Author Archives: admin

Restaurering af YouTube-videoer

Jeg har igennem de senere år som fritidshobby restaureret optagelser fra gamle VHS-bånd og/eller DVD med henblik på offentliggørelse på YouTube, og det er for det meste sket med kunstnernes/ophavsmændenes tilladelse. Det er fx sket med Shu-bi-dua, tv-2 og det klassiske komikerpar John & Aage.

For et års tid siden faldt jeg over fire videoer på YouTube med uddrag af Lars H.U.G.s koncert på Roskilde Festival 2015, hvor der bl.a. bliver spillet nogle gamle numre fra Kliché, hvor Lars H.U.G. var forsanger. Disse videoer lider desværre af utallige udfald i lyden, og det gør for mig at høre videoerne ubrugelige. Hvordan fejlen er opstået, ved jeg ikke – heller ikke, hvorfor nogen har valgt at offentliggøre sådan et ringe produkt, der direkte gør skade på musikken og muligvis også kunstnerens omdømme.

Jeg satte mig derfor for at reparere lyden, som på trods af udfaldene ellers er i god kvalitet, så sangene kunne fremstå optimalt. Videokvaliteten efterlader desværre meget at ønske, så den kunne jeg ikke forbedre. Projektet endte dog med at ligge i skuffen i et års tid, indtil jeg fandt det i dag og gjorde det færdigt.

Det færdige resultat kan ses her:

Hvis man ønsker at sammenligne med de gamle videoer, er der et link til de gamle versioner i beskrivelsen af hver af mine videoer.

Det er desværre ikke lykkedes mig at få fat i ophavsmanden til videoerne for at få dennes tilladelse til offentliggørelsen af de restaurerede videoer, men jeg håber, at vedkommende og alle andre kan se, at projektet både var nødvendigt og er vellykket.

Anmeldelse af Peter Jacksons Hobbit-filmtriologi

Jeg har forsøgt at pleje en forkølelse ved at gense de to første film i Peter Jacksons Hobbit-trilogi og endelig få set den sidste, som jeg ikke gad betale for at se i biografen, efter jeg var blevet slemt skuffet, da jeg så den anden film.

Lad mig starte med at gøre det klart, at jeg har set “extended edition” af filmene i 2D-udgaver i Blu-ray-kvalitet med de klassiske 24 billeder i sekundet, altså en noget anden oplevelse den, man fik i de moderne biografer, som viste filmene i 3D med 48 billeder i sekundet (HFR – high frame rate) og formentlig også højere opløsning. I biografen brød jeg mig ikke om HFR, og 3D-oplevelsen virkede mere som en overdrevet brugt effekt end en decideret forbedret filmoplevelse. Min konklusion er også klar: Jeg synes, at filmene fremstår bedst i 2D med det filmiske look, som den klassiske billedhastighed giver. Jeg kommer formentlig aldrig til at bryde mig om HFR ligesom jeg afskyr “motion flow” på tv, som giver lidt den samme visuelle effekt.

Jeg husker ikke filmene nok til at kunne erindre forskellene mellem biografudgaverne og det forlængede udgaver på Blu-ray, så jeg har ingen mening om, hvorvidt det gør filmene bedre. Jeg har heller ikke læst bøgerne, så jeg ved ikke, hvor meget der er lavet om, men det skulle da undre mig, hvis ikke der er pillet hist og her. Jeg vil dog sige så meget, at jeg ikke synes, at historien behøvede at blive fortalt med tre film og en spilletid på lidt under 9 timer. Der er mange, lange kampscener, som jeg mest af alt havde lyst til spole henover, især de dele, hvor Legolas viser så totalt overdrevne evner udi taktik og evne til at forudsige alle verdens elementer til fuldt at kunne udnytte det, lige meget hvor fake, det ser ud. Faktisk er det så langt ude, at jeg burde sidde og grine af, hvor tåbeligt det hele er, men jeg tror rent faktisk Peter Jackson mener det seriøst, og så er det ikke sjovt. Og når vi er ved “fake”, så er der en del CGI-elementer, som ser meget kunstige ud, fx noget så simpelt som røgen i Gandalfs pibe i en scene til visse af monstrenes bevægelser. Om det er lavet med overlæg, ved jeg ikke, det bryder bare illusionen hos mig.

Og lad mig så dvæle lidt ved Peter Jackson: Jeg bryder jeg ikke om hans måde at skrive og instruere film på. Jeg har også set “Lord Of The Rings”-trilogien og “King Kong”, som heller ikke faldt specielt meget i min smag. For mig at se skruer han op for alle effektknapper på én gang uden at skrue dem ret meget ned igen, så jeg er mæt efter en halv time. Desuden benytter han næsten enhver given lejlighed til at smide et klassisk filmgreb eller helt eller delvis forudsigelig replik ind i filmen (jeg kaldet det hele for klicheer), så rigtig store dele af filmen og især dens overraskelser bliver forudsigelige. Det kan være et blik, en speciel kameravinkel eller ordvalg eller måden en replik siges på. Især i den sidste film sagde jeg mindst 25 gange højlydt: Det kommer til at ske senere, nu skal der ske det, nu siger han det, og nu kommer den og hjælper, eller jeg kunne tælle ned til en overraskelse. Hvis en karakter stillede et spørgsmål, kunne jeg næsten ordret svare, før den anden karakter på skærmen havde mulighed for det. Alt sammen forudsigeligt og dermed ligegyldigt. Jeg er ikke bleg for at kalde de to sidste film i serien for klicheernes holdeplads, så det gør jeg.

Når alt det negative så er af vejen, så er der meget smukke scener i filmene, og det er nok i virkeligheden det bedste, jeg har at sige om filmene.

An Unexpected Journey (2012):
Dette er helt klart den bedste af de tre film, og jeg ville gerne have haft, at Peter J havde kogt filmene ned til én film og holdt den til den opskrift, han har brugt i denne film, for den er faktisk ok, selvom den ikke er fantastisk. Især scenerne i “The Shire” er meget smukke. ★★★★☆☆

The Desolation of Smaug (2013):
Filmen går amok i scener, der virker, som om de medtaget og filmet på en bestemt måde for at give større 3D-oplevelse, ikke fordi de på anden måde er berettigede eller nødvendige for filmen. Som tidligere nævnt er der alt for mange klicheer, og det trækker gevaldigt ned. Smaug er flot animeret, men filmen bør have mere at byde på. Det synes jeg bare ikke, den har. ★★☆☆☆☆

The Battle of the Five Armies (2014):
I denne film er der skruet lidt ned for 3D-effekterne/scenerne i forhold til 2’eren, men der er stadig alt for mange klicheer. Især hele den sidste 1½ time af filmens kampscener indeholder stort set ingen overraskelser, og jeg ventede ærligt talt bare på at få det overstået. Gandalfs afsluttende bemærkninger havde jeg ventet på i sammenlagt to film, og de kom selvfølgelig. ★★★☆☆☆

Dette er vist samtidig de sidste Peter Jackson-film, jeg kommer til til at kaste mig over.

Why I will never back another Queen Games Kickstarter campaign

I’ve backed two campaigns created by Queen Games (QG): “Chicago Express” and “Escape Big Box”. Both were delayed and in both cases, QG used two strategies towards backers: Utter silence or making promises that were not kept. “Chicago Express” was delayed for three months but this blog post is not about that game. If you want to see what happened, read through the campaign updates and comments on the Chicago Express Kickstarter campaign. So on with the story about “Escape Big Box”.

The short version:

Here’s what was planned to happen:

  • May, 2014: Project funded (i.e. QG takes my money).
  • November, 2014: Delivery of the base game and digital download.
  • March, 2015: Delivery of the “Traps” expansion.

Here’s what did happen:

  • May, 2014: Project funded (i.e. QG took my money).
  • December, 2014: Delivery of most of the base game in the EU (this includes me).
  • April, 2015: Delivery of the missing sand timer (upon request).
  • June 23, 2015: Digital download is available.
  • December, 2015: Delivery of the missing items from the base game.
  • December, 2015: Delivery of the “Traps” expansion.

Conclusion: The complete base game was delayed for more than a year, and the “Traps” expansion was delayed for 9 months.

The long version:

QG seemed very excited about the game and kept posting updates and answering people’s questions on Kickstarter. Right up until the project were funded and they got their money. Then QG stopped answering questions on Kickstarter and the campaign updates were mostly promotions for their other campaigns.

When people received their games, they noticed that some items were missing: A sand timer and a specific stretch goal consisting of two tiles. It took a long time to make QG agree to deliver the missing tiles.

Below I’ll sum up what communication QG communicated in updates in the year after the project was funded. Some info was also given in comments but this can’t be considered public communication as it requires backers to read though hundreds of comments.

  • May 7, 2014 (Rajive): Thanks for backing.
  • [Silence…]
  • September 8, 2014 (Keith): Game is now being printed. Game will be delivered in October, a month early. (promise will be broken).
  • September 29, 2014 (Keith): Game production starts this week (this contradicts previous status). Game will be delivered in October, a month early. (promise will be broken).
  • November 2, 2014 (Keith): Shipping info will change, update will follow shortly (promise will be broken).
  • November 6, 2014 (Keith): Printing error. New print has been received. Game will ship late November.
  • December 3, 2014 (Keith): New print has been received (this contradicts previous status). Game will ship soon (no estimate) (promise will be partly broken).
  • December 24, 2014 (Rajive, CEO): There are missing items in the game. Will ship sand timer and two room tiles ASAP (no estimate, promise will be partly broken). Digital download in February, 2015 (this promise will be broken).
  • January 8, 2014 (Rajive, CEO): New communication team (Peter, Frank, Jörg and Nikki).
  • January 8, 2014 (Peter): We’ll improve communications.
  • January 8, 2014 (Peter): US: Shipping will start next week. Canada: Shipping at end of January (promise will be broken).
  • January 22, 2014 (Peter): US: Shipping. Canada: Shipping next week (promise will be broken).
  • January 30, 2014 (Peter): The promised Queenie #9 and #10 are the two misprints, so backers have received them. (Later we’ll see that this is incorrect).
  • February 20, 2014 (Jörg): Shipping has started in Canada.
  • March 13, 2014 (Jo): “Traps” expansion will now be designed (this should have been done a long time ago). Production will be in June 15 (promise will be broken).
  • [Silence…]
  • June 23, 2015 (QG): “Traps” illustration has now begun (this should have been done a long time ago). Digital download is now available.
  • August 12, 2015 (Jo): Production of “Traps” and two missing tiles will begin in September.
  • October 6, 2015 (QG): “Traps” expansion and two missing tiles have been produced. EU shipping next week (promise will be broken).
  • October 15, 2015 (QG): “Traps” expansion and two missing tiles will ship in 10-12 days (promise will be broken).
  • November 5, 2015 (QG): “Traps” expansion will ship now (promise will be broken).
  • November 11, 2015 (QG): “Traps” expansion will ship now (promise will be partly broken).
  • November 11, 2015 (QG): Two missing tiles will ship now.
  • November 16, 2015 (QG): “Traps” expansion will ship in US/Canada now.

As you can see, lots of silence and lots of promises – most of them broken. This has resulted in frustration for more than a year but now it’s finally over – for me at least.

A few notes supplement this awful experience.

  • As previously mentioned, I got the missing tiles in December, 2015, over a year later than promised.
  • Queenie #9 and #10 ended up being the missing the missing tiles.
  • From reading the comments I can conclude that QG never shipped the missing timer as promised – customers had to ask for it. I had to write the CEO of QG to get through to the company and get the sand timer.
  • Since QG stopped answering people’s questions on Kickstarter, I had to write multiple times through e-mail but I never got an answer until I wrote the CEO (Rajive Gupta). Then I got an answer from Carlotta and the missing sand timer shortly after. The second time I wrote them about the missing tiles I never got an answer.
  • Hundreds of complaints have been made on Kickstarter and QG have ignored most of them.
  • As previously mentioned, I got the missing tiles in December, 2015, over a year later than promised. The backers of the Traps expansion are still receiving their games at the time of writing, 9 months late.

Update December, 2016: Queen Games continue to delay their Kickstarter projects. All current projects that were scheduled to ship in late 2016 have been delayed until March-April, 2017 with no reasonable explanation (“uncontrollable delays” is not a reasonable explanation). The consistent delays back up my suspicion that the company is in huge financial trouble and that they finance their games by creating new Kickstarter projects (a bad financial practice called “ponzi scheme”).

De første erfaringer med Windows 10

Jeg har lige prøvet at opgradere til Windows 10 på min laptop. Jeg havde med vilje udskudt det til den første store opdatering af Windows 10 var kommet, og den dukkede op for en uges tid siden, men skiftet blev som forventet alligevel noget af en prøvelse.

50% gennem installationen blev skærmen sort, efter nogle minutter genstartede computeren så, og et halvt minut senere blev skærmen sort igen, og så skete der ikke mere. Et forum opfordrede mig til at sætte en anden skærm til, og ved at sætte et HDMI-kabel til mit tv kunne jeg se, hvad der foregik på skærmen og selv installere nVidia GeForce Experience, som jeg kunne huske var installeret under Windows 7, og så virkede skærmen på mirakuløs vis igen. Det var dog kun den første udfordring – her 4 timer senere har jeg måske en nogenlunde virkende installation, men det må tiden vise.

Her er de værste oplevelser udover grafikproblemerne:

  • Standardindstillingerne for ClearType var elendige. Al tekst på skærmen var enormt uskarpt, og jeg måtte manuelt konfigurere ClearType for at få en nogenlunde læsbar tekst.
  • Utallige privatlivsindstillinger skulle slås fra udover alle de, jeg slog fra under installationen.
  • Edge-browseren ville ikke starte første gang, da jeg ville downloade Chrome. Jeg måtte dræbe den og starte den op igen, og senere oplevede jeg, at den ikke ville lukke, og så måtte jeg slå den ihjel igen.
  • De utallige – delvist animerede – tiles, der ligger i startmenuen er for mig at se ubrugelige og er kun til gene. De er alle reklamer for programmer, jeg ikke skal have eller ikke skal bruge. Så væk med dem.
  • Sprogvælgeren i notifikationsområdet skal jeg ikke bruge. Væk med den.
  • Selvom jeg i Chrome mange gange sagde, at den skulle være standardbrowser, så blev den det ikke. Det skulle manuelt indstilles via “standardprogrammer” i kontrolpanelet.
  • Det var ikke en let opgave at slette den gamle Windows-installation, det skulle gøre gennem et for mig at se uigennemskueligt valg i “Diskoprydning”-programmet.

Derudover synes jeg ikke, at det nye look er interessant. Det fylder for meget af skærmens plads ud med luft, fx ser jeg ofte i kontrolpanelet, at jeg skal bladre for at se alle indstillinger, selvom det meste af siden bare er for meget luft mellem de enkelte elementer.

Er der så noget godt at sige on Windows 10? Jeg er endnu ikke faldet over noget, hvor jeg har tænkt “det var smart” eller “det manglede jeg”. Opstartstiden er blevet lidt kortere, men den opleves dårligere, fordi startskærmen irriterer mig, da jeg skal skubbe den op for at komme til at skrive min adgangskode, og så vidt jeg kan se kan det ikke slås fra med mindre jeg også fjerner adgangskodebeskyttelsen. Så det eneste positive, jeg umiddelbart kan sige om Windows 10 er, at den rene installation fylder mindre end en ren installation af Windows 7 inkl. alle opdateringer, i hvert fald fylder min backup 5 GB mindre.

Portoen stiger (selvfølgelig) igen

STOP!

Opdatering 23.6.2016: Nye priser for juli 2016 tilføjet.
Opdatering 14.12.2016: Nye priser for 2017 tilføjet.
Opdatering 30.9.2017: Nye priser for 2018 tilføjet.
Opdatering 29.11.2018: Nye priser for 2019 tilføjet.
Opdatering 01.12.2019: Nye priser for 2020 tilføjet.
Opdatering 11.12.2020: Nye priser for 2021 tilføjet.
Opdatering 11.11.2021: Nye priser for 2022 tilføjet.
Opdatering 24.11.2024: Nye priser for 2024 og 2025 tilføjet.

Det er nogle år siden, jeg sidst fulgte op på prisudviklingen på Post Danmarks priser her på bloggen, men nu synes jeg, at det er på tide igen. Tallene taler vist for sig selv.

År 20 gr. A* 50 gr. A 100 gr. A 250 gr. A 20 gr. B* 50 gr. B 100 gr. B 250 gr. B
1997 3,75 5,00 5,00 8,75 3,50 4,75 4,75 8,25
1999 4,00 5,25 5,25 9,25 3,75 5,00 5,00 8,75
2000 4,00 5,25 5,75 9,75 3,75 5,00 5,50 9,25
2001 4,00 5,50 6,00 10,25 3,75 5,25 5,75 9,75
2009 (jan.-juli) 5,50 14,50 22,00 ? ? ?
2009 (aug.-dec.) 5,50 15,50 23,00 ? ? ?
2010 5,50 16,00 24,00 ? ? ?
2015 10,00 19,00 30,00 7,00 14,00 24,00
2016 (januar) 19,00 19,00 38,00 8,00 16,00 27,00
2016 (juli) 27,00** 27,00** 54,00** 8,00 16,00 27,00
2017 27,00** 27,00** 54,00** 8,00 16,00 32,00***
2018 27,00** 27,00** 54,00** 9,00 18,00 36,00
2019 29,00** 29,00** 58,00** 10,00 20,00 40,00
2020 29,00** 29,00** 58,00** 10,00 20,00 40,00
2021 29,00** 29,00** 58,00** 11,00 22,00 44,00
2022 29,00** 29,00** 58,00** 12,00 24,00 48,00
2024 35,00** 35,00** 70,00** 25,00** 25,00** 50,00**
2025 39,00** 39,00** 78,00** 29,00** 29,00** 78,00**
Stigning 780% 780% 891% 611% 611% 945%

Nedenfor findes et diagram over prisudviklingen. For at sende det billigste brev (under 20 gram) som A-post er der altså sket en prisudvikling fra 4 til 39 kroner – mere end en tidobling siden 2001.

* = Denne portoklasse udgik på et tidspunkt mellem 2001 og 2009.
** = Prisen er inkl. moms, hvilket er nyt for A-breve (og fra 2024 også for B-breve), som Post Danmark nu kalder Quickbreve.
*** = Del af en reduktion af antallet af brevtyper. Prisstigning er modsvaret af en prissænkning på breve op til 500 g.

De historiske tal fra perioden 1997-2001 er fundet via archive.org.

Alt for mange problemer hos YouSee, og nu må jeg leve med det

Nedenstående er en kopi af den anmeldelse, jeg har skrevet på TrustPilot:

Sidste år valgte YouSee at flytte deres betalingsdatoer, så regningerne fremover skulle betales en måned tidligere end før. Da de fremtidige regninger for mit vedkommende ligger med samme skæringsdatoer, betyder det, at jeg pr. 30.8.2015 har måttet betale en ekstraregning på 628 kroner uden at få noget for det. Pga. flytningen af betalingsdatoerne kunne jeg i starten af 2015 ikke betale min regning, da der ikke var dækning i mit budget en måned tidligere end før, så derfor fik jeg flyttet betalingsdatoen, og jeg fik et fysisk brev (selvom jeg havde tilmeldt mig elektronisk post) med et vedhæftet girokort. Det betalte jeg, og samtidig trak YouSee også beløbet på mit kreditkort, så jeg måtte kontakte deres regningsafdeling for at få mine penge tilbage. Ifm. ekstraregningen i august 2015 betalte jeg regningen online med mit kreditkort, fordi jeg havde fået nyt kreditkort og YouSee i en mail havde fortalt mig, at mit gamle kort var udløbet, og at de derfor ikke kunne trække beløbet selv. Dagen efter hævede YouSee samme beløb en gang til på mit nye kreditkort. Jeg måtte igen kontakte deres regningsafdeling for at få mine penge tilbage. Flere gange i løbet af 2015 har YouSee udsendt regninger med forkert betalingsdato, hvilket så efterfølgende er blevet rettet i en opfølgende mail.

Pga. al balladen forlangte jeg i starten af september 2015 at få en form for kompensation, og jeg blev lovet en rabat på mit produkt. Det viste sig et par dage senere, at man i stedet havde solgt mig et billigere og ringere produkt, og jeg måtte igen kontakte deres supportafdeling, som lovede at give mig mit gamle abonnement tilbage og kompensere mig på en anden måde. Nu har jeg så fundet ud af, at jeg ikke har fået mit gamle produkt tilbage, for jeg kan ikke skifte mellem de tre hastigheder, jeg kunne tidligere i mit bland-selv-produkt – den høje uploadhastighed er væk, og jeg kan med andre ord ikke benytte mit produkt fuldt ud som tidligere. Efter en kort dialog med deres e-mail-support har jeg fået beskeden, at YouSee ikke kan gøre noget ved problemet. Jeg må med andre ord leve med et ringere produkt end det, jeg tidligere havde, vel at mærke til samme pris.

Valget at køre den sidste dialog pr. e-mail er sket, fordi problemet ikke er akut og min erfaring er, at man kan få lov at vente rigtig længe i deres telefonsupport (mere end et kvarter er ikke ualmindeligt), og jeg har på telefonsupporten flere gange oplevet at blive smidt af, når jeg blev viderestillet, hvorefter jeg kunne begynde forfra i køen til den, der skal viderestille mig.

Det sejler hos YouSee, både i deres tekniske og økonomiske afdeling, og deres support lader nu til enten at være ligeglad eller afvise at gøre noget ved problemerne. Desværre sidder jeg i en lumsk fælde, så jeg ikke kan komme væk fra YouSee, fordi konkurrenterne ikke kan tilbyde et tilsvarende produkt til samme pris, fordi jeg som gammel, trofast kunde har en lavere pris end de priser, selskaberne afkræver deres nye kunder. Men jeg er meget træt. Den ene frustration over YouSee har erstattet den anden igennem mere end et halvt år. At blive afvist i deres support med “det kan vi ikke gøre noget ved” var dråben, som nu giver denne anmeldelse. For et år siden havde YouSee fået fem stjerner, men nu er min tålmodighed opbrug, og det bliver kun til 1 stjerne.

Foredrag om interface-sproget i AMOS Professional

smallFor over 20 år siden gav jeg et foredrag om det nye interfacesprog, som var blevet tilføjet i Amiga-programmeringssproget AMOS Professional, som jeg var meget stor tilhænger af. Foredraget var del af et møde over en weekend blandt nogle af brugerne i gruppen “Dansk AMOS-brugergruppe” (DABG), og det blev så vidt jeg husker afholdt i Hedehusene. Jeg har fundet det gamle kursusmateriale frem og indskannet det, primært for at dokumentere det for eftertiden.

Du kan læse mit kursusmateriale her.

Bemærk: Side 2 er desværre forsvundet, så jeg har måtte genskabe siden ud fra en gammel indskanning i lav opløsning.

TAST!

tast-logo

Jeg har i dag lagt indskanninger af fire gamle computerblade op på min hjemmeside. Det drejer sig om “TAST!”, som udkom i 1987. Du kan se resultatet her:

TAST! – PDF-katalog

Det er ikke min intention at træde nogen over tæerne ved at lægge disse dokumenter på nettet. Offentliggørelsen her har kun til formål at gøre nogle meget gamle blade, som er umulige at skaffe, tilgængelige for de fans, der stadig ønsker at læse dem.

Opdatering 15.9.2015: Hjemmeside www.retro-commodore.eu har disse og endnu flere blade i sit arkiv.

Lav dine egne computereventyr med BASIC

eventyrEndnu et projekt er blevet færdiggjort i dag, og dette har ligget og ventet i ca. 3½ år. Det drejer om en indskanning af bogen “Lav dine egne computereventyr med BASIC”, som er skrevet af Niels Søndergaard (ham med underteksterne, du ved) og udgivet i 1985. Bogen kan stadig findes på enkelte biblioteker, men ellers er den umulig at opdrive. Hvis du får lyst til at læse i den og måske taste nogle af programmerne ind, kan du finde dig en C64-emulator og så ellers bare gå i gang.

Du kan hente bogen og læse mere om at køre en C64-emulator med spillene her.

Disclaimer: Det er ikke min intention at træde nogen over tæerne ved at lægge disse dokumenter på nettet. Offentliggørelsen her har kun til formål at gøre en gammel bog, som ikke længere kan købes, tilgængelige for de fans, der stadig ønsker at læse den.