Author Archives: admin

Lydstyrke-krigen ødelægger musikken

Jeg skrev for snart et år siden om dårlig remastering af en cd. Det var før, jeg kendte til begrebet “Loudness War“, som jeg anbefaler enhver musikelsker og musikproducent at sætte sig ind i, forholde sig til og kraftigt overveje at være med til at bekæmpe for musikkens skyld.

Her til aften fandt jeg lige over et interessant nummer på én af mine opsamlings-cd’er, og i den forbindelse faldt jeg samtidig over ét af de mest grelle eksempler på compression og clipping, som jeg endnu har set. Nedenstående billede viser tydeligt, at der overhovedet ikke er plads til lyden på cd’en, og den er derfor voldsomt skåret af i toppen. Ikke nok med det, nummeret har faktisk haft en for høj volumen til pladen, og derfor er den skruet 5% ned. Det er jo helt vanvittigt. Havde man ikke skruet volumenen alt for højt op fra starten af, havde der ikke været nogen clipping. Jeg er målløs over måden, man vælger at behandle lyden på og derefter tager penge for det.

I den forbindelse mener jeg, at det må være et krav, at der fremover bag på cd’er står, hvilken dynamik (dynamic range) den er masteret med, sådan at man på forhånd kan vurdere, om man vil bruge penge på det. Dette er især interessant for genudgivelser af plader, hvor dynamik og dermed lydkvaliteten bliver dårligere og dårligere for hver udgivelse. Problemet er, at man jo ikke kan få pengene tilbage, når man har haft sat den på og konstateret at den lyder forfærdeligt. Og mange ikke-kræsne lyttere vil sikkert ikke opdage, at det, man har købt, kunne have lydt meget bedre.

Jeg tillader mig at henvise læseren til initiativerne Pleasurize Music Foundation og Turn Me Up – Bringing Dynamics Back To Music.

Læs anden del af serien om lydstyrkekrigen her.

Nu steg priserne hos Post Danmark igen

STOP!

Jeg opdager lige, at Post Danmark pr. 1. januar igen sat priserne op, og det på trods af, at jeg havde en klar forventning om, at den uventede prisstigning i august 2009 havde gjort dette unødvendigt.

Ikke desto mindre har alle brevprodukter over 50 gram fået stigninger på mellem 50 øre og 1,50 krone, hvilket også kan udtrykkes som en procentvis stigning på mellem ca. 2,5% og 5% på de pågældende produkter, hvilket (som det plejer) er betydeligt højere end den tilsvarende udvikling i forbrugerprisindekset.

For de produkter, jeg anvender mest, kan jeg følge prisstingerne i detaljer siden 2008 (dvs. over 2 år):

50 grams standardbrev:

2009 jan-jul: 5,50
2009 aug-dec: 5,50
2010: 5,50
Stigning: 0%

100 grams maxibrev:

2009 jan-jul: 14,50
2009 aug-dec: 15,50
2010: 16,00
Stigning: 10%

250 grams maxibrev:

2009 jan-jul: 22,00
2009 aug-dec: 23,00
2010: 24,00
Stigning: 9%

Jeg har faktisk fulgt prisstigningerne igennem de sidste 5 år, men desværre har jeg for prisstigningerne primo 2008 og primo 2009 kun de procentvise stigninger på enkelte af produkterne, så jeg kan ikke komme med en detaljeret redegørelse for prisstignerne over den længere periode, men jeg kan alt i alt regne ud, at prisen på et 250 maxibrev er steget ca. 85% siden 2007. Jeg lader det være op til læseren at komme med et passende ord, der passer til situationen.

Læs evt. mine tidligere indlæg om prisstigninger:

En søgning på Post Danmark på bloggen her giver dig endnu flere historier, hvis du keder dig. Der er faktisk også enkelte gode imellem, selvom langt de fleste er dårlige.

Problemerne med Pioneer og/eller YouSee

Jeg har i dag sendt nedenstående mail til Pioneers support. Frem for at gengive hele “sagen” her, henviser jeg til de links, der er i mailen. Der kan man læse mange flere detaljer.

Vedr. fejl i forbindelse med formatskift hos YouSee

Kære Pioneer

Jeg har en DVD/HDD-optager model DVR-433H, som jeg har været meget glad for, men som har været mere eller mindre ubrugelig siden efteråret. Problemet opstod formodentlig i forbindelse med en ændring af YouSees analoge signal i slutningen af oktober måned, og den gjorde, at en del serier af jeres optagere ikke længere korrekt kan detektere, om tv-signalet er 4:3 eller 16:9-format.

Fejlen er hos mig til stede på samtlige af YouSees kanaler i grund- og mellempakken, og resultatet er, at tv’et ved afspilning af det optagede materiale skifter format hele tiden på tv’et, og det kan ikke lade sig gøre at overføre de optagede tv-udsendeler til dvd i video-mode, da optageren insisterer på at opdele optagelsen ved hvert format-skift, hvilket sker med få sekunders intervaller. Det er med andre ord p.t. umuligt at bruge optageren til noget som helst.

Jeg har i længere tid fulgt dialogen omkring problemerne med Pioneers optagere inde på hjemmesiden recordere.dk, hvor man blandt andet kan falde over følgende indlæg:

Link 2
Link 3
Link 4

hvor en del mennesker har givet udtryk for stor frustration, og ved derigennem også, at både Pioneer og YouSee er blevet gjort opmærksom på problemet indtil flere gange. Men her 3 måneder senere lader der ikke til at være sket noget som helst, det virker nærmest som om problemet bliver syltet.

Nu skriver jeg derfor for at høre, om I arbejder aktivt (evt. sammen med YouSee) for at løse det problem, der har ramt så mange af os brugere af de produkter, I har solgt gennem de sidste år. Mange af os står i dag med produkter, der mere eller mindre er ubrugelige, og vi kan intet gøre selv for at løse problemet. Om fejlen ligger i Pioneers apparater eller i YouSees signal, ved jeg ikke, men jeg forventer, at I som en seriøs virksomhed ønsker at hjælpe jeres kunder ved at bakke op om at få identificeret og løst problemet, så vores apparater igen virker, som vi er blevet lovet.

I er velkommen til at kontakte mig pr. e-mail eller telefonisk, hvis I har brug for yderligere oplysninger.

Jeg forventede naturligvis som altid at modtage et standardsvar, og det kom der også:

Recorderen er slet ikke i stand til at optage et 16:9 signal, og analogt TV signal er iøvrigt altid i 4:3 format – uanset om billedframen er letterbox, anamorph eller 4:3. Det er dit TV der laver autoformat. Sæt det i et fast format, så virker det.

og jeg har her til aften sendt en længere afhandling i håbet om at man denne gang rent faktisk læser, hvad jeg skriver:

Jeg kan klart afvise, at det har noget som helst med tv’et at gøre, og din formodning om, at der på mit apparat ikke skulle være understøttelse for noget som helst relateret til 4:3/16:9/WSS (hvad det end er, som er problemet), må være forkert. For hvis det var sandt, skulle harddiskoptageren jo opføre sig fuldstændigt normalt på alle måder hele vejen ud til fjernsynet, og det gør den ikke. Ved en optagelse fra en vilkårlig kanal kan jeg nemlig observere følgende:

1) Hvis jeg redigerer i en optagelse, fx via funktionen “Erase section”, kan man spole i videoen, som vises i et lille minaturevindue på skærmen sammen med en tidslinje m.v.. Det er ene og alene optageren, der styrer billedet i dette vindue. Her kan man også se, at optagelsen skifter mellem 4:3 og 16:9 ved at billedet skifter utallige gange mellem et full-frame-billede og et sammentrykket letterbox-billede – de samme skift, som også kan ses, når optagelsen afspilles normalt.

2) Hvis man forsøger at overspille optagelsen til dvd i “video mode” via “copy”-funktionen, får man af afspilleren at vide, at “The title will be divded where the aspect ratio changes”, hvorefter den så opdeler en 10 minutters optagelse i op mod 100 dele. Optagelsen er dermed ubrugelig til videre brug.

Disse opførsler var aldrig til stede før problemet opstod tilbage i efteråret.

Begge opførsler viser med 100% tydelighed, at det ene og alene er optageren, og ikke tv’et, der giver den underlige opførsel. Hvad det helt præcist er, optageren gør (forkert), ved jeg ikke, og det er derfor, jeg kontakter jer. Dialogerne på recordere.dk, som jeg henviste til (og en arbejdskollega, som har samme problem med en Pioneer-optager) viser, at problemet er til stede i flere af Pioneers modeller, når de bruges med YouSees analoge signal, men ingen lader til at ville tage ansvar for det. Jeg håber stadig, at Pioneer vil arbejde med YouSee om at finde en løsning på problemet.

Efter en kort dialog herefter har Pioneers skandinaviske serviceafdeling konkluderet, at der ikke er noget galt med deres optagere, men at det ene og alene er et problem med YouSees analoge signal. Man vælger i den forbindelse ikke at forholde sig til, at problemet kun eksisterer med nogen af Pioneers optagere og at der ikke er nogen problemer med fx nogen fjernsyn. Uden at have nogen mulighed for at bevise, at jeg har ret, vil jeg stadig vove den påstand at Pioneers optagere er for følsomme overfor det analoge signal, men der er tydeligvis intet at gøre andet end at håbe at YouSee så vil løse problemet, men det er nok utænkeligt, at det skulle ske. Ikke desto mindre vil jeg prøve.

Gode ører

Tilbage i 2008 udgav gruppen Infernal albummet Infernal Affairs, og i den forbindelse hentede jeg albummet via TDC Play og lyttede det igennem. Det var ganske udmærkede sange, men da jeg hørte nummeret Because Uhh, var min første tanke, at det var nakket fra Tommy Seebachs gamle nummer Bobble Sex (også set stavet Bubble Sex), som har mange år på bagen. Det tunge beat, der underbygger sangen og akkorderne er mere eller mindre identiske.

I forbindelse med promoveringen af albummet blev der også lagt nogle videoer på Youtube, og til videoen for Because Uhh skrev jeg en kommentar om mine betragtninger. Det kom der vist aldrig noget respons på før i søndags, hvor jeg modtog en mail fra en mand, som udgav sig for at være én af ophavsmændende til nummeret. Jeg har efterfølgende tjekket op påstanden, og det kunne sagtens være rigtigt. Manden skrev følgende på engelsk, fordi jeg nok havde skrevet min kommentar til videoen på engelsk:

I co-wrote because uh with infernal […]. just wanted to say that you have sharp ears to hear that because uh is close to bobble sex. actually because uh was written to a track where we had sampled boble sex. but we didnt want to use the sample so we made a new production. I dont think is close to boble sex at all so its very cool that you could hear that.

Denne påstand kunne sagtens være sand, fordi flere af ophavsmændende til Because Uhh har rødder i det Seebach’ske univers (se evt. linket til sangen ovenfor).

Søreme så, mine øren havde ikke bedraget mig!

Dobbelt-op på Hardinger-Thorup Band

Michael Hardinger og Jørgen Thorup har for tiden slået pjalterne sammen og spiller nogen jobs sammen i en konstallation, der kalder sig Hardinger/Thorup Band. Bandet består i øjeblikket af Kasper Daugaard på bas, B-Joe på guitar og Bosse Hall Christensen på trommer. I går aftes optrådte de offenligt for både tredje og fjerde gang i nyere tid i hhv. Greve Midtbycenter kl. 12 og i Krudttønden på Østerbro kl. 21. Undertegnede var begge steder sammen med udvalgte medlemmer af Gurli-klubben og et par fans fra Facebook, og det gik ikke stille af sig.

hardinger-thorup-greve-20090926

Koncerten i Greve var ikke på forhånd udråbt til at være nogen succes, da der skulle spilles høj rock’n’roll sidst på formiddagen, mens folk gik og handlede. Men en forudgående optræden med nogen af de forskellige deltagere i Talent ’09 havde formodentlig trukket en del folk til, som ikke bare kom for at handle, og derfor blev koncerten også en stor succes, selvom publikums størrelse var beskeden – især i 2. sæt. Men dem der var der, blev godt underholdt, og lyden var fantastisk. Ikke nok med det, vi fik også et par andre numre end sidst, vi så bandet for en måneds tid siden. Der blev både spillet den nye single “Zapp Zapp” og den gamle klassiker “Bomber og kanoner”, som stammer fra Hardingers soloplade i ’81. Efter koncerten var der som altid mulighed for at få en snak med orkestret og autografskrivning på diverse emner.

hardinger-thorup-krudttoenden-20090926

Tidligt på aftenen dukkede samme hold fans op i Krudttønden ca. samtidig med at orkestret lavede lydprøve, og vi fik derfor lov at høre næsten hele “Irene Mudder”, som de øvede, men desværre ikke spillede til selve koncerten. Selve koncerten var god, men som altid meget høj, og der var ikke så mange mennesker som sidste koncert i Krudttønden tilbage i april. Der var vist heller ikke så meget gang i publikum som sidste gang. Der blev dog plads til et par andre sang end om formiddagen, og især Bosses fremføring af “Jeg er fluen” og “Jeg har købt en guitar” med en tilhørende omrokering af bandet var fantastisk og tog vistnok aftenens største applaus.

hardinger-thorup-krudttoenden-20090926-2

Oplevelsen i Greve var for undertegnedes tilfælde meget mod forventning den største af de to.

Sætlisten i Greve:

1. sæt:
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– How long (Ace)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– Coffee Ville (Shu-bi-dua)
– Zapp Zapp (Hardinger/Thorup)
– Rockin’ all over the world (Status Quo)

2. sæt:
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Drenge og piger (Hardinger/Thorup)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)
– Bomber og kanoner (Hardinger)
– Gør som du vil (Thorup)
– Fed rock (Shu-bi-dua)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Walkmand ’09 (Hardinger/Thorup)

Ekstranummer:
– Stærk tobak (Shu-bi-dua)

Placeringen af “Står på en alpetop” kan være forkert, da den blev spillet på et andet tidspunkt en hvor den stod i sætlisten, hvor den var placeret som åbningsnummer i andet sæt.

Sætlisten i Krudttønden:

1. sæt:
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Alene på Mars (Hardinger)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– Coffee Ville (Shu-bi-dua)
– How long (Ace)
– Zapp Zapp (Hardinger/Thorup)
– Rockin’ all over the world (Status Quo)

2. sæt:
– Generatorbouillon (Shu-bi-dua)
– Min baby bor i højhus (Shu-bi-dua)
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Drenge og piger (Hardinger/Thorup)
– Jeg er fluen / Jeg har købt en guitar (Shu-bi-dua)
– Gør som du vil (Thorup)
– Fed rock (Shu-bi-dua)
– Bomber og kanoner (Hardinger)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Walkmand ’09 (Hardinger/Thorup)

Ekstranumre:
– Saturday night’s allright for fightin’ (Elton John)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)

Numrene “Irene Mudder” og “Stærk tobak” stod også på sætlisten, men blev ikke spillet.

Dag 6 i Chicago

Dag 4 og 5 skete der ikke så meget, da jeg var til konference. Festerne om aftenen var dog meget sjove, den første var i gammel stil med levende jazzband, professionelle ballroomdansere og casino for-sjov. Jeg vandt så mange chips i blackjack, at jeg nær havde sprængt banken. Aftenen efter var jeg på Teknik- og Industrimuseet, hvor man kunne se en del af museet og hvor der blev serveret mange slags mad. Desværre blev der på begge aftenerne kun serveret øl, vand og vin, så jeg nåede ikke at få en skid på, som jeg havde håbet (og fortjent). Men på vejen hjem fra den sidste fest slog inviterede jeg en gut fra DSB på en tår at drikke. Vi endte på en sportsbar, hvor jeg fik den største dobbelte vodka, jeg i mit liv har fået. To af dem, og jeg slingrede hjem.

Fredag var den sidste dag i Chicago, og der var ikke noget interessant på konferencen. Jeg havde planlagt at tage en tur i Adler-planetariet, men da jeg var gået ned på havnen og så, hvor langt det lå væk, opgav jeg, da jeg ikke mente at der var tid nok. I stedet gik jeg en fornøjelig tur nordpå langs vandet, hvor jeg blandt andet så nogle flotte fugle og insekter.

chicago6-insekt

På vejen begyndte der at drive en meget kraftig tåge, havgus eller hvad sådan noget hedder, ind over byen der hvor jeg skulle hen, så jeg fik taget en masse billeder af det.

chicago6-taage

Jeg tog samtidig også op i John Hancock Tower, som lå lige midt i tågen, for at se den ovenfra.

chicago6-hancock

chicago6-taage2

Jeg nåede næsten tilbage til hotellet i tide, hvorefter jeg og min kollega kørte tidligt til lufthavnen med taxa for at undgå myldretidstrafikken. Terminal 5 i Chicago er godt nok jordens sygeste. Der er ikke en skid at foretage sig udover to små souvenirforretninger, fire junkfoodforretninger og en lille bar. Der er ikke en pæn måde, man siger farvel til turisterne, synes jeg. 6 timer dér er meget lang tid.

chicago6-fly

Turen i flyet var hård, for det var en natflyvning, og jeg kan ikke sove oprejst. Derfor måtte jeg spendere ca. 6 timer i mørke pånær lampen over mit hovede, og jeg kunne ikke rigtig finde noget at lave. Men stewardessen var heldigvis flink og delte rundhåndet ud af spiritus og slik. Apropos, så skal jeg på slankekur. De mange donuts og McDonaldsbesøg har efterladt i hvert fald et ekstra kilo, og der er i forvejen for mange.

For at opsummere: Turen til Chicago/USA var fantastisk, og for første gang på en rejse følte jeg mig ikke som en fremmed. Jeg skal helt sikkert tilbage til staterne en anden gang, hellere før end siden.

Det komplette album fra dagen kan ses her.

Dag 3 i Chicago

Tirsdag var tredje dag i Chicago, og fra morgenstunden nåede jeg at opleve én kliche: Panseren, der skal ind og købe donuts i arbejdstiden. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.

chicago3-donuts

Jeg havde intet planlagt for dagen på forhånd, men havde overvejet at prøve at finde et af deres store varehuse (deres Bilka) bare for at se, hvor store de er, men de lå for langt væk. I stedet opdagede jeg, at der lå en LEGO-forretning oppe ved Chicago-floden et par kilometer nordpå, og jeg bestemte mig så for at tage derop for at se den.

På turen nordpå kom jeg også fordi den næsthøjeste bygning i Chicago, nemlig John Hancock Tower, hvor man så vidt jeg kunne se kan komme op og gå på toppen i den fri luft. Jeg ville egentlig gerne derop, men da benene begyndte at køre rundt under mig valgte jeg alligevel at lade være. Jeg havde alligevel også været oppe i den højeste bygning dagen før.

chicago3-hancock

LEGO-forretningens udvalg var ikke vanvittig stort, men de havde mange modeller, som jeg ikke har set i andre forretninger, ogn de havde også en masse alternative produkter som fx LEGO-spisebestik, en LEGO-kagedåse og en LEGO-køkkenvægt. Forretningens medarbejdere var simpelthen en fornøjelse at møde. Aldrig har jeg i mit liv mødt så begejstrede mennesker, og de snakkede fanden et øre af, især når de fandt ud af man kom fra Denmark – The Home of LEGO. Måske hang begejstringen også sammen med, at de lige havde fået en ny model ind ad døren, som de skiftedes til at samle lidt af.

Jeg havde i forvejen bestemt mig for kun at købe en lile ting, da der er meget lidt plads i kufferten, men jeg så pludselig model 10193, som forestiller en middelalderlandsby med en masse forskellige klodser, som jeg aldrig har set før, fx den stegte kalkun og guleroden. Jeg var vild med farverne og udseendet og forelskede mig på stedet. Jeg måtte bare have den med hjem, og jeg skal nok få plads i kufferten, også selvom jeg skal lade noget af mit tøj ligge herovre. Jeg sparede i øvrigt ca. 35% (320 kroner) i forhold til prisen i Danmark.

chicago3-lego

Aftenen i går gik på indskrivning til konferencen, som jeg er tager herover for at deltage i, og velkomstreceptionen. Det passer mig udmærket, at jeg ikke skal mere på udflugt, for min venstre fod kan ikke mere. Jeg har forfodsfald, og hele dagen var den meget øm og hævet. Nu skal den have ro og fred. Måske bliver der lejlighed til lidt mere sightseeing på fredag. Der er ikke noget videre interessant på konferencen denne dag, og flyet letter først et par timer før midnat. Så måske bliver det en tur til Adler-planetariet.

I øvrigt lader det til at jeg lægger for lidt drikkepenge til stuepigerne på hotellet. Jeg havde fået at vide hjemmefra, at man skulle lægge $2 pr. nat, så i første omgang lagde jeg $3 for at være flink. På andendagen bemærkede jeg at proppen i vasken var lukket, hvilket jeg ikke tænkte nærmere over, men på tredjedagen var der også fyldt vand i og der lå en seddel med “tak for drikkepengene”. Jeg regner med, at det var et vink med en vognstang om at lægge flere drikkepenge, så i dag lagde jeg $5, og der har ikke været nogen sære overraskelser. Jeg har i øvrigt også læst på nettet at det er normalt at lægge omkring dette beløb på de fine hoteller, når man er der en hel uge, så det bliver sådan.

chicago3-tips

Det komplette album fra dagen kan ses her.

Dag 2 i Chicago

chicago-baadehavn

Dag 2 i Chicago bød på masser af spændende oplevelser. Fra formiddagen gik jeg med min kollega Michael langs med kajen ved lystbådehavnen ned til Shedd Aquarium, som er et enormt akvarirum (Danmarks Akvarium når det ikke til sokkeholderne). Der var ufattelig mange fisk, men også frøer, slanger, skildpadder, oddere, pingviner samt delfiner og hvidhvaler. Det var helt fantastisk at se, især var jeg meget fascineret af deres forskellige rokker.

shedd-froe

shedd-soehest

Efterfølgende gik jeg en længere tur igennem downtown, denne gang mod vest, og jeg kom mere eller mindre med vilje forbi Willis Tower (tidl. Sears Tower), USA’s p.t. højeste bygning på 527 meter og 108 etager.

sears

Jeg havde bestemt mig for, at jeg ville op i det, for ellers ville jeg ærgre mig når jeg kom hjem over ikke at have turdet. Det var bare et spørgsmål om at tage sig sammen, så det gjorde jeg og tog den 60 sekunders elevatortur til udkigsposten på 103. etage, som er 412 meter oppe. For satan, der er langt ned, men sikke en udsigt. For det ikke skal være løgn har man hængt 3 glasbure ude på siden af bygningen, så man kan gå ud og stå i det fri og kigge ned. Efter ca. 10 minutter med svedige håndflader fik jeg overtalt en anden turist til at tage et par billeder af mig, når jeg gik derud, og så gik jeg baglæns derud, så jeg ikke kunne se hvor jeg gik hen.

jan-sears

Efterfølgende besluttede jeg mig for, at det var snyd, så jeg fik langt om længe bevæget mig derud med snuden fremad. Tredje gang gik jeg derud og kiggede ned. Da jeg kom ind begyndte mine ben ikke at ville bære mig, så jeg bestemte mig for at tage ned igen.

jan-sears2

Jeg har ikke rigtigt købt noget herovre endnu andet end et par t-shirts (fordi jeg ikke havde taget nok med til hele turen), så for at have et eller andet med hjem købte jeg et brætspil nede i Sears Tower.

Det komplette album fra dagen kan ses her.

Dag 1 i Chicago

I dag vågnede jeg ved 6-tiden, og det er vist længe siden det er sket sidst, så det må være tidsforskellen, der spiller mig et puds. Jeg håber det bliver bedre i morgen.

chicago-dag1-1

Dagen bød fra start på en lille gåtur ned af et par gader for at finde morgenmad og kigge lidt på de nærmeste bygninger i almindelig dagslys.

chicago-dag1-2

Senere på formiddagen tog jeg med min kollega Michael på en længere gåtur gennem byen, hvor jeg blandt andet fik nogle smukke sommerfugle, en del canadagæs og en kæmpe bønneformet figur med spejloverflade at se, og målet var at ende på Naturhistorisk Museum (The Field Museum). Det første, vi faldt over derinde, var en fotoudstilling om de de sortes frihedskamp (eller hvad det nu hedder på dansk), og det var virkelig hård kost. Det var ikke fordi der var billederne indeholdt blod eller rå vold, men de følelser, der var foreviget, var virkelig store. Selvom jeg ikke kender den amerikanske historie særlig godt, og selvom det primært er ting der er sket før min tid, fik jeg en stor klump i halsen og var nærmest ved at tude, da jeg gik ud.

Det efterfølgende var ligesom lidt ligegyldigt i forhold til det andet, men det var alligevel meget interessant at se en enorm udstilling om indianerne, lidt om det gamle Egypten og ikke mindst de enorme dinosaurskeletter samt en lille 3D-film om dem. Det var stort set alt, hvad vi nåede på ca. 3 timer.

chicago-dag1-3

På vejen tilbage til hotellet overværede vi en del løbere, formodentlig deltagere i Chicago Triathlon 2009, som også forklarer, hvorfor flere hotelgæster slæber cykler rundt inde på hotellet.

Lidt senere tog jeg på endnu en gåtur mod nord oppe og vende ved floden. Deroppe ligger også den næsthøjeste skyskraber i USA, nemlig Trump International Hotel and Tower, en satan på 96 etager. Jeg måtte lige holde fast i noget før jeg turde læne mig bagover og kigge op. For satan, det der højt oppe, og jeg mistede nærmest balancen og gik og slingrede de næste mange meter.

I morgen tager jeg med Michael til Shredd Aquarium, og kigger på nogen af de ca. 25000 fisk, som opbevares i dette akvarium, som er et af verdens største.

Det komplette album fra dagen kan ses her.

Dag 0 i Chicago

Her et par indtryk af rejsen til Chicago.

chicago-fly
Luftbussen (Airbusflyet), som skulle flyve os til Chicago fra Kastrup. Turen tog 8 timer i fly, hvilket er mindst 3 timer mere end min krop umiddelbart er gearet til. De sidste timer var hårde. I O’hare-lufthavnen blev jeg lukket ind af en halvsur security-mand, som nærmest tog det som en personlig fornærmelse at jeg ikke havde udfyldt papirerne helt og ikke selv havde en pen til at gøre det med.

I lufthavnen blev vi nærmest smidt ind i noget, vi først troede var en pirattaxa, da den ikke havde noget taxameter, men man kan åbenbart drive sin egen taxavirksomhed, for det var en vognmand, der åbenbart havde flere vogne kørende, og han var egentlig flink nok. Men da jeg bad om en kvittering, fik jeg et kort, som jeg selv kunne udfylde…

chicago-skyline1

På turen ind mod downtown var der rimelig meget traffik pga. at de fleste fra frakørslerne til highway’en var lukket. Men skylinen tårnede sig op.

chicago-skyline2

chicago-skyline3

chicago-skyline4

Hotelværelet er stort og pænt, men her er pissekoldt. Det må jeg lige have gjort noget ved.

chicago-hotel1

chicago-hotel2

chicago-hotel3

chicago-hotel4

Efter at have gået en lille tur i aftenskumringen (uden kamera) og købt et par donuts og en Red Bull til at vågne på, gik jeg i seng kl. ca. 22 lokaltid (mens det rystede en smule i undergrunden) og vågnede igen ved 6-tiden. Sjældent har jeg været så tidligt oppe frivilligt.

I dag står den nok på museumsbesøg m.v.

Det komplette album kan ses her.