Idols) med et kamerahold og skulle høre, hvad vi havde gang i. De var ved at lave intern reklame for den nye PSP, og Uffe mente bestemt, at vores ønske kunne udbygges eller ligefrem erstattes med et foreslag om at få “vores film” udgivet på UMD, det teknisk noget dårligere medie, man bruger til at se film på PSP’en. Det var vi vist ikke så gode til at blive overtalt til, men det endte med, at begge d’herrer skrev under på indsamlingen og da stemningen nu var helt oppe at ringe med kamera og det hele på, måtte guitaren frem, og vi sang det sidste, omskrevne vers af “Den røde tråd” – to gange. Den første gik helt i kage, da man blandt gurlierne ikke kunne blive enige om en fælles toneart, selvom guitaren havde slået en G-dur an. Uffe sprang ud blandt gurlierne og sang med, og hele seancen hos Nordisk Film blev noget anderledes, end nogen vist havde regnet med.

Nu bliver det spændende, om vi får en kopi af optagelsen, som vi blev lovet. I øvrigt har Gurli-klubben også et indslag om eventen på deres nyhedsside.

Tak til US for billeder.

Gamle fotos får nyt liv

Det er utroligt hvad man kan gøre med digital billedbehandling. Jeg fik en stabel gamle sort-hvide billeder med fra Lolland fra min farmors gemmer, og jeg lovede far at skanne nogen af dem ind, rense dem op og få dem trykt som fotografier.

Prøv selv at tjekke følgende billede af “Farfar” efter en kærlig hånd i Paint Shop Pro:

Værktøjerne “scratch remover”, “clone brush” og automatisk kontrast kan sandelig gøre underværker, når man lige bruger en lille times tid på at gøre tingene ordentligt.

Skovlunde-koncert

I aften tager jeg til Skovlunde for at høre shu-bi-dua spille.

Det er også muligt, at jeg tager ind og hører et par af Dodos sange, men det er endnu uvist. Én ting er dog helt sikker, jeg skal ikke høre Nigger-jay, jeg får simpelthen kvalme af de to knægte.

Fornuftig videokonvertering

Efter flere halvhjertede forsøg på at få konverteret mine gamle video8-bånd fra “gammeldags”, analoge videokameraer havde jeg midlertidigt opgivet for et års tid siden, men en dag kom jeg på Åboulevarden tilfældigvis forbi en forretning ved navn Video-C, som specialiserer sig i konvertering og overspilning af alle mulige typer film.

Det viste sig, at jeg for en håndfuld penge (knap 300 kroner) kan få overspillet ét 90 minutters video8-bånd til miniDV, som er den båndtype, der går i dagens digitale videokameraer, og sådan et har jeg jo stadig).

Jeg bestilte en overførsel af det gamle videobånd med mors og fars sølvbryllup og hentede i dag de to nye miniDV-bånd, og jeg har her til aften siddet og overført begge to til computeren, og jeg må sige, at kvaliteten er i orden, i hvert fald mindst lige så god som jeg ville have krævet.

Nu kan jeg så endelig få optagelserne redigeret og smidt på noget dvd, som de gamle så kan få som gave. Det håber jeg, de bliver glade for. Jeg ved, at de ikke læser min blog her, så jeg kan godt afsløre mine intentioner. Men lad lige være med at fortælle dem noget…!

På sigt vil jeg få forretningen til også at overføre de to andre bånd, jeg har liggende: Mors og fars 50 års fødselsdage fra ’93 og ’96.

Grøn Koncert i Valby 2005

Søndag stod i musikkens tegn. Årets grønne koncerter var nået til enden i Valby, og tv-2 spillede som de plejer at gøre hvert andet år, så det måtte jeg ikke gå glip af.

I sidste øjeblik meldte min veninde Jeanette ud, at hun godt ville med, ellers havde jeg måttet tage af sted alene og nøjes med at hilse på de sædvanlige tv-2-fans.

Vi ankom midt under Safri Trio, som ikke siger mig en pind, især ikke forsangeren. Formålet med at møde på dette tidspunkt var at være i god nok tid til at Jeanette kunne høre Sanne Salomonsen. Hun fyrede den også af, men hendes musikstil siger mig ikke det store, slet ikke den nye. Selvom der blev spillet nogen gamle Sneakers-numre, synes jeg, at det var kedeligt. Hvor var det også usmageligt, at hun under et helt nummer tog turen langs barrieren og hilste på publikum som en anden amerikansk præsident.

Efter Sanne var det tid til Tim Christensen, og han har jeg egentlig heller ikke så meget godt at sige om. Han kører rundt i den samme stil og numrene ligner hinanden til forveksling, så jeg ventede egentlig bare på at han blev færdig.

Så kom tv-2 endelig på, og det blev med et sædvanligt festival med nye og gamle numre “der holder distancen”, og publikum var med fra starten. Vi fik også det nye nummer “De første kærester på månen”, og det var anden gang jeg hørte det. Allerede nu går jeg og nynner sangen, og det skal nok blive et hit, når den nye plade kommer til efteråret.

Ellers er der ikke så meget at sige om dagen, som var ganske hyggelig, men ikke så musikalsk interessant.

tv-2’s sætliste, sådan cirka:

  1. Kærligheden overvinder alt
  2. Eventyr for lettere øvede
  3. Verdens lykkeligste mand
  4. De første kærester på månen
  5. Big time og honning
  6. Der går min klasselærer
  7. Line Jørgensen, Voldum
  8. Popmusikerens Vise
  9. Alt hvad hun ville var at danse
  10. Hele verden fra forstanden
  11. Nutidens unge
  12. Be baba lula
  13. Fald min engel
  14. Lanternen
  15. Jordens heldigste (x-tra)
  16. Kys bruden (x-tra)
  17. Bag duggede ruder (x-tra)

Så kom avisen endelig

Det er efterhånden en måneds tid siden jeg var til shu-bi-dua-koncert i Hillerød og i den anledning blev jeg interviewet og fotograferet til avisen HillerødPosten, som udkom onsdag den 15. juni 2005 som nr. 24. Efter flere rykkere til aviseren fra Gurli-klubben bestilte jeg selv et par eksemplarer, som kom med posten i går.

Uden tilladelse til det bringer jeg herved det relevante indslag:

Det sidste lykkedes i øvrigt ikke, og så synes jeg at det lykkedes fotografen at tage et overordentligt flot billede af undertegnede.

Ole Kibsgaard og Tom McEwan på Ingolfs Kaffebar

Her til eftermiddag tog jeg lige et smut til Ingolfs Kaffebar på Amager for at se Tom McEwan og Ole Kibsgaard og deres indslag i serien “Børnejazz”. Det skulle dog vise sig at være et almindeligt børneshow på ca. 2×20 minutter og ikke jazz, som jeg havde troet. Det passede mig dog fint.

“Sætliste”:

  1. Navnesangen (kendt fra de nye afsnit af Kaj & Andrea)
  2. Andreas sang
  3. Kajs sang
  4. Ko-må-te-ka (Afrikansk/dansk/finsk sang)
  5. Bakke-snagvendt-sangen
  6. Ekstranummer (jeg husker ikke hvilket, det var ikke en børnesang)

Det er fantastisk at høre Øje synge Andreas sang. Man skulle tro han var Andrea, han lyder i hvert fald ligesådan.

Derudover fortalte Tom historien om ham, der skulle aflevere sin afrikanske “talking drum” til en ven i Afrika og den heksedoktor, han mødte på vejen. Ole efterlignede ethvert dyr under dette indslag til stor fornøjelse.

Ole havde lidt problemer med at komme hjem, da en ivrig 5-6-årig fan holdt meget fast i hans guitar og ville have den.

Jeg fik i øvrigt en autograf af Tom på min “Nu er det ikke sjovt længere”-cd.

Ferierapport – 5. dag

Der er ikke så meget at skrive om den sidste dag (fredag).

Jeg sov stort set ikke om natten, dels på grund af at jeg frøs, dels fordi jeg nok stadig var lige chokeret over oplevelsen med tørresnoren og hvad den kunne have lavet af omrokeringer i mit ansigt, havde den siddet i en anden højde og havde jeg haft mere fart på cyklen.

Om formiddagen pakkede mine ting, kørte ind til Rønne centrum, tilbage et par timer, hilste på Sven og tog færgen tilbage til virkeligheden.

Der var ½ times ventetid i Ystad, så jeg benyttede lejligheden til at lige at gå en tur op ad gågaden.

Toget kørte mig til Hovedbanegården, hvorefter jeg lige rundede Fantask og købte mig det Simpsons-blad, som har ventet på mig i over en uge, og så cyklede jeg ellers hjem, overtræt og glad for at være tilbage. Efter aftensmad og lidt fjernsyn smed jeg mig på sengen og sov.

Ferierapport – 4. dag, 2. del

Følgende er nedskrevet torsdag aften:

Findes der karma? Jeg havde lige spredt noget dårligt ved koncerteren, så nu får jeg det lige tilbage? Eller er det nemesis fordi jeg lige har begået hybris ved at køre cykle hjem til campingpladsen uden lys på? Kald det hvad du vil, jeg kalder det bare “hvorfor er jeg altid så uheldig”?

I hvert fald ankom jeg her til campingpladsen for lidt siden, og der var ikke meget lys henne ved de telte, hvor jeg ligger. Jeg kører mod det telt, jeg tror er mit, men der lyder et svirp, og jeg får en ufrivillig tandlægeoperation i min overlæbe af en tørresnor, der er hængt op mellem to træer.

Blødningen er standset nu, men min læbe er flået op tre steder inde i munden og min “streng” under overlæben er sprunget. Campisterne, der har arrangeret denne talentløse forestilling, skal vist lige have et ord med på vejen, når de dukker op.

Det gjorde de lige nu, og det er var en venlig ung fyr, som godt kunne se, hvordan det kunne gå galt. Det er simpelthen også for dumt, især når der ikke hænger noget tøj på den.

Nå, jeg vil gå til køjs med en hævet overlæbe og se, hvordan den ser ud i morgen.

Mine tanker ledes utvivlsomt hen på den campingtur, jeg var på, da jeg var knægt og fik turen ødelagt i Sommerland Sjælland af en spade, der satte sig på mit ansigt, mens jeg lå på ryggen på en hoppepude. Der fik jeg blodsnue og forrykket mit næseben.

Jeg tager et par hovedpinepiller og går i seng. Det gør dog egentlig ikke ondt.

Ferierapport – 4. dag, 1. del

Følgende er nedskrevet torsdag aften:

Dagen startede med en hurtig nedpakning og betaling for overnatning i receptionen. Herren dér snød vist sig selv for knap 50 kroner, hvis jeg ellers kan regne ud, hvad opholdet skulle have kostet, men det kan også være, at jeg tager fejl.

Jeg havde opgivet at tage nordpå over Sandvig-Allinge, da jeg skulle være i Rønne tidligt. I stedet tog jeg den direkte vej, som primært gik nedad, så jeg kom alt for tidligt til Rønne, hvor jeg måtte tulle rundt i 5 timer. Jeg fik dog lige lejlighed til at hilse på Steffen Brandt og få ham til at signere den bog, han og Jo Dam Kærgaard har lavet i forbindelse med en aktuel udstilling på Oluf Høst-museet: “25 vandringer i Høsts fodspor“, som jeg så i går.

Koncerten i Musikhuzet var rigtig god, men de ansatte, som skulle holde ro og orden var nogen kvajhoveder. Ingen måtte tage billeder, og vores stjernekastere, som vi i fanklubben altid tænder under sidste nummer, blev konfiskeret efter antændelse, undtagen min, som jeg holdt i strakt arm, så ham “politibetjenten” ikke kunne nå den. Så kan han lære det. Vi fik dog en lille snak bagefter, så han vidste, hvorfor jeg var så stædig og kom til at give ham en finger. Jeg ville nemlig lige sikre mig, at jeg ikke skadede fanklubbens gode ry.

Jeg er glad for, at jeg ikke læste sætlisten på forhånd, og jeg blev glædeligt overrasket over at genhøre “Hele verden fra forstanden” og “Vi skaber en verden perfekt” i en opdateret udgave med meget langt instrumentalt mellemspil/solo. Vi fik også “Alt hvad hun ville var at danse” i en meget rocket og hård udgave. Mon det var med vilje eller en spontan indskydelse at den blev spillet sådan? Det må sommerens grønne koncerter afsløre, men det er nok med vilje… Vi fik også et det nye nummer “De første kærester på månen” at høre, og umiddelbart havde det den gode tv-2-sound og var for første gang i lang tid et nyt nummer med Steffen på keyboard. De næste koncerter, hvor vi forhåbentlig får den at høre igen, må afsløre, om sangen holder distancen, som de nye hits plejer…


(billedet er taget af Lone – tak for lån!)

Sætliste:

Kærligheden overvinder
Sådan er det bare
Samfundets skyld
Blod, sved og tårer
Jeg vil ha dig
Turbo
Nærmest lykkelig
Hele verden fra forstanden
Fald min engel
Kom la os brokke os (kort udgave m. Lady Madonna)

Fri som fuglen
De første kærester (“det nye nummer”)
Verdens lykkeligste mand
Line Jørgensen
Big time
Klasselærer
Lykke på rejsen
Popmusikeren
Alt hvad hun ville (hård, rocket udgave)
Nutidens unge
Be ba
Verden perfekt
Rigtige mænd
Lanternen

X-tra:
Kys bruden (ønsk selv)
Jordens heldigste
Bag duggede

(Titlerne er direkte afskrift af sætlisten og ikke de officielle sangtitler, og teksten i parentes er mine egne bemærkninger)

Mon ikke vi kan forvente, at sommerens festivalsæt er en skrabet udgave af ovenstående?

Efter koncerten tog jeg direkte tilbage, men…