Author Archives: admin

Hardinger/Thorup i Galleri Gajhede

gajhede2

Det er efterhånden over en måned siden, jeg var i Skagen til koncert med Hardinger/Thorup Band, det var helt præcist den 17. juli. De to herrer er i år tilbage på banen med nyt materiale og en masse af det gamle, som de spiller til nogen af de koncerter, de afholder. Denne gang var det i Galleri Gajhede i Skagen, som jeg havde glæden ved at overvære.

I dagens anledning havde man ommøbleret en smule i bandet, da trommeslageren Klaus Menzer og guitaristen B-Joe, som ellers er faste dele i bandet, havde andre jobs. Derfor fik vi i stedet Bosse Hall Christensen på trommer og Søren Sebber på guitar. Nogen vil måske huske Bosse som én af de gamle trommeslagere i Shu-bi-dua, og det var derfor en helt speciel fornøjelse at se ham på scenen med Michael Hardinger og Jørgen Thorup, som jo også er gamle medlemmer af Shu-bi-dua. Søren Sebber er også kendt i sammenhængen, da han ofte spiller sammen med Jørgen Thorup.

Galleriet var før koncerten næsten fyldt til bristepunktet med over hundrede publikummer, hvilket var noget mere, end jeg havde regnet med. Koncerten var en fantastisk oplevelse, og den var betydeligt anderledes end min sidste Hardinger/Thorup-koncert i april. Det er dejligt, når man bliver overrasket. Et helt specielt øjeblik var, da bandet byttede instrumenter og Bosse fik lov at synge klassikerne “Jeg er fluen” og “Jeg har købt en guitar”, og jeg var også meget glad for at høre “United Steaks” som ekstranummer. Bandet blev faktisk klappet ind til at give et fjerde ekstranummer, som de måtte improvisere, da de vist ikke havde øvet mere. Det blev det gamle Shu-bi-dua-nummer “Tryk på”, og det gik over alt forventning, og selvom Hardinger inden koncerten klagede over, at hans stemme stort set var røget, gik det ganske udmærket.

Gurlierne kom desværre lidt sent i forhold til de andre publikummer, så vi var henvist til at sidde helt ude til højre i den modsatte side af Hardinger, hvor vi desværre ikke rigtig kunne høre hans guitar, som kun kom ud af guitarforstærkeren, der stod bag ham og nok kun kunne høres af de, som sad i midten og til venstre for scenen. Efter koncerten fik de fremmødte Gurlier en chance for at hænge ud med bandet og høre lidt om deres aktuelle og fremtidige planer, og der blev autograferet en trommestik, som A fik overrakt ved Jørgen Thorup-koncerten på Vesterbro i går.

Det var en ganske god oplevelse! Jeg håber stadig på, at d’herrer spiller lidt mere af deres eget materiale ved de kommende koncerter. Næste gang er den 26. september.

Sætlisten var:

1. sæt:
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– How long (Ace)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– I saw her standing there (The Beatles)
– Coffeeville (Shu-bi-dua)
– Sultans of swing (Dire Straits)
– Alene på Mars (Hardinger)

2. sæt:
– Generatorbouillon (Shu-bi-dua)
– Min baby bor i højhus (Shu-bi-dua)
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Jeg er fluen (Shu-bi-dua)
– Jeg har købt en guitar (Shu-bi-dua)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Crocodile rock (Elton John)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)
– Gør som du vil (Thorup)
– Fed rock (Shu-bi-dua)

Ekstra:
– United Steaks (Shu-bi-dua)
– Walkmand ’09 (Hardinger/Thorup)
– Stærk tobak (Shu-bi-dua)

Ekstra-ekstra:
– Tryk på (Shu-bi-dua)

(I 2. sæt blev indskudt Jørgen Thorups solonummer “Når du ta’r herfra”, som ikke var på sætlisten, men jeg husker ikke lige hvornår det blev spillet.)

Tak til LI for koncertfoto!

hardinger-thorup-skagen-saet1

hardinger-thorup-skagen-saet2

Post Danmark slår til igen

STOP! STOP! STOP!

Post Danmark har for meget grim vane at sætte priserne markant op på deres brev- og pakkeprodukter ved hvert årsskifte, og det har man vænnet sig til. Som jeg tidligere har skrevet om (her, her og her), stiger priserne i disse år meget voldsomt for privatkunder, og selvom det kun er 6 måneder siden, man sidst satte priserne op, stiger priserne nu igen allerede fra 1. august.

Det fremgår desværre ikke umiddelbart af Post Danmarks hjemmeside under “Aktuelt”, at de nye priser er på vej, og det et fremgår heller ikke af prisfinderen. Man skal helt ind under punktet “Prisoversigt”, som er gemt pænt af vejen inde under “Breve” -> “Priser” -> “Prisoversigt”, før man kan se en bemærkning om at priserne stiger. Hvis man som jeg er medlem af “Reklamer nej tak”-ordningen, er det derfor kun pga. artiklen i Ekstra Bladet, at man har en chance for at opdage prisstigningen, før det er for sent. Man kunne godt ønske sig, at man kunne få sådanne ting oplyst fx gennem en e-mail-ordning, fx et nyhedsbrev.

Jeg har gransket de nye priser og kan afsløre, at porto for breve på op til 50 gram er uændret. Alle andre priser stiger med 1 krone, det gælder både almindelige breve og B-breve, både til ind- og udland. Prisstigningerne ligger derfor på mellem 2% og 14%, og de letteste breve (over 50 gram) bliver ramt hårdest.

For mit vedkommende kommer jeg til at blive ramt af en prisstigning på 5% for det brevprodukt, jeg primært benytter mig af (250 grams maxibrev). Det betyder, at jeg nu for tredje gang i træk bliver ramt med en stigning, der er markant større end inflationen, og til sammen er prisen er på de sidste 1½ år er steget med ca. 33%. Det hænger ikke sammen.

Jeg påstod allerede for flere år siden, at Post Danmark var inde i en dødsspiral, som kun har til formål at give konstant faldende service for en konstant stigende pris. Jeg ser ingen grund til at ændre det udsagn endnu.

Opdatering 13. juli 23:34: To sætninger af fjernet, da jeg havde stirret mig mig blind på Post Danmark hjemmeside. Det ændrer dog ikke fundamentalt ved indlæggets relevans.

Opdatering 14. juli 10:07: Information om nye priser er tilføjet.

Opdatering 14. juli 10:13: Afsnittene omkring uddeling af prisfoldere og om sommerferie er blevet fjernet, da jeg formodentlig har læst forkert i Ekstra Bladet. Læs mere i kommentarerne nedenfor. Hvis man tænker sig om, gav min påstand heller ingen mening. Eftersom der er udsendt prisfoldere til kunderne, har de trods alt gjort et forsøg på at oplyse om de nye priser.

Opdatering 20. juli: Der er nu information om de nye priser på Post Danmarks forside under afsnittet “Aktuelt”.

To koncerter til ViRocker.dk i Brøndby

Jeg valgte i går aftes at tage et smut til plænen bag Brøndby Stadion for at høre et par af koncerterne til arrangementet ViRocker.dk. De optrædende var Magtens korridorer, Aqua, Nik & Jay, Thomas Helmig, Kim Larsen & Kjukken og Nephew. Jeg kunne ikke nå derud til at høre Aqua, så jeg nøjedes med at tage derud til kl. 20 – lidt før Kim Larsen & Kjukken spillede og så tage Nephew med bagefter.

Der var rigelig med plads foran scenen inden koncerten, så jeg fik en fantastisk udsigt til både scenen og nogen søde piger. Da Larsen og Kjukken gik på scenen overgav publikum inkl. jeg selv. Det er vist et par år siden jeg sidst var til koncert med dem, og jeg skal love for, at der er sket noget siden sidst. Et nyt scene-setup med en rødt bagtæppe og nye lamper, og ikke mindst en næsten helt ny sætliste. Jeg mindes kun at syv af numrene var med sidste gang, jeg hørte dem, resten har jeg enten aldrig hørt live eller også er det meget længe siden. Flere var efter min mening sjældne numre, jeg aldrig havde drømt om at skulle høre live. Det kunne både tv-2 og Shu-bi-dua lære noget af. Der var derudover også to nye numre, som forhåbentlig kommer med på den næste plade.

Der blev spillet rigtig mange numre fra tiden mellem Gasolin og Kjukken, og det passede mig rigtig godt, faktisk skulle man næsten tro, at nogen havde lyttet til mine tanker på vej til koncerten, jeg havde en forestilling om, at der ville blive åbnet med “Vi er dem” og at der ville blive spillet en del numre fra “Forklædt som voksen” (der blev spilet 4).

Der var fuld gang i publikum hele vejen, og under numre som “Masser af succes” og “Om lidt” kunne man slet ikke lade være med at holde om de nærmeste og vugge i takt. Det var nærmest en kærlighedsfest, og det var min indtil videre fedeste koncertoplevelse med de fire drenge. Jeg tager hatten for, at de turde lade være med at spille “Kvinde min”. Jeg er personligt ligeglad hvor den er henne, men jeg ved at mange publikummer insisterer på, at den skal spilles.

Sætlisten var (med forbehold for fejl og forkert rækkefølge):

Vi er dem
Soldaterkammerat
Fremmed
Hjerter dame
Mit et og alt (nyt nummer)
Pianomand
Sømand ombord
Pas på svinget i Solrød
De smukke unge mennesker
Flyvere i natten
De Fjorten Astronauter
Venter på dig (nyt nummer)
Masser af succes
Vend kajakken
Jutlandia
Dagen før
Uma na na
Rabalderstræde
Åh at være en høne
Om lidt

De to nye numre kan smuglyttes her:

“Mit et og alt”

“Venter på dig”

Jeg faldt i øvrigt også over et nyt nummer “Natten forbi”, som de ikke spillede i går:

Den efterfølgende koncert var med Nephew. Jeg har ikke så meget positivt at sige om den, da lyden druknede i hvert fald oppe foran scenen i for meget larm og alt for meget bas. Derudover var der ikke ret meget lys på scenen, som derudover var fyldt op med en masse LCD-paneler, som i en vis grad dækkede for udsynet. Derudover spillede de kun seks af de nye numre, og det var de samme, som da de spillede til releasekoncerten på deres nye plade i radioen den 5. juni. Der var med andre ord ikke rigtig nogen overraskelser og en møgdårlig lyd – med andre ord en lidt ligegyldig koncert for mit vedkommende.

Projekt 10179

Hvis nogen ikke fulgte med på Facebook, da man for nogen uger siden kunne følge fremgangen med at bygge LEGOs model 10179 (“Millennium Falcon”), kan man se det samlede forløb her. Alle billeder kan ses i en større udgave ved at klikke på dem.

IMG_0584_3
1 stk. pakke fra Esbjerg med størrelsesforhold.

IMG_0585_3
Sikke en flot æske, den er næsten lige så fed som indholdet, men kun næsten.

IMG_0587_3
Denne fejl på æsken gav. ca. 1000 kroner i rabat.

IMG_0588_3
Låget er taget af.

IMG_0589_3
Arbejdstegning.

IMG_0590_3
Ca. 6,5 kilo klodser, forhåbentlig 5195 styk i alt.

IMG_0591_3
Alt er talt og tilrettelagt.

IMG_0593_3
Kl. 12:30, mens der lyttes til Nephews nye album DanmarkDenmark.

IMG_0595_3
Kl. 14:30 mens der lyttes til Hardinger/Thorup.

IMG_0597_3
Kl. 15:45. MF har fået ben at stå på, mens Jan har lyttet til Breumm – både album og live.

IMG_0598_3
Kl. 17:45: 10179 har taget form mens Nephew har spillet live-koncert i radioen, som Jan har lyttet til.

IMG_0599_3
Kl. 20:30.

IMG_0600_3
Status kl. 1, resten af projekt 10179 må vente til i morgen.

IMG_0601_3
Status kl. 1 – de sørgelige rester.

IMG_0615_3
Det færdige projekt.

IMG_0616_3
MF ovenfra.

IMG_0617_3
MF bagfra.

IMG_0618_3
Indgangspartiet.

IMG_0624_3
Chewbacca og Han Solo i cockpittet.

Erfaringer med LEGOs model 10179: Millennium Falcon

Lad mig lægge ud med at sige: Model 10179 (Millennium Falcon) er helt vild fed, er en fryd for øjet og en fornøjelse at bygge. Efterfølgende, er jeg dog kommet frem til, at der er flere fejl i produktet.

For det første er der tre klodser til overs i forhold til de tal, som LEGO har skrevet i slutningen af byggevejledningen. Det drejer sig om et figurhoved (klodstype 3626bp01 hos peeron.com) og 2 mørkegrå 2×2-fliser (klodstype 3068b hos peeron.com). Jeg har gennemgået byggevejledningen 4 gange og konkluderet, at disse ikke skal bruges, og jeg kan ikke se af billederne af produktet på kassen, hvor de skal sidde. Jeg kan kun tælle 32 benyttede fliser i byggevejledningen, og der er 34 i alt.

Derudover er der fejl i byggevejledningen: Hvis man følger den slavisk, bliver der endnu tre klodser i overskud: En stang med håndtag (klodstype 4095 hos peeron.com) og to mørkegrå holdere til stangen (klodstype 2555 hos peeron.com). Hvis man tjekker billedet på forsiden af kassen kan man se, hvor disse klodser skal sidde (vist nedenfor med en grøn cirkel). Det betyder, at der er fejl på side 249, hvor klodserne mangler at blive brugt.

10179-fejl1-lille
Klik på billedet for stor udgave

10179-fejl2-lille

Der er faktisk endnu en fejl i byggevejledningen. Billedet i øverste venstre hjørne på side 152 er forkert og viser ikke den del, man er ved at bygge (hvilket det skulle).

10179-fejl3

Der er derudover også nogen enkelte designfejl i modellen som gør, at det praktisk talt er umuligt at have den komplet samlet (det lykkedes mig faktisk ikke). Det største problem er nogen af klodserne på de 7 ben, som ikke kan sidde ordentligt fast, hvilket betyder, at de hele tiden falder af. Der er også enkelte andre steder på modellen, der lider af samme problem, og samtidig var de fleste små antenner/gearstænger så løse, at de også meget let falder af, og bagefter er det umuligt at finde ud af, hvor de sad, fordi der er så mange.

Den samlede bedømmelse: En rigtig flot model til samleren, som må ejes, men der er for mange irritationsmomenter (og tidsspilde) i både den ene fejl i byggevejledningen og de formodede overflødige klodser, og de små ustabilitetsproblemer – alt sammen noget, man ikke forventer af et LEGO-produkt.

Hardinger/Thorup Band i Krudttønden

hardinger-thorup-krodttoenden
(Foto: Ulrik S.)

Fredag aften blev en månedlang spænding udløst, den gamle 80’er-konstellation Michael Hardinger og Jørgen Thorup var tilbage, og denne koncert på Krudttønden på Østerbro i København var den officielle premiere på et antal koncerter, der skal spilles det næste halve år tid eller længere.

Hardinger/Thorup består udover de to herrer også af B-Joe på guitar og sang, Kasper Daugaard på bas og Klaus Menzer på trommer, og det musikalske indhold er en blanding af Hardinger & Thorups fælles materiale, deres solo-materiale, Shu-bi-dua (som både Thorup og Hardinger har været med i) og lidt gedigent, internationalt rock’n’roll. Det er en sammensætning, der ikke kan slå fejl, og det gjorde det heller ikke.

Jeg har tre gange før oplevet Jørgen Thorup live med hans eget materiale, men som medlem af Gurliklubben (en Shu-bi-dua-fanklub) var det fantastisk at opleve Michael Hardinger live for første gang og især at høre noget af hans solomateriale, som jeg delvist genopdagede for få år tilbage. Samtidig var det en unik oplevelse, at de valgte at spille det gamle Shu-bi-dua-nummer Generatorbouillon til ære for Gurliklubben (det er “vores” sang). En helt fantastisk koncert, og tak til d’herrer for det!

Næste koncert er et arrangement i Roskilde Kongrescenter den 15. maj, og jeg står helt sikkert på første række. Sætlisten vil utvivlsomt være en anelse anderledes, da der var nogle numre, som ikke nåede at komme med første gang.

Sætlisten:

– Generatorbouillon/Min baby bor i højhus (Shu-bi-dua)
– Drenge og piger (Hardinger/Thorup)
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– You really got me (The Kinks)
– The joker (Steve Miller Band)
– Gør som du vil (Thorup)
– Alene på Mars (Hardinger)
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Walkmand ’09 (org. Hardinger, ny udgave af Hardinger/Throup)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– I saw her standing there (Beatles)
– Rockin’ all over the world (Status Quo)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Saturday night’s alright for fightin’ (Elton John)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)

Ta’ den!

Kaya i Jazzhouse

kaya-jazzhouse

Her i eftermiddag spillede Kaya Brüel med band på Copenhagen Jazzhouse som en del af Børnejazz. Sangene var udvalgt fra de to plader, hun har indspillet med hendes oldefars gamle børnesange.

Orkestret bestod i dag af:

Kaya Brüel (sang og axylofon)
Ole Kibsgaard (guitar og sang/kor)
Jacob Christoffersen (klaver og kor)
Frederik Damsgaard (kontrabas)
Jonas Johansen (trommer)

Som altid var stemningen i top og musikken velspillet, og jeg vil anbefale Kayas koncerter til alle børnefamilier.

Sætlisten:

– Min far har mange rynker
– Vaske-Per og Sjaske-Per
– Lille ridder Søren
– Jeg fandt en sang på vejen
– Rapanden Rasmus
– Rottefænger Rasmus
– Greven skød på ræven
– På himlen står en lille sky
– I Afrika
– Inde i min mosters mave
– Frøerne de kvækkede
– Noget om en pige med musik i
– Der lå en lille pebernød (ekstra)

Kielgasten på dvd – sikke noget bras

kielgasten Jeg fik i den forløbne uge muligheden for at købe den gamle musical “Kielgasten” (med musikken leveret af Kim Larsen & Bellami) på DVD til en favorabel pris, og i den forbindelse var jeg vældig spændt, men jeg blev frygtelig skuffet. Jeg vil ikke diskutere indholdet og kvaliteten af teaterstykket, for det har jeg ikke forstand på, men jeg vil i stedet fokusere på den tekniske kvalitet af indholdet, og den er under al kritik. For det første er optagelsen og redigeringen mildest talt elendig – billedet er uskarpt, overbelyst og fejlfarvet, og lyden, som er stereo men stort set lyder som mono hele vejen, lyder som om det er samplet fra et gammelt mono-VHS-videobånd, for der er en forfærdelig højfrekvent støj i baggrunden hele tiden. Samtidig er lyden uden af sync med billedet, hvilket nærmest gør det utåleligt at se og høre på, og der er desuden to lydudfald. Alle disse problemer skyldes formodentligt, at man tilbage i 1990 kun lavede en middelmådig optagelse og produktion med udgivelse på VHS for øje og at masterbåndet ikke har haft godt af at ligge hen i 18 år. Det lader dog ikke til, at man ikke har ofret én eneste krone på at korrigere eller reparere noget, ikke engang de mest grelle fejl. DVD’en er efter min mening simpelthen elendig og bør ikke sælges til den nette sum af ca. 160 kroner men burde i stedet have fulgt gratis med et ugeblad.

Man har fra EMI/Medleys side formodentlig forsøgt at råde bod på ovenstående ved at vedlægge soundtracket, dvs. Kim Larsens album “Kielgasten”, i en “remasteret” udgave. Det lyder i mine øren som om det betyder, at man har pudset pladen af og gjort en seriøs indsats for at højne kvaliteten på lyden, men ak, det er lige det modsatte, der er sket. “Remastered” betyder åbenbart, at man udøver fysisk voldtægt på et kunstværk for at få det til at spille så højt som overhovedet muligt for de mennesker, der enten har et lorteanlæg eller har ødelagt deres ører. I hvert fald har man skruet så meget op for volumenen på cd’en, at der bliver skåret toppe af lyden flere steder, og det betyder, at den nænsomt producerede lyd er ødelagt og lyder elendigt. Ikke nok med det, der er rent faktisk en mand ved navn Nikolaj Vinten, som vil lægge navn til at have gjort det. Det kan da umuligt være sket med kunstnerens godkendelse.

Nedenstående billeder viser lyden på den originale og den “remasterede” cd og viser tydeligt, hvor slemt det står til. Jeg må anbefale alle, som har købt produktet om at kontakte EMI og bede om deres penge tilbage – i hvert fald for cd’en, for det er ikke den produktion, som oprindeligt blev lavet, som du køber. Det svarer til at købe et maleri, hvor hjørnerne er skåret af, fordi det skal passe ind i en sekskantet ramme. Fy for satan. (Normalt bander jeg ikke i mine blogindlæg, men dette er så slemt, at jeg bliver nødt til det.)

kielgasten-waveform1-lille
Lyden fra den originale cd. Bemærk, at der er rigeligt med plads til alle bølgetoppene. (Klik på billedet for stor udgave).

kielgasten-waveform2-lille
Lyden fra den “remasterede” cd. Bemærk, at de fleste bølgetoppe ligger udenfor det område, der er plads til på en cd. (Klik på billedet for stor udgave).

kielgasten-waveform3-lille
Lyden fra den “remasterede” cd. Bemærk, at toppene simpelthen er skåret af, fordi der ikke er plads til dem. (Klik på billedet for stor udgave).

Laban på engelsk

laban-engelsk

Jeg har i dag modtaget de to engelsksprogede Laban-plader “Caught by Surprise” og “Roulette” med posten fra USA. Pladerne er blevet genoptrykt af cdrecollect.com, hvor jeg har bestilt dem for $10 pr. styk plus porto via ShopUSA, som stod for fortoldning og forsendelse til Danmark.

Jeg har derfor nu endelig haft mulighed for at opspore, hvilke af de danske numre, der er (gen)indspillet på disse to plader, og det fremgår nedenfor, hvis nogen skulle mangle den pågældende viden.

Caught by Surprise:

1. Love in Siberia (Kold som is fra Laban 4)
2. Donna Donna (John Hattings Grand Prix-klassiker fra 1984)
3. Now and Forever (Nu eller aldrig fra Laban 3)
4. Let Me Know (Det du tænker på fra Laban 3)
5. It’s a Fantasy (Det’ en hem’lighed fra Lecias Grand Prix-klassiker fra 1984)
6. Caught by Surprise (Kun et sekund fra Laban 4)
7. Ca-me-camera (Came-camera fra Laban 3)
8. Gimme Your Name, Gimme Your Number (Dit navn, dit nummer fra Laban 1)
9. Ch-ch-cherrie (Ch-ch-cherrie fra Laban 2)
10. Radio (Luk op for radio’n fra Laban 3)

Roulette:

1. Russian Roulette (Vild jalousi fra Laban 5)
2. Down on Your Knees (Jeg ska’ nok få dig ned fra Laban 5)
3. Don’t Stop (Helt ved siden a’ mig selv fra Laban 4)
4. Save Me (Jeg ka’ vente fra Laban 5)
5. Destiny (Det jeg aldrig si’r fra Laban 5)
6. Cool Down (Lang-somt fra Laban 5)
7. Priser of the Night (Fange i natten fra Laban 5)
8. Asian Heart (Asian Heart fra Laban 5)
9. Play Boy / Play Girl (Efter midnat fra Laban 4)
10. Limit to Love (Besat fra Laban 4)

Der findes udover dette også et engelsksproget nummer med titlen “I Close My Eyes and Count to Ten”, som formodentlig er en single. Den lader ikke til at være indspillet på dansk og findes på diverse opsamlingsalbum.

98,5 go’e med Tommy Seebach

Jeg er en kæmpe fan af Tommy Seebach, for hans popcorn-popmusik har altid gået lige i hjertet på mig lige siden jeg som lille første gang stiftede bekendtskab med hans kunst i forbindelse med hans deltagelse Melodi Grand Prix. Pladeselskaberne har endnu ikke genoptrykt alle hans gamle plader på cd, men kun udsendt nogen enkelte af dem samt en hel del forskellige opsamlingsalbum. Det var derfor med glæde, da jeg så boksen “100 go’e med Tommy Seebach” til salg. Den indeholder intet mindre end 100 forskellige sange fra hele Tommys karriere fordelt på 4 cd’er med 25 sange på hver.

Begejstringen falmede dog allerede ind i første nummer på tredje plade, da jeg opdagede, at noget var helt galt. Det viser sig nemlig, at nogle af sange er blevet skamklippet, så de ikke fremstår i deres helhed. Faktisk afsløres ugerningen i boksen selv, for hvis man sammenholder spilletiderne på indlægsseddelen i boksen med dem, der reelt er på pladen, finder man mange forskelle, og nedenstående fremhæver de største af dem og afslører, at der formodentlig er klippet i rigtig mange af sangene.

seebach-100-goe-disk3-original
(Indlægsseddel i boks)

seebach-100-goe-disk3
(Afspilningstider i Windows Media Player)

Hvis alle numrene skulle have været på pladen og de angivne spilletider er korrekte (hvilket de ikke er, men mere om det senere), så skulle den samlede spilletid for pladen være 83 minutter og 48 sekunder, hvilket ikke er teknisk muligt. Den faktiske spilletid er 78:45, så der må derfor være klippet op mod 5 minutter ud af sangene.

Jeg kendte personligt ikke alle Tommys sange, men jeg kan kender “Klø mig lidt på ryggen” og “Det’ gratis” nok til at vide, at de er klippet. Forvirringen er dog total, fordi de angivne spilletider ikke alle er korrekte. For eksempel varer “Klø mig lidt på ryggen” ikke 4:35, hvilket de andre opsamlingsplader afslører. Den varer 3:48, og på “100 go’e” er den klippet ned 3:18. Nummeret “Det’ gratis” originale spillelængde er angivet korrekt, men nummeret er klippet ned 2:36. I begge tilfælde bliver numrene fadet ud for tidligt, og det er formodentligt også det, der sker for de andre sange, som er klippet. Jeg vil derudover også tro, at nummeret “Stop” er blevet klippet, da det fader ud lige efter en modulering før et omkvæd, hvilket virker forkert.

Jeg føler mig snydt og bedraget, og nu melder sig spørgsmålene: Hvorfor i alverden bilder nogen sig ind i at klippe i en kunsters værker? Og hvorfor gør man det uden at skrive på boksen, at det er sket? Havde dette sket, hvis manden ikke for længst var død og borte? Hvem varetager hans interesser efter hans død, og ved de overhovedet noget om sagen?

Hvad værre er, man kunne helt have undgået at skulle klippe i sangene, hvis man havde valgt at placere dem anderledes på de enkelte plader, fordi der er faktisk tilsammen 8 minutters ubrugt spilletid på den første og sidste plade.

Jeg har tænkt mig at kontakte CMC for at bede dem om at komme med en forklaring samt fortælle mig, hvordan jeg får min plade byttet. Iflg. købeloven har jeg jo ret til at få byttet en vare, hvis den er i defekt eller mangelfuld, og det betragter jeg denne som værende.

Update 23. februar 2008

Jeg har rettet lidt i indlægget for at præcisere, at der (i modsætning til hvad jeg oprindelig skrev) rent faktisk er udgivet enkelte af Tommys soloplader på cd.

Update 24. februar 2008

Jeg har modtaget svar fra “My Way Music”, som varetager resterne af CMC, som ikke længere findes. De kan i sagens natur ikke hjælpe med så meget, men oplyser mig følgende:

Jeg har haft kontakt til den person som var med til at lave udgivelsen dengang – han giver mig denne forklaring at i det system hvor man har lavet udgivelsen ud fra ligger de nummer klippet i de tracks tider som ligger på de 100 Go’ med Tommy Seebach – så ud fra det er denne cd blevet til – Kan dog oplyse om at alle rettigheder osv. På Tommy Seebach er over gået til EMI (som også er et plade selskab)!

Det er dog stadig ikke nogen forklaring af, hvad der er sket. Nogen har været inde og klippe numrene før CMC-udgivelsen, for det er den eneste Seebach-udgivelse, hvor det er sket (det er fx ikke sket efterfølgende på den opsamlingsplade, EMI udgav sidste år), og det er utvivlsomt (som jeg skriver) fordi der rent faktisk ikke plads til sangene på cd 3 i “100 go’e” i deres fulde længde. Om den herre, som der er talt med, ikke vil indrømme, at det er det, han eller andre har gjort hos CMC, eller om han bare ikke ved mere om det, kan også være lige meget, når CMC ikke findes mere. Det er i hvert fald noget sjusk og en hån mod kunstneren. Det var sådan set det, jeg ville gøre opmærksom på.

Update 6. februar 2009

Siden sidst har jeg via biblioteket fået fingre i Tommys originale soloplader med titlerne “Tommy Seebach” og “Under Stjernerne”, og jeg kan nu afsløre, at der (som forventet) er endnu flere sange, som er skamklippet på “100 go’e”, og min formodning om, at sangen “Stop” er klippet, er blevet bekræftet. Nedenfor viser jeg spilletiderne for udvalgte sange på de to albums og efterfølgende spilletiden for sangene, som de fremstår på “100 go’e”. Resultaterne er forfærdelige, for det er store beskæringer, der er foretaget fra pladeselskabets side. Resultatet gør, at titlen på dette indlæg nok skulle rettes lidt, da de 98,5 nu er for højt.

“Tommy Seebach”
Helt alene hver for sig 4:15
Stop 3:02
Sig mig nu ærligt 4:16
Stjerneskud 4:13
Lidt efter lidt 3:39
Sexuelle chok 2:57
Hvad venter du på 3:19

“Under stjernerne”
Hånden på hjertet 3:17

“100 go’e”
Helt alene hver for sig 3:39
Stop 2:41
Sig mig nu ærligt 3:57
Stjerneskud 3:26
Lidt efter lidt 3:24
Sexuelle chok 2:50
Hvad venter du på 2:55
Hånden på hjertet 3:09

Derudover har jeg også fået fingre i opsamlingen “Hip Hurra”, som er udgivet efter “100 go’e”, og ved at nærstudere denne, kan jeg se, at de fleste af sangene er ubeskårede, men jeg kan også se, at der er sneget sig klippede sange ind, fx “Helt alene hver for sig”, som varer 3:42, hvilket er alt for lidt. Øv.

Update 9. januar 2010

Jeg har nu købt den nye Tommy Seebach-opsamling “Komplet & rariteter”, og den afslører, at der er endnu 18 sange, som er blevet klippet på “100 Go’e”. Det betyder, at jeg nu kan lave en komplet liste over skamklippede numre på “100 Go’e”:

CD 1:
11 – Tommygum Rock ‘N’ Roll Show
14 – Flying High Love
22 – Stuck On You

CD 2:
01 – Copenhagen
02 – Mirror Mirror
06 – As Long As You Are Near
07 – Who Won the War in Africa
09 – Ta’ Mig Med
10 – Kvinde
11 – 100.000.000.000 Tak
13 – Andeby
16 – Alene
17 – Fanden
18 – Kom Og Ta’ Mig Med
22 – Humbug
25 – Bodyguard

CD 3:
01 – Klø mig lidt på ryggen
02 – Sikke Du Ka’
03 – Stop
05 – Tak for i nat skat
06 – Det’ gratis
07 – Endnu
09 – Du Vil Ha’ Mig
11 – Hvad Venter Du På
12 – Helt alene hver for sig
14 – Sig mig nu ærligt
15 – Stjerneskud
16 – Lidt Efter Lidt
22 – Hånden på hjertet

CD 4:
01 – Hit
22 – Telebox

Desuden er der også et utal af numre, som er fadet nogle få sekunder tidligere ud end originalerne.