Category Archives: Anmeldelser

Japanese Railways LEGO promotional sets

This post serves to document the six promotional LEGO sets released in Japan in 2022. They were part of a stamp rally celebrating the JR East 150th anniversary.

Update: 8 February, 2024: These sets are rumored to have started to show up elsewhere, e.g. the Wooden Duck in a Danish toy store in 2024. So they cannot in general be considered Japan exclusive sets.

Please note that these sets seem to be identical to the small builds found in LEGO set 11021.

I do not have full details on all six sets because I have only found three of them. For the other three I only have part of the set name taken from photos available eBay and from a Japanese flea market web site.

The sets are:

6422232: Wooden Duck (also rumored to have shown up as a Danish toy store promo in 2024)
6422233: Royal Carriage*
6422234: Fabuland Elephant
6422235: Galaxy Explorer
6422236: Police Station
6422237: Pineapple ???

* = name is guessed from partial name and model look.

For documentation purposes, I save the two photos here (I was not able to obtain permissions from the owners of the photos). If you know more about these sets, don’t hesitate to comment here. 🙂

I have made some 3D renders of three the sets I have found:


Last image is not a complete render like the others (MecaBricks render is down).

Instructions (click for lage image):








Den nye HD-version af Matador

Indledning

Denne artikel er teknisk kompliceret, og hvis den opleves som uforståeligt, så nøjes evt. med billederne og se videoerne, som taler for sig selv.

Bemærkning til videoer: For at få det fulde udbytte af videoerne, der linkes til herunder, skal du skifte til fuldskærmvisning og for YouTube vælge den bedst mulige kvalitet via indstillingerne nederst til højre i videovinduet.

Restaureringen

Man har i flere år kunnet læse historier om, at tv-serien “Matador” var under restaurering, og at vi kunne se frem til en meget smukkere version end tidligere. Nu er det så endelig blevet tid til, at vi skal se den, for DR sender første afsnit af serien i den nye restaurerede HD-version i aften den 6. maj 2017. Jeg har fulgt diskussioner på Facebook og andre steder, hvor man har spekuleret og fremsat både rigtige og forkerte påstande om, hvordan serien ville komme til at se ud i den nye version. Det mest diskuterede emne var, om man ifm. restaureringen ville lave en helt ny beskæring til 16:9-format, som passer til moderne tv-skærme, men som ligger et pænt stykke fra den oprindelige 4:3-version til gammeldags fjernsyn. Kvaliteten og beskæringen af den restaurerede version er dog ingen hemmelighed før genudsendelsen her i 2017, for allerede i 2015 sendte man den restaurerede udgave af afsnit 7 i serien (“Fødselsdagen”) ifm. DR’s 90 års fødselsdag. Der blev også i 2015 sendt et 9 minutters dokumentarprogram med titlen “Matador – skarpere end nogensinde”, hvor man fulgte restaureringen.

Man kan se et uddrag af dokumentaren her, hvor Peter Klitgaard fortæller om restaureringsarbejdet.

Dette blogindlæg tager udgangspunkt i disse to udsendelser samt to andre kilder til serien, som viser, hvordan den har set ud før i tiden. Den første er den version, der ligger på DR’s Bonanza-arkiv, som så vidt vides er overspilning af bånd, som har været brugt til tidligere genudsendelse (muligvis i 90’erne) og så den version, som blev brugt ved sidste genudsendelse i 2012/2013, og som har ligget på DR’s web-tv (DRTV). Serien har også været udgivet flere gange på dvd i forskellige versioner, som ikke er helt ens, men de er mht. farver og støj sammenlignelige med DRTV-versionen og stammer formentlig fra samme master, så dvd-versionerne er derfor for det meste uinteressante for denne artikel.

Den nye beskæring

Dokumentarprogrammet viser, at Peter Klitgaard, som var én af fotograferne på Matador, har medvirket til restaureringen og valget af det nye billedformat, som i den 720p-version, som DR viste i 2015, fylder 1122×718 pixels, hvilket giver et billedaspektforhold på 14:9 (1.56:1), som ligger et sted mellem den oprindelige beskæring på 4:3 (1.33:1) og moderne tv-skærme 16:9 (1.67:1). Mange vil måske så fristes til at konkludere, at man ved den nye beskæring bare har skåret lidt af toppen og bunden af billedet og dermed lavet en forringelse. Det er dog ikke tilfældet. De originale filmnegativer har nemlig runde hjørner, hvilket kan ses her:

For at opnå et rektangulært billede, er man nødt til at beskære billedet på negativet. Det kan man gøre ved at skære i siderne og/eller i top/bund. Til den oprindelige 4:3-version har man primært beskåret i siderne, hvilket kan ses her:

I den nye version har man beskåret i top og bund, hvilket kan ses her:

De oprindelige og nye versioner er altså begge kompromiser, som mister noget af negativets indhold, og derfor kan man ikke nødvendigvis sige, at det ene er bedre eller dårligere end det andet. I den nye version vil der være forsvundet lidt af top og bund, men til gengæld vil der være tilføjet noget i siderne. Da fotografen har taget beslutningen, formoder jeg, at det er et meningsfyldt valg, som er i tråd med hans oprindelige tanker om fotograferingen.

I øvrigt havde gammeldags billedrørsfjernsyn den dårlige egenskab, at de ofte ikke viste de yderste 5-10% af billedet (læs evt. mere om begrebet “safe area“), så selvom man i dag har taget lidt af toppen og bunden af billedet, så er formentlig ikke mere end billedrørsfjernsynene selv fjernede, så jeg er faktisk fristet til at sige, at vi med den nye beskæring har fået en foræring med mere billede i siderne i forhold til de rigtig gamle visninger i 80’erne og 90’erne.

Restaureringsarbejdet

I restaureringen er der fjernet støj, ridser, samlinger m.v. fra negativerne, og der er formentlig lavet en digital støjreduktion for at mindske effekten af filmkorn (der er i hvert fald krediteret en person for “restraurering, degrain” i den nye version). For at undgå, at man dermed opnår et meget glat og næsten tegnefilmagtigt billede, vil jeg formode, at der efterfølgende er tilføjet en ensartet digital støj (del af begrebet “grading”) for at give billedet det oprindelige, filmiske look tilbage (der er også krediteret en person for “grading”). Det er i hvert fald sådan, jeg fortolker den del af dokumentaren, som fortæller om oprensningen og de nye credits. Her kan man se et eksempel på støj, som er blevet fjernet:

Dokumentaren viser også, at Peter Klitgaard har medvirket til at justere farver, lys- og kontrastforhold, så serien fremstår sådan, som han ønsker det, og som formentlig er meget tættere på det, kameraet fangede under optagelserne. Pga. tekniske begrænsninger og økonomi har det tidligere været en svær eller umulig opgave at lave disse optimeringer.

Det er tydeligt at se, at man også har anvendt billedstabilisering, så billedet ikke “hopper” så meget som tidligere. Dette er tydeligst i de tegnede billeder i starten og slutningen af hvert afsnit.

Eksemplet nedenfor sammenligner DR Bonanza-versionen og den nye, restaurerede version.

Eksemplet nedenfor sammenligner DRTV-versionen og den nye, restaurerede version.

Husk at se videoerne i fuld skærm for tydeligere at kunne se forskellen.

Lyden

Så vidt vides er der ikke foretaget nogen restaurering af lydsiden, som stadig er i mono med en smule analog støj.

Om resumeet i afsnit 7

Matador blev oprindeligt produceret og sendt i fire omgange af 6 afsnit, hvilket betød, at der var tre lange pauser på næsten ét år undervejs. I afsnit 7 valgte man derfor at lave et meget langt resume af de første 6 afsnit, og det varede intet mindre end 17 minutter. I DR Bonanza-versionen er dette resume klippet ud, og i DRTV-versionen er det barberet ned til 5 minutter. Det komplette resume er dog udgivet på DVD. Jeg har forståelse for, at man ikke længere vil tvinge seeren til at se det lange resume og forstår derfor beslutningen om at barbare det ned, selvom det er en ændring af det originale materiale.

I forbindelse med restaureringen af afsnit 7, som blev sendt i den nye version i 2015, havde man iflg. dokumentaren et problem, da man manglede at restaurere billederne, som hørte til resumeet, og derfor måtte man, da afsnittet skulle sendes, ty til en hurtig og alternativ løsning. Man valgte at skrive et nyt resume og få Ole Andreasen, den originale fortæller på serien, til at indtale det hen over et sæt af stillbilleder, og resumeet varede nu under 2 minutter. Jeg har dog svært ved at se, hvorfor man ikke kunne have benyttet den oprindelige indtaling og et tilsvarende sæt billeder eller have opskaleret videoen fra den gamle version, bare for den ene visnings skyld. Jeg synes, at det mere lugter af, at man ønskede at forkorte resumeet endnu engang.

Vi får se, hvilket resume der dukker op i afsnittet ved næste genudsendelse, når nu al materialet er blevet restaureret. Jeg tror dog godt, at vi kan regne med, at det 17 minutter lange resume ikke bliver gendannet, men det kan ses her:

Opdatering 6.9.2017: DR har valgt at spærre ovenstående video. Man mener åbenbart, at de historiske hensyn ikke er vigtige, og at det gamle resume ikke må kunne ses mere. YouTube-kanalen tjener ingen penge på den pågældende video, og der er min mening tale om en usmagelig handling fra DRs side.

Opdatering 18.6.2017: DR har lige genudsendt “Fødselsdagen”, og det var igen det nye, korte resume, der var brugt. Med andre ord var min formodning nok rigtig, og de gamle versioner af resumeet til afsnit 7 må nok anses som værende blevet skrottet for altid. Hvorfor DR har valgt at lave den nye genudsendelse i blokke startende med afsnittene 1 til 7, må guderne vide. Afsnit 7 hører jo til anden blok af de oprindelige afsnit, og det burde først have været genudsendt til efteråret, hvor denne anden blok forventes genudsendt.

Afsluttende sammenligning

Jeg er overordnet set tilfreds med den nye version. Man kan diskutere frem og tilbage mht. den nye beskæring, og støjen kan der også være delte meninger om, men jeg er overbevist om, at restaureringseksperterne har gjort deres bedste ud fra de 16mm-negativer, som har ligget og falmet langsomt i DRs arkiver i mere end 35 år. Farverne og detaljerigdommen har i hvert fald aldrig fremstået så klart, som det er tilfældet nu.

Til slut bringer jeg to videoer, hvor man kan følge de tre versioner af serien og sammenligne beskæring, farver m.v. Den første version viser alle tre versioner samtidig og kræver en 4K-skærm for at få det optimale udbytte.

Jeg har også lavet en anden version, hvor jeg skifter mellem de tre versioner, og den er mindre skærmkrævende.

Underholdning

Hvis man efter den noget tekniske afhandling mangler lidt afslappende underholdning, kan jeg anbefale at se et par klip fra Shu-bi-duas gamle parodi på “Matador”.

Opdatering efter HD-udsendelse af afsnit 1

Første afsnit lader til at være mere støjfyldt end afsnit 7 (“Fødselsdagen”), som blev sendt i 2015. Det kan skyldes flere ting:

1) Negativet for afsnit 1 er i markant dårligere stand end for afsnit 7.
2) Man har droppet eller slet ikke benyttet den digitale støjreduktion, som jeg har påstået, at man benyttede sig af på afsnit 7. Det tyder dog ikke på at være tilfældet, .
3) DR sender i dag med noget højere bitrate (70%) på YouSees net end i 2015, og dermed er der plads til at gengive den støj, der er til stede i masteren.

En ny, længere artikel fra dr.dk skriver også om restaureringen og nævner heri, at tre af afsnittene var i meget dårlig stand og krævede hjælp fra tyske eksperter. Måske har første afsnit været blandt de afsnit. Jeg har nemlig nu set andet afsnit og konstateret, at det så noget pænere ud end det første. Du kan læse artiklen her.

Jeg har i øvrigt fundet den komplette dokumentar om restaureringen på YouTube. Den kan ses her:

Opdatering 2023

Jeg har i starten af 2023 opdateret videoerne, så klippene fra den restaurerede version nu er baseret på Blu-ray-udgaven og ikke DR’s transmission.

Disclaimer: I artiklen benyttes video og billeder fra tv-serien “Matador”. Det er nødvendigt for at kunne dokumentere restaureringsarbejdet og sammenligne gamle og nye versioner. Jeg har ikke rettigheder til materialet, men håber, at rettighedshaverne har forståelse for den nødvendige brug af materialet, som kun består af korte klip, og som jeg i øvrigt ikke tjener penge på visning af.

Anmeldelse af Peter Jacksons Hobbit-filmtriologi

Jeg har forsøgt at pleje en forkølelse ved at gense de to første film i Peter Jacksons Hobbit-trilogi og endelig få set den sidste, som jeg ikke gad betale for at se i biografen, efter jeg var blevet slemt skuffet, da jeg så den anden film.

Lad mig starte med at gøre det klart, at jeg har set “extended edition” af filmene i 2D-udgaver i Blu-ray-kvalitet med de klassiske 24 billeder i sekundet, altså en noget anden oplevelse den, man fik i de moderne biografer, som viste filmene i 3D med 48 billeder i sekundet (HFR – high frame rate) og formentlig også højere opløsning. I biografen brød jeg mig ikke om HFR, og 3D-oplevelsen virkede mere som en overdrevet brugt effekt end en decideret forbedret filmoplevelse. Min konklusion er også klar: Jeg synes, at filmene fremstår bedst i 2D med det filmiske look, som den klassiske billedhastighed giver. Jeg kommer formentlig aldrig til at bryde mig om HFR ligesom jeg afskyr “motion flow” på tv, som giver lidt den samme visuelle effekt.

Jeg husker ikke filmene nok til at kunne erindre forskellene mellem biografudgaverne og det forlængede udgaver på Blu-ray, så jeg har ingen mening om, hvorvidt det gør filmene bedre. Jeg har heller ikke læst bøgerne, så jeg ved ikke, hvor meget der er lavet om, men det skulle da undre mig, hvis ikke der er pillet hist og her. Jeg vil dog sige så meget, at jeg ikke synes, at historien behøvede at blive fortalt med tre film og en spilletid på lidt under 9 timer. Der er mange, lange kampscener, som jeg mest af alt havde lyst til spole henover, især de dele, hvor Legolas viser så totalt overdrevne evner udi taktik og evne til at forudsige alle verdens elementer til fuldt at kunne udnytte det, lige meget hvor fake, det ser ud. Faktisk er det så langt ude, at jeg burde sidde og grine af, hvor tåbeligt det hele er, men jeg tror rent faktisk Peter Jackson mener det seriøst, og så er det ikke sjovt. Og når vi er ved “fake”, så er der en del CGI-elementer, som ser meget kunstige ud, fx noget så simpelt som røgen i Gandalfs pibe i en scene til visse af monstrenes bevægelser. Om det er lavet med overlæg, ved jeg ikke, det bryder bare illusionen hos mig.

Og lad mig så dvæle lidt ved Peter Jackson: Jeg bryder jeg ikke om hans måde at skrive og instruere film på. Jeg har også set “Lord Of The Rings”-trilogien og “King Kong”, som heller ikke faldt specielt meget i min smag. For mig at se skruer han op for alle effektknapper på én gang uden at skrue dem ret meget ned igen, så jeg er mæt efter en halv time. Desuden benytter han næsten enhver given lejlighed til at smide et klassisk filmgreb eller helt eller delvis forudsigelig replik ind i filmen (jeg kaldet det hele for klicheer), så rigtig store dele af filmen og især dens overraskelser bliver forudsigelige. Det kan være et blik, en speciel kameravinkel eller ordvalg eller måden en replik siges på. Især i den sidste film sagde jeg mindst 25 gange højlydt: Det kommer til at ske senere, nu skal der ske det, nu siger han det, og nu kommer den og hjælper, eller jeg kunne tælle ned til en overraskelse. Hvis en karakter stillede et spørgsmål, kunne jeg næsten ordret svare, før den anden karakter på skærmen havde mulighed for det. Alt sammen forudsigeligt og dermed ligegyldigt. Jeg er ikke bleg for at kalde de to sidste film i serien for klicheernes holdeplads, så det gør jeg.

Når alt det negative så er af vejen, så er der meget smukke scener i filmene, og det er nok i virkeligheden det bedste, jeg har at sige om filmene.

An Unexpected Journey (2012):
Dette er helt klart den bedste af de tre film, og jeg ville gerne have haft, at Peter J havde kogt filmene ned til én film og holdt den til den opskrift, han har brugt i denne film, for den er faktisk ok, selvom den ikke er fantastisk. Især scenerne i “The Shire” er meget smukke. ★★★★☆☆

The Desolation of Smaug (2013):
Filmen går amok i scener, der virker, som om de medtaget og filmet på en bestemt måde for at give større 3D-oplevelse, ikke fordi de på anden måde er berettigede eller nødvendige for filmen. Som tidligere nævnt er der alt for mange klicheer, og det trækker gevaldigt ned. Smaug er flot animeret, men filmen bør have mere at byde på. Det synes jeg bare ikke, den har. ★★☆☆☆☆

The Battle of the Five Armies (2014):
I denne film er der skruet lidt ned for 3D-effekterne/scenerne i forhold til 2’eren, men der er stadig alt for mange klicheer. Især hele den sidste 1½ time af filmens kampscener indeholder stort set ingen overraskelser, og jeg ventede ærligt talt bare på at få det overstået. Gandalfs afsluttende bemærkninger havde jeg ventet på i sammenlagt to film, og de kom selvfølgelig. ★★★☆☆☆

Dette er vist samtidig de sidste Peter Jackson-film, jeg kommer til til at kaste mig over.

De første erfaringer med Windows 10

Jeg har lige prøvet at opgradere til Windows 10 på min laptop. Jeg havde med vilje udskudt det til den første store opdatering af Windows 10 var kommet, og den dukkede op for en uges tid siden, men skiftet blev som forventet alligevel noget af en prøvelse.

50% gennem installationen blev skærmen sort, efter nogle minutter genstartede computeren så, og et halvt minut senere blev skærmen sort igen, og så skete der ikke mere. Et forum opfordrede mig til at sætte en anden skærm til, og ved at sætte et HDMI-kabel til mit tv kunne jeg se, hvad der foregik på skærmen og selv installere nVidia GeForce Experience, som jeg kunne huske var installeret under Windows 7, og så virkede skærmen på mirakuløs vis igen. Det var dog kun den første udfordring – her 4 timer senere har jeg måske en nogenlunde virkende installation, men det må tiden vise.

Her er de værste oplevelser udover grafikproblemerne:

  • Standardindstillingerne for ClearType var elendige. Al tekst på skærmen var enormt uskarpt, og jeg måtte manuelt konfigurere ClearType for at få en nogenlunde læsbar tekst.
  • Utallige privatlivsindstillinger skulle slås fra udover alle de, jeg slog fra under installationen.
  • Edge-browseren ville ikke starte første gang, da jeg ville downloade Chrome. Jeg måtte dræbe den og starte den op igen, og senere oplevede jeg, at den ikke ville lukke, og så måtte jeg slå den ihjel igen.
  • De utallige – delvist animerede – tiles, der ligger i startmenuen er for mig at se ubrugelige og er kun til gene. De er alle reklamer for programmer, jeg ikke skal have eller ikke skal bruge. Så væk med dem.
  • Sprogvælgeren i notifikationsområdet skal jeg ikke bruge. Væk med den.
  • Selvom jeg i Chrome mange gange sagde, at den skulle være standardbrowser, så blev den det ikke. Det skulle manuelt indstilles via “standardprogrammer” i kontrolpanelet.
  • Det var ikke en let opgave at slette den gamle Windows-installation, det skulle gøre gennem et for mig at se uigennemskueligt valg i “Diskoprydning”-programmet.

Derudover synes jeg ikke, at det nye look er interessant. Det fylder for meget af skærmens plads ud med luft, fx ser jeg ofte i kontrolpanelet, at jeg skal bladre for at se alle indstillinger, selvom det meste af siden bare er for meget luft mellem de enkelte elementer.

Er der så noget godt at sige on Windows 10? Jeg er endnu ikke faldet over noget, hvor jeg har tænkt “det var smart” eller “det manglede jeg”. Opstartstiden er blevet lidt kortere, men den opleves dårligere, fordi startskærmen irriterer mig, da jeg skal skubbe den op for at komme til at skrive min adgangskode, og så vidt jeg kan se kan det ikke slås fra med mindre jeg også fjerner adgangskodebeskyttelsen. Så det eneste positive, jeg umiddelbart kan sige om Windows 10 er, at den rene installation fylder mindre end en ren installation af Windows 7 inkl. alle opdateringer, i hvert fald fylder min backup 5 GB mindre.

LEGO-verdenskortet

LEGO har i samarbejde med Google lanceret projektet Build with Chrome, som er en integration af et simpelt LEGO-bygningsværktøj med Google Earth, hvormed hele verden bliver opdelt i utallige LEGO-plader på hver 32 x 32 knopper, hvorpå man kan bygge sine egne LEGO-modeller. Antallet af klodser og farver er ret begrænset, men alligevel er der utallige muligheder.

Efter at have bygget nogle få modeller gik det op for mig, at man kan bygge mange modeller ved siden af hinanden og dermed udvide arealet, man kan bygge på, og samtidig fik jeg lyst til at lave et stort 2D-byggeri, hvor man blot sætter plader i forskellige farver ved siden af hinanden og dermed opnår et billede ligesom et billede på en computerskærm eller for den sags skyld et gammeldags korsstingsbroderi. Da man kun har 10 forudbestemte farver til sin rådighed, er det ret begrænset, hvilket billede man kan lave, men da jeg blandt andet havde lys og mørk grøn, hvid, gul og grå til min rådighed, fik jeg ideen til at lave et verdenskort, og jeg fandt hurtigt dette billede, som stort set indeholdt de farver, jeg skulle bruge.

world-small

Med lidt hurtig billedbearbejdning i GIMP nedskalerede jeg billedet til 256×128 pixels, som svarer til 8×4 (32) plader af 32×32 knopper. Samtidig indskrænkede jeg antallet af farver i billedet til de ovennævnte 5 og lagde desuden en rød kant på billedet, så jeg kunne kende forskel på baggrundsfarven på kanten og den hvide farve i billedet.

world-stor

At lave et legobyggeri ud fra sådan et billede med så mange (32768) pixels er ikke så let, da jeg ville skulle tælle meget og holde styr på, hvilken plade jeg var på, så jeg brugte min computersnilde og tog fat i programmet ImageMagick, som er et kommandolinjeværktøj til billedbehandling. Med en hurtigt skrevet .bat-fil (som du kan se her), opdelte jeg billedet i de 32 dele og tegnede streger mellem alle pixels og grupper af fire pixels, så det blev meget lettere at opbygge det af de plader, som Build with Chrome tilbyder, nemlig 1×1, 1×4, 2×2 og 2×4, og så var det bare at gå i gang.

Her er et par eksempler på de billeder, jeg byggede efter:

2-1-stor

5-1-stor

5-2-stor

5-4-stor

Ca. 6 timer senere lå resultatet klar, og det kan ses her. Jeg har selvfølgelig placeret byggeriet i Randers, hvor jeg bor.

bwc

Jeg har også lavet andre 2D-modeller, som kan ses her:

Kan Next2Live redde musikbranchen og kunstnerne?

Billetlugen har lanceret en tjeneste kaldet Next2Live, som har til formål at optage og sælge koncertoptagelser via internettet. Konceptet er, at man ønsker at kunne give publikum mulighed for at “tage koncerten med hjem” efter man har været til den, men alle andre kan også købe koncerten og høre den, hvis man nu ikke ellers havde mulighed for at være til den. Det betyder for eksempel, at jeg nu har kunnet høre tre koncerter fra Skanderborg-festivallen 2011, som jeg ville have været til, men af helbredsmæssige grunde ikke kunne gennemføre.

Prisen på en koncertoptagelse ligger p.t. på 69 kroner, hvilket jeg synes er en rimelig pris. Man får som regel hele koncerten, men der kan af kunstneriske grunde være klippet op til tre numre ud, hvis der fx har været tekniske problemer undervejs. Optagelsen leveres som 320 kbps MP3-filer opdelt i enkelte tracks. Det er en fair løsning, selvom jeg gerne så, at man kunne downloade hele koncerten som én stor fil, så man kunne undgå de meget små pauser, der af én eller anden grund har sneget sig ind i starten og slutningen af hvert track. Samtidig så jeg også gerne, at filerne blev leveret ukomprimeret som WAV eller FLAC, men det kommer måske på et tidspunkt. Rent rettighedsmæssigt køber man optagelsen til sig selv og kan bruge den frit inden for sin hustand, inkl. brænding til CD, afspilning i bil m.v.

Jeg har svært ved at vurdere den lydmæssige kvalitet af optagelserne, da jeg ikke er ekspert på området, men jeg har dog været yderst tilfreds med kvaliteten på de tre optagelser, jeg har hørt. I modsætning til det meste af musikbranchen har Next2Live valgt at levere en lyd med masser af dynamik, hvilket betyder, at lyden har energi og nerve og kan komme fyldt til udtryk i et par gode højttalere. Jeg er overordentlig glad for dette, og jeg ser gerne, at det fortsætter fremover. Resten af pladebranchen kunne lære meget af dette.

Personligt tror jeg, at dette koncept har mulighed for at blive til noget stort, og kunne jeg investere aktier i selskabet, ville jeg uden tvivl gøre det. Nogen vil mene, at Next2Live måske kan redde den skrantende musikbranche og kunstnerne, især de små, der her formentlig får mulighed for at tjene penge på live-optagelser på en meget billigere måde end tidligere. Derudover kan dette her også være et seriøst alternativ til bootlegoptagelser og piratkopiering af samme.

Men inden forventningerne bliver skruet alt for højt op, skal vi lige huske på, at nogen pladeselskaber og kunstnere ikke kan eller ønsker en aftale om udgivelse af liveoptagelser hos Next2Live. Men bliver konceptet stort og efterspørgslen stor nok, ender det måske med, at der bliver givet efter. Penge har det med at tale.

Besøg Next2Live her.

Opdatering den 11.8.2012:

Som tidligere nævnt har jeg været rigtig glad for den kvalitet, lyden i Next2Lives optagelser har, det gælder både koncerterne med Stig Møller Trio, De Eneste To, Michael Falch og Rangleklods. Men jeg har lige købt uddrag fra koncerten med Nephew fra Grøn Koncert 2012, og det er for at sige det ligeud noget bras. Den optagelse er komprimeret ihjel, indeholder stort set ingen dynamik og lyder derfor elendigt. TT Dynamic Range Meter giver måler værdier mellem 5 og 7, hvor Next2Live normalt ligger mellem 9 og 15.

Det dyrere mobilklippekort

Der er i øjeblikket stor fokus på, at man kan købe sine billetter og klippekort til rejser i hovedstadsområdet (bus, S-tog og Metro) via sin mobiltelefon. Mobilbilletterne koster det samme som almindelige kontantbilletter, men mobilklippekortet er lidt mere uigennemskueligt.

Når man køber et mobilklippekort, får man 20 enkeltzoneklip, som man så kan indløse efterhånden som man får brug for dem. Hvis man fx skal rejse i 4 zoner indløser man 4 af klippene, og dette lyder umiddelbart simplere end almindelige papirklippekort, som er fastlåst til et bestemt antal zoner. Faktum er dog, at mobilklippekortet ofte er dyrere end papirklippekortene. Normalprisen på et mobilklippekort er 140 kroner, hvilket giver en pris på 21 kroner for en rejse i 3 zoner, mens et klip på et 3-zoners papirklippekort kun koster 18 kroner.

Nedenfor har jeg sammenlignet prisen på forskellige rejser med forskellige betalingsformer:

  • Kontantbillet
  • Et klippekort med det præcise antal zoner
  • 2 zoners klippekort (hvis man skal rejse i 5 zoner klipper man 3 gange)
  • 2+3 zoners klippekort (hvis man skal rejse i 5 zoner klipper man 1 gang på hvert)
  • Mobilklippekort (normalpris)
  • Mobilklippekort (kampagnepris)
Antal zoner 2 3 4 5 6 7 8 Alle
Kontantbillet 24 36 48 60 72 84 96 108
Præcist klippekort 14 18 23 28,5 33,5 39 43,5 45,5
2 zoners klippekort 14 28 28 42 42 56 56 70
2+3 zoners klippekort 14 18 28 32 42 46 50 54
Mobilklippekort 14 21 28 35 42 49 56 63
Mobilklippekort (kampagne) 10 15 20 25 30 35 40 45

I øjeblikket er der en nedsat kampagnepris på mobilklippekort (100 kroner), så prisen er 5 kroner pr. zone. Dette giver derfor en billigere rejse end alle andre betalingsformer.

Konklusionen er, at så længe kampagneprisen er gældende, kan det bedst betale sig at bruge mobilklippekort, men når kampagnen er slut, kan det lige som tidligere altid bedst betale sig have papirklippekort til det præcise antal zoner, og næstbedst er det at have en blanding af forskellige papirklippekort (fx til 2 og 3 zoner), hvis man rejser i et forskelligt antal zoner fra gang til gang.

En fordel ved mobilklippekortet er, at man kan anskaffe sig det uden at skulle finde en automat eller en forretning at købe det i. Til gengæld er det noget mere besværligt at benytte, da man for hver rejse skal sende en SMS med information om, hvor man rejser fra og hvor mange zoner, man skal bruge. Desuden har mobilklippekortet kun en gyldighed på 6 måneder.

Laban-bonus med dårlig dynamik

Dette indlæg er mit tredje indlæg om lydstyrkekrigen (loudness war). De første to kan læses her og her.

Sidst i marts 2010 udgav EMI boksen “Laban – Komplet & rariter”, som indeholder alle Labans 7 album (fem dansksprogede og to engelsksprogede) samt en bonus-cd med forskelligt materiale, blandt andet bonustracks fra Pladeringens specialudgaver af de gamle plader, uudgivede numre, demo’er og maxiversioner. Boksen har været længe ventet fra min side siden jeg for ca. 3 år siden hørte om planerne for udgivelsen.

Boksen lod dog vente på sig, og sidste år udgav man til min store skuffelse i stedet to opsamlings-cd’er med navnet “De 36 bedste narrestreger”, og rent lydmæssigt var denne udgivelse heller ikke noget særligt at tale om. Udgivelsen havde lav dynamik og ramt af “Loudness war“, dvs. lyden var kunstigt pumpet op og lød efter min mening ikke bedre end tidligere cd-udgivelser, så det eneste, der talte for udgivelsen, var at den indeholdt numre, som ikke tidligere var udgivet på cd. Udgivelsen kunne på trods af den dårlige mastering derfor lyde bedre end en slidt LP på en halvdårlig pladespiller, som i mit tilfælde var alternativet.

Bookletten i den nyudgivede boks bruger udtrykkene “remastered”, “up to date” og “allerbedste kvalitet” om lyden, og jeg har gennem tiden desværre observeret, at dette er ord, som pladebranchen ofte slynger om sig for at bilde forbrugeren ind, at lyden er i top og ikke kan blive bedre, noget som i kraft af lydstyrkekrigen meget ofte er en usandhed. Jeg har tidligere dokumenteret, at udtrykket “remastered” ofte bruges om genudgivelser, som er hårdt komprimerede og clippede og derfor lyder langt fra så godt som de kunne.

Det var derfor med frygt i sjælen, at jeg lukkede op for “Komplet og rariteter” og satte den på anlægget. Bonus-cd’en havde min største interesse, og det var derfor den, der røg på først. Jeg synes ærligt talt ikke det lød særligt overbevisende, men da indholdet primært består af tidligere uudgivet materiale, som måske hen har henligget på gamle og dårligt opbevarede masterbånd, kunne det måske forklare det. Da jeg satte et af de mange albums på, blev oplevelsen dog en helt anden. Lyden var knivskarp, fuld af liv og faktisk intet mindre end fantastisk, og det gav mig en klar formodning om, at udgivelsen var sluppet udenom lydstyrkekrigen. En hurtig analyse af indholdet af pladerne afslørede også, at det var tilfældet – i hvert fald for 7 ud af de 8 cd’er. Rent teknisk har de 7 albums en rimelig høj dynamik, ingen tydelig kompression og slet ingen clipping. De lyder intet mindre end fantastisk og har efter min mening aldrig før været udgivet digitalt i så god kvalitet. Der er et par enkelte smuttere i lyden på pladen, som formentlig skyldes fejl i masterbåndene, som man har valgt ikke at gøre noget ved, og det er måske også den rigtige beslutning. Jeg har umiddelbart bemærket små udfald i lyden i starten af “Gi’ et tegn” og et enkelt klik i lyden på “Lang-somt” fra Laban 5, hvilket jeg ikke har bemærket på tidligere cd-udgivelser af de numre.

Men ovenstående beskrev som nævnt kun de 7 af de 8 skiver. Desværre afslørede analysen også, at bonus-cd’en har flere af de symptomer, man normalt ser ved loudness war. Dynamikken på alle numre på denne skive er meget lav (programmet “TT Offline Range Meter” viser værdier mellem 5-7 på bonus-cd’en mod 9-11 på de andre skiver), og det forklarer utvivlsomt min oplevelse af en kedelig lyd på bonus-cd’en. Det værste ved dette er, at den kompression, som normalt forårsager den lave dynamik og som formentlig også er benyttet i dette tilfælde (man kan se det på lydkurverne), er benyttet på trods af, at hele cd’ens lydpotentiale slet ikke er udnyttet, og det derfor er fuldstændig unødvendigt at lave denne kompression af lyden. Det lugter af, at de to moderne remixes, som findes på bonuspladen, har dikteret en bestemt overordnet lydstyrke for alle numrene, og for at få alle numre på pladen til at fremstå med samme lydstyrke, har man komprimeret lyden i de fleste numre med tab i dynamik til følge, i stedet for at man bare havde skruet dem op i det lydrum, hvor der havde været plads nok til det, og så kunne man have bevaret den dynamik, som der helt sikkert har været i lyden, som for mange af numrenes tilfælde er fra samme tid som de forskellige albums. Det er efter min mening en meget forkert beslutning, og den har skadet bonus-cd’en. Faktisk kan man se et bevis for, at jeg har ret i min påstand om, at det er cd’en, der har fået en (dårlig) specialbehandling, fordi flere af bonusnumrene er udgivet som downloads. Faktisk er de udgivet to gange, for de findes som bonusnumre på de enkelte plader, hvor de hører til, men hele bonuspladen findes også. Dynamikken i førstnævnte er på samme niveau som resten af pladen (dvs. høj), mens dynamikken på de samme numre på bonuspladen er helt i bund, og man kan efter min mening høre en betydelig forskel. Desværre er ikke alle numrene på bonus-cd’en udgivet som bonusnumre på pladerne med høj dynamik, så for en del af bonusnumrene man må desværre leve med den dårlige lyd, der er på bonus-cd’en, og det er for dårligt.

Nedenfor er ovenstående påstande uddybet og dokumenteret i flere detaljer, men for at opsummere, så mener jeg, at der er taget en katastrofal beslutning i forhold til mastering af bonus-cd’en, og jeg mener, at den bør laves om i respekt for kunstnerne og fans (for ikke at nævne resten af forbrugerne, der har betalt betydelige penge for det her). Derved kunne numrene stå frem i den samme gode kvalitet, som de fortjener og som resten af pladerne har.

Jeg vil i den forbindelse bede EMI og måske nogle af de involverede medarbejdere om en udtalelse.

Til slut kan jeg lige nævne, at det faktisk ikke kun er bonus-cd’en, der ikke lyder optimalt. Albummet “Laban 4” har nemlig også problemer. Jeg kan se af målinger og ved at lytte og kigge på lydkurver, at de fire sange “Kold som is”, “No. 1”, “Efter midnat” og “Alene” lydmæssigt ikke ligner de andre sange på pladen. Bookletten omtaler, at det ikke har været muligt at finde alle masterbåndene til sangene på denne plade, og at de derfor er overspillet fra LP og af den grund kan være ramt af et vist lydtab. Jeg har dog en formodning om, at der ikke nødvendigvis er tale om overspilninger fra LP for alle fire sange, da to af sangene er meget hårdt komprimerede og de to andre kun er svagt komprimerede. Jeg vil tro, at kun to af dem er overspillet fra LP og de to andre måske er taget fra tidligere udgivelser (måske fra den dobbelte cd-udgivelse, som jeg omtalte tidligere), og som derigennem har arvet den hårde kompression. Lige med hensyn til denne plade har jeg dog en formodning om, at man har forsøgt at gøre det så godt som muligt og at man har valgt den bedste kvalitet, man har kunnet finde, og derfor kan man sikkert ikke klandre nogen for forkerte beslutninger i dette tilfælde. Jeg nævner det blot som en observation i lyset af resten af artiklen.

Uddybning:

Hermed vedlægger jeg lidt dokumentation af mine påstande i form af billeder af lydkurverne. Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Ovenstående billede viser den ukomprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes som digital download.

Ovenstående billede viser den komprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes på bonus-cd’en og som digital download. Jeg har justeret lydniveauet (uden at ændre på dynamikken), således at de to lydkurver umiddelbart kan sammenlignes.

Bemærk forskellen mellem de to billeder: Starten og slutningen ser ens ud, men at toppene af lydkurven midtvejs er skåret fuldstændig af i forhold til hinanden. Det er tydeligt at se, men det kan også måles og ikke mindst høres. De to samtidigt udgivne versioner af det samme nummer viser dermed, at kompressionen ikke er relateret til kvaliteten af kilden (masterbåndene).

Nedenfor viser jeg lige et billede af lydstyrken af hele bonus-cd’en, som viser, at kun ca. 50% af lydrummet udnyttes og at der dermed er masser af plads til større dynamik i de numre, der desværre er blevet komprimeret.

Dette viser, at den kompression, der er foretaget, er fuldstændig unødvendig.

Nedenfor viser jeg output fra “TT Dynamic Range Meter”, der kan vise en uofficiel måling af dynamikken i lyden på pladerne. Gode målinger ligger som regel i intervallet 10-15 betragtes som “god”, mens målinger under 10 er udtryk for en kraftigt komprimeret lyd, i hvert fald for musik, som oprindelig er indspillet med høj dynamik (for hvilket Laban er tilfældet).

Laban 1:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -4.25 dB   -14.97 dB  Jeg ka' li' dig alligevel
DR10  -4.24 dB   -15.43 dB  Det er hans kys
DR10  -4.78 dB   -16.29 dB  Gi' et tegn
DR9   -2.40 dB   -12.92 dB  Titicaca
DR10  -2.89 dB   -14.69 dB  Jalousi
DR11  -2.58 dB   -14.68 dB  Det er dig jeg vil ha'
DR10  -3.41 dB   -14.52 dB  Kom
DR10  -2.77 dB   -14.06 dB  Ta' mig
DR10  -3.56 dB   -15.60 dB  Hva' er der galt med mig
DR10  -5.53 dB   -16.33 dB  Hvor ska' vi sove i nat

Laban 2:

DR    Peak       RMS        Filename
DR9   -5.28 dB   -15.21 dB  Meget bedre nu
DR9   -4.22 dB   -14.49 dB  Hva' gør vi egnt'li' her
DR10  -5.42 dB   -16.04 dB  Gi' mig det jeg savner
DR10  -3.12 dB   -13.82 dB  Du har det hele
DR9   -6.28 dB   -16.34 dB  Det jeg føler for dig
DR10  -2.74 dB   -13.79 dB  Ch-ch-cherrie
DR9   -3.28 dB   -14.11 dB  Brug for kærlighed
DR10  -3.61 dB   -14.37 dB  Dit navn, dit nummer
DR9   -4.07 dB   -14.45 dB  Mer' og mer'
DR9   -4.97 dB   -15.21 dB  Illusion
DR9   -3.52 dB   -14.42 dB  Nødvendigt for enhver

Laban 3:

DR    Peak       RMS        Filename
DR12  -2.73 dB   -16.33 dB  Came-camera
DR10  -3.80 dB   -15.52 dB  Sig ingenting (jeg ved det)
DR11  -1.65 dB   -13.65 dB  Helt perfekt (det bli'r man aldrig)
DR11  -0.97 dB   -13.20 dB  Luk op for radio'n
DR10  -3.62 dB   -14.47 dB  Det samme som før
DR9   -4.28 dB   -14.48 dB  Det' du tænker på
DR10  -4.53 dB   -15.47 dB  Nu eller aldrig
DR11  -4.04 dB   -15.88 dB  Bli'r det til nå'ed
DR10  -4.90 dB   -16.58 dB  Cherry oh cherry
DR10  -3.99 dB   -15.03 dB  Det gælder kun os

Laban 4:

DR    Peak       RMS        Filename
DR7   -7.27 dB   -14.93 dB  Kold som is
DR10  -4.59 dB   -15.85 dB  Kun et sekund
DR10  -5.33 dB   -16.65 dB  Sig nej sig nej
DR10  -3.30 dB   -13.86 dB  Helt ved siden a' mig selv
DR9   -6.04 dB   -15.78 dB  Efter midnat
DR8   -8.01 dB   -16.91 dB  No. 1
DR11  -4.27 dB   -15.97 dB  Stjerneskud
DR10  -4.04 dB   -14.56 dB  Fyr og flamme
DR10  -1.10 dB   -12.14 dB  Besat
DR9   -4.94 dB   -15.40 dB  Alene

Læs noten nederst ang. forskellige udgaver af denne plade.

Laban 5:

DR    Peak       RMS        Filename
DR13  -1.90 dB   -15.91 dB  De vilde er de bedste
DR12  -3.20 dB   -16.09 dB  Lang-somt
DR10  -4.80 dB   -16.48 dB  Fange i natten
DR10  -3.84 dB   -15.30 dB  Det jeg aldrig sir'
DR10  -3.62 dB   -16.14 dB  Jeg ka' vente
DR11  -3.68 dB   -15.99 dB  Vild jalousi
DR10  -4.12 dB   -15.01 dB  Asian Heart
DR11  -3.18 dB   -15.24 dB  Jeg ska' nok få dig ned
DR10  -3.41 dB   -14.78 dB  Hvor ka' vi mødes

Caught by Surprise:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -3.95 dB   -15.49 dB  Love In Siberia
DR11  -2.71 dB   -15.08 dB  Donna Donna
DR11  -4.41 dB   -16.27 dB  Now And Forever
DR10  -5.09 dB   -16.47 dB  Let Me Know
DR10  -4.26 dB   -16.27 dB  It's A Fantasy
DR10  -4.27 dB   -15.64 dB  Caught By Surprise
DR11  -4.22 dB   -16.76 dB  Ca-Ma-Camera
DR11  -4.95 dB   -16.72 dB  Gimme Your Name, Gimme Your Number
DR11  -5.10 dB   -16.98 dB  Ch-Ch-Cherrie
DR9   -3.77 dB   -14.32 dB  Radio

Roulette:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -3.46 dB   -15.22 dB  Russian Roulette
DR11  -2.41 dB   -14.40 dB  Down On Your Knees
DR11  -3.45 dB   -16.25 dB  Don't Stop
DR11  -2.71 dB   -14.94 dB  Save Me
DR10  -3.72 dB   -15.40 dB  Destiny
DR11  -1.61 dB   -13.80 dB  Cool Down
DR11  -4.52 dB   -16.25 dB  Prisoner Of The Night
DR9   -4.27 dB   -15.04 dB  Asian Heart
DR12  -1.33 dB   -14.81 dB  Play Boy - Play Girl
DR12  -0.55 dB   -14.16 dB  Limit To Love

Rariteter (komprimeret cd/download):

DR    Peak       RMS        Filename
DR5   -5.43 dB   -11.37 dB  Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009...
DR6   -7.19 dB   -14.62 dB  Så gør dog no'et ved 'et
DR6   -10.20 dB  -17.13 dB  5 plus 1
DR6   -8.44 dB   -16.05 dB  Giv mig en tid, giv mig et sted
DR7   -7.85 dB   -15.56 dB  Det' en hem'lighed
DR7   -9.05 dB   -17.30 dB  Illusion (Tysk version)
DR7   -7.10 dB   -15.52 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR7   -7.95 dB   -16.70 dB  Don't Throw It All Away (Hva' gør vi...
DR8   -7.66 dB   -16.78 dB  Gimme A Little Sign (Gi' Mig Det Jeg Savner - UK)
DR7   -8.58 dB   -16.09 dB  Let You Loving Grow (Brug for kærlighed - UK) 
DR5   -11.15 dB  -17.75 dB  Give Me Your Love Tonight (Hva' Er Der Galt...
DR6   -9.65 dB   -16.82 dB  Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha' - UK) 
DR5   -8.16 dB   -14.91 dB  Far Away (Mer' og mer' - UK demo
DR6   -9.85 dB   -17.19 dB  Love In Siberia (Extended version)
DR6   -8.99 dB   -16.44 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR7   -7.69 dB   -16.16 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended...
DR5   -5.77 dB   -11.82 dB  Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009...

Rariteter (ukomprimerede downloads):

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  over       -10.32 dB  5 plus 1
DR10  -0.07 dB   -11.09 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR9   -0.07 dB   -10.72 dB  Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted
DR11  over       -11.56 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended...
DR11  over       -11.79 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR10  over       -10.84 dB  Love In Siberia (Extended version)

Sammenligning af ukomprimerede og komprimerede udgaver af numre fra “Rariteter”:

DR    Peak       RMS        Filename
DR6   -10.20 dB  -17.13 dB  5 plus 1
DR10  over       -10.32 dB  5 plus 1

DR6   -8.99 dB   -16.44 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR10  -0.07 dB   -11.09 dB  Caught By Surprise (Extended version)

DR6   -8.44 dB   -16.05 dB  Giv mig en tid, giv mig et sted
DR9   -0.07 dB   -10.72 dB  Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted

DR7   -7.69 dB   -16.16 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ...
DR11  over       -11.56 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ...

DR7   -7.10 dB   -15.52 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR11  over       -11.79 dB  I Close My Eyes And Count To Ten

DR6   -9.85 dB   -17.19 dB  Love In Siberia (Extended version)
DR10  over       -10.84 dB  Love In Siberia (Extended version)

Man bør bemærke, at tallene ligger på omkring 10 for alt pånær bonus-cd’en, som ligger meget lavere, og man bør også bemærke forskellen i målingerne på de samme numre, som findes i forskellige udgaver (som tidligere forklaret), og forskellen stemmer fuldt overens med det, man kan se på billederne ovenfor.

Jeg har for fuldstændighedens skyld vedlagt en komplet liste af DR-målinger på samtlige cd-udgivelser og downloads, som i skrivende stund findes med Laban.

Til sidst vil jeg lige benytte lejligheden til at udtrykke min undren over, at man har valgt ikke at inkludere bonus-cd’en i downloadudgaven af “Komplet & rariteter” hos TDC Play. Numrene på bonus-cd’en findes dog, men ikke samlet, og man skal vide, hvad der er på pladen for at finde numrene. Som en service for dem, der ønsker at høre sangene i de alt for hårdt komprimerede udgaver, vedlægger jeg links til hele tracklisten her:

  1. Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub edit)
  2. Så Gør Dog No’et Ved’ Et (Outtake fra Laban 4)
  3. 5 + 1 (Pladeringen Bonus 1984)
  4. Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted (Pladeringen Bonus 1982)
  5. Det’ En Hem’lighed (Lecia Solo)
  6. Illusion (Tysksproget Version)
  7. I Close My Eyes And Count To Ten (Fra 1988 Gr. Hits)
  8. Don’t Throw It All Away (Hva’ Gør Vi Egent’li’ Her)
  9. Gimme A Little Sign (Gi’ Mig Det Jeg Savner – UK)
  10. Let Your Loving Grow (Brug For Kærlighed – UK)
  11. Give Me Your Love Tonight (Hva’ Er Der Galt Med Mig – UK)
  12. Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha’ – UK)
  13. Far Away (Mer’ Og Mer’ – UK demo)
  14. Love In Siberia (Extended Version)
  15. Caught By Surprise (Extended Version)
  16. I Close My Eyes And Count To Ten (Extended Version)
  17. Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub Version)

Til dem, der vil høre mindre komprimerede udgaver af af ovenstående numre, er her links til de, som findes:

Opdatering den 6.9.2010:

Jeg har haft kontakt til en medarbejder hos EMI, som tilskrives at være product manager/koordinator på denne udgivelse, og efter at jeg har måttet uddybe endnu mere, hvad det er, jeg klager over og har dokumenteret i ovenstående indlæg, er den eneste kommentar, at han ikke umiddelbart kan forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Efter hans udsagn er det de samme masterfiler, der ligger til baggrund for de forskellige udgivelser på cd og downloads. Det må i så fald betyde, at der er noget andet, der har komprimeret filerne efter de har forladt hans bord.

Opdatering den 1.7.2012:

Ovenstående artikler er baseret på analyse af den første udgave af cd-boksen. Der er udkommet en ny udgave i 2012 (i en mindre æske), hvor i hvert fald “Laban 4” er blevet overspillet fra masterbånd, som ikke tidligere havde været muligt. Desværre er dynamikken på den remaster ikke så god som på de andre plader i boksen, men på trods af det, lyder nogle af numrene, som tidligere var overspillet fra LP, bedre end den gamle udgave, fx nummeret “Besat”. Der er desværre ikke mulighed for at se på pladen, hvilken udgave den er, men den nye æske er kvadratisk i modsætning til den gamle, som er rektangulær.

Opdatering den 21.7.2013:

I den nye (anden)udgave af Laban 4 har man ved en fejl fået vendt stereoen, hvilket tydeligt kan høres på fx hihatten i “Kold som is”, som skal ligge i højre højttaler, hvilket den gjorde i første udgave af boksen.

Dobbelt-op på Hardinger-Thorup Band

Michael Hardinger og Jørgen Thorup har for tiden slået pjalterne sammen og spiller nogen jobs sammen i en konstallation, der kalder sig Hardinger/Thorup Band. Bandet består i øjeblikket af Kasper Daugaard på bas, B-Joe på guitar og Bosse Hall Christensen på trommer. I går aftes optrådte de offenligt for både tredje og fjerde gang i nyere tid i hhv. Greve Midtbycenter kl. 12 og i Krudttønden på Østerbro kl. 21. Undertegnede var begge steder sammen med udvalgte medlemmer af Gurli-klubben og et par fans fra Facebook, og det gik ikke stille af sig.

hardinger-thorup-greve-20090926

Koncerten i Greve var ikke på forhånd udråbt til at være nogen succes, da der skulle spilles høj rock’n’roll sidst på formiddagen, mens folk gik og handlede. Men en forudgående optræden med nogen af de forskellige deltagere i Talent ’09 havde formodentlig trukket en del folk til, som ikke bare kom for at handle, og derfor blev koncerten også en stor succes, selvom publikums størrelse var beskeden – især i 2. sæt. Men dem der var der, blev godt underholdt, og lyden var fantastisk. Ikke nok med det, vi fik også et par andre numre end sidst, vi så bandet for en måneds tid siden. Der blev både spillet den nye single “Zapp Zapp” og den gamle klassiker “Bomber og kanoner”, som stammer fra Hardingers soloplade i ’81. Efter koncerten var der som altid mulighed for at få en snak med orkestret og autografskrivning på diverse emner.

hardinger-thorup-krudttoenden-20090926

Tidligt på aftenen dukkede samme hold fans op i Krudttønden ca. samtidig med at orkestret lavede lydprøve, og vi fik derfor lov at høre næsten hele “Irene Mudder”, som de øvede, men desværre ikke spillede til selve koncerten. Selve koncerten var god, men som altid meget høj, og der var ikke så mange mennesker som sidste koncert i Krudttønden tilbage i april. Der var vist heller ikke så meget gang i publikum som sidste gang. Der blev dog plads til et par andre sang end om formiddagen, og især Bosses fremføring af “Jeg er fluen” og “Jeg har købt en guitar” med en tilhørende omrokering af bandet var fantastisk og tog vistnok aftenens største applaus.

hardinger-thorup-krudttoenden-20090926-2

Oplevelsen i Greve var for undertegnedes tilfælde meget mod forventning den største af de to.

Sætlisten i Greve:

1. sæt:
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– How long (Ace)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– Coffee Ville (Shu-bi-dua)
– Zapp Zapp (Hardinger/Thorup)
– Rockin’ all over the world (Status Quo)

2. sæt:
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Drenge og piger (Hardinger/Thorup)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)
– Bomber og kanoner (Hardinger)
– Gør som du vil (Thorup)
– Fed rock (Shu-bi-dua)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Walkmand ’09 (Hardinger/Thorup)

Ekstranummer:
– Stærk tobak (Shu-bi-dua)

Placeringen af “Står på en alpetop” kan være forkert, da den blev spillet på et andet tidspunkt en hvor den stod i sætlisten, hvor den var placeret som åbningsnummer i andet sæt.

Sætlisten i Krudttønden:

1. sæt:
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Alene på Mars (Hardinger)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– Coffee Ville (Shu-bi-dua)
– How long (Ace)
– Zapp Zapp (Hardinger/Thorup)
– Rockin’ all over the world (Status Quo)

2. sæt:
– Generatorbouillon (Shu-bi-dua)
– Min baby bor i højhus (Shu-bi-dua)
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Drenge og piger (Hardinger/Thorup)
– Jeg er fluen / Jeg har købt en guitar (Shu-bi-dua)
– Gør som du vil (Thorup)
– Fed rock (Shu-bi-dua)
– Bomber og kanoner (Hardinger)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Walkmand ’09 (Hardinger/Thorup)

Ekstranumre:
– Saturday night’s allright for fightin’ (Elton John)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)

Numrene “Irene Mudder” og “Stærk tobak” stod også på sætlisten, men blev ikke spillet.

Hardinger/Thorup i Galleri Gajhede

gajhede2

Det er efterhånden over en måned siden, jeg var i Skagen til koncert med Hardinger/Thorup Band, det var helt præcist den 17. juli. De to herrer er i år tilbage på banen med nyt materiale og en masse af det gamle, som de spiller til nogen af de koncerter, de afholder. Denne gang var det i Galleri Gajhede i Skagen, som jeg havde glæden ved at overvære.

I dagens anledning havde man ommøbleret en smule i bandet, da trommeslageren Klaus Menzer og guitaristen B-Joe, som ellers er faste dele i bandet, havde andre jobs. Derfor fik vi i stedet Bosse Hall Christensen på trommer og Søren Sebber på guitar. Nogen vil måske huske Bosse som én af de gamle trommeslagere i Shu-bi-dua, og det var derfor en helt speciel fornøjelse at se ham på scenen med Michael Hardinger og Jørgen Thorup, som jo også er gamle medlemmer af Shu-bi-dua. Søren Sebber er også kendt i sammenhængen, da han ofte spiller sammen med Jørgen Thorup.

Galleriet var før koncerten næsten fyldt til bristepunktet med over hundrede publikummer, hvilket var noget mere, end jeg havde regnet med. Koncerten var en fantastisk oplevelse, og den var betydeligt anderledes end min sidste Hardinger/Thorup-koncert i april. Det er dejligt, når man bliver overrasket. Et helt specielt øjeblik var, da bandet byttede instrumenter og Bosse fik lov at synge klassikerne “Jeg er fluen” og “Jeg har købt en guitar”, og jeg var også meget glad for at høre “United Steaks” som ekstranummer. Bandet blev faktisk klappet ind til at give et fjerde ekstranummer, som de måtte improvisere, da de vist ikke havde øvet mere. Det blev det gamle Shu-bi-dua-nummer “Tryk på”, og det gik over alt forventning, og selvom Hardinger inden koncerten klagede over, at hans stemme stort set var røget, gik det ganske udmærket.

Gurlierne kom desværre lidt sent i forhold til de andre publikummer, så vi var henvist til at sidde helt ude til højre i den modsatte side af Hardinger, hvor vi desværre ikke rigtig kunne høre hans guitar, som kun kom ud af guitarforstærkeren, der stod bag ham og nok kun kunne høres af de, som sad i midten og til venstre for scenen. Efter koncerten fik de fremmødte Gurlier en chance for at hænge ud med bandet og høre lidt om deres aktuelle og fremtidige planer, og der blev autograferet en trommestik, som A fik overrakt ved Jørgen Thorup-koncerten på Vesterbro i går.

Det var en ganske god oplevelse! Jeg håber stadig på, at d’herrer spiller lidt mere af deres eget materiale ved de kommende koncerter. Næste gang er den 26. september.

Sætlisten var:

1. sæt:
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– How long (Ace)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– I saw her standing there (The Beatles)
– Coffeeville (Shu-bi-dua)
– Sultans of swing (Dire Straits)
– Alene på Mars (Hardinger)

2. sæt:
– Generatorbouillon (Shu-bi-dua)
– Min baby bor i højhus (Shu-bi-dua)
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Jeg er fluen (Shu-bi-dua)
– Jeg har købt en guitar (Shu-bi-dua)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Crocodile rock (Elton John)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)
– Gør som du vil (Thorup)
– Fed rock (Shu-bi-dua)

Ekstra:
– United Steaks (Shu-bi-dua)
– Walkmand ’09 (Hardinger/Thorup)
– Stærk tobak (Shu-bi-dua)

Ekstra-ekstra:
– Tryk på (Shu-bi-dua)

(I 2. sæt blev indskudt Jørgen Thorups solonummer “Når du ta’r herfra”, som ikke var på sætlisten, men jeg husker ikke lige hvornår det blev spillet.)

Tak til LI for koncertfoto!

hardinger-thorup-skagen-saet1

hardinger-thorup-skagen-saet2