Category Archives: Klager

Det dyrere mobilklippekort

Der er i øjeblikket stor fokus på, at man kan købe sine billetter og klippekort til rejser i hovedstadsområdet (bus, S-tog og Metro) via sin mobiltelefon. Mobilbilletterne koster det samme som almindelige kontantbilletter, men mobilklippekortet er lidt mere uigennemskueligt.

Når man køber et mobilklippekort, får man 20 enkeltzoneklip, som man så kan indløse efterhånden som man får brug for dem. Hvis man fx skal rejse i 4 zoner indløser man 4 af klippene, og dette lyder umiddelbart simplere end almindelige papirklippekort, som er fastlåst til et bestemt antal zoner. Faktum er dog, at mobilklippekortet ofte er dyrere end papirklippekortene. Normalprisen på et mobilklippekort er 140 kroner, hvilket giver en pris på 21 kroner for en rejse i 3 zoner, mens et klip på et 3-zoners papirklippekort kun koster 18 kroner.

Nedenfor har jeg sammenlignet prisen på forskellige rejser med forskellige betalingsformer:

  • Kontantbillet
  • Et klippekort med det præcise antal zoner
  • 2 zoners klippekort (hvis man skal rejse i 5 zoner klipper man 3 gange)
  • 2+3 zoners klippekort (hvis man skal rejse i 5 zoner klipper man 1 gang på hvert)
  • Mobilklippekort (normalpris)
  • Mobilklippekort (kampagnepris)
Antal zoner 2 3 4 5 6 7 8 Alle
Kontantbillet 24 36 48 60 72 84 96 108
Præcist klippekort 14 18 23 28,5 33,5 39 43,5 45,5
2 zoners klippekort 14 28 28 42 42 56 56 70
2+3 zoners klippekort 14 18 28 32 42 46 50 54
Mobilklippekort 14 21 28 35 42 49 56 63
Mobilklippekort (kampagne) 10 15 20 25 30 35 40 45

I øjeblikket er der en nedsat kampagnepris på mobilklippekort (100 kroner), så prisen er 5 kroner pr. zone. Dette giver derfor en billigere rejse end alle andre betalingsformer.

Konklusionen er, at så længe kampagneprisen er gældende, kan det bedst betale sig at bruge mobilklippekort, men når kampagnen er slut, kan det lige som tidligere altid bedst betale sig have papirklippekort til det præcise antal zoner, og næstbedst er det at have en blanding af forskellige papirklippekort (fx til 2 og 3 zoner), hvis man rejser i et forskelligt antal zoner fra gang til gang.

En fordel ved mobilklippekortet er, at man kan anskaffe sig det uden at skulle finde en automat eller en forretning at købe det i. Til gengæld er det noget mere besværligt at benytte, da man for hver rejse skal sende en SMS med information om, hvor man rejser fra og hvor mange zoner, man skal bruge. Desuden har mobilklippekortet kun en gyldighed på 6 måneder.

Laban-bonus med dårlig dynamik

Dette indlæg er mit tredje indlæg om lydstyrkekrigen (loudness war). De første to kan læses her og her.

Sidst i marts 2010 udgav EMI boksen “Laban – Komplet & rariter”, som indeholder alle Labans 7 album (fem dansksprogede og to engelsksprogede) samt en bonus-cd med forskelligt materiale, blandt andet bonustracks fra Pladeringens specialudgaver af de gamle plader, uudgivede numre, demo’er og maxiversioner. Boksen har været længe ventet fra min side siden jeg for ca. 3 år siden hørte om planerne for udgivelsen.

Boksen lod dog vente på sig, og sidste år udgav man til min store skuffelse i stedet to opsamlings-cd’er med navnet “De 36 bedste narrestreger”, og rent lydmæssigt var denne udgivelse heller ikke noget særligt at tale om. Udgivelsen havde lav dynamik og ramt af “Loudness war“, dvs. lyden var kunstigt pumpet op og lød efter min mening ikke bedre end tidligere cd-udgivelser, så det eneste, der talte for udgivelsen, var at den indeholdt numre, som ikke tidligere var udgivet på cd. Udgivelsen kunne på trods af den dårlige mastering derfor lyde bedre end en slidt LP på en halvdårlig pladespiller, som i mit tilfælde var alternativet.

Bookletten i den nyudgivede boks bruger udtrykkene “remastered”, “up to date” og “allerbedste kvalitet” om lyden, og jeg har gennem tiden desværre observeret, at dette er ord, som pladebranchen ofte slynger om sig for at bilde forbrugeren ind, at lyden er i top og ikke kan blive bedre, noget som i kraft af lydstyrkekrigen meget ofte er en usandhed. Jeg har tidligere dokumenteret, at udtrykket “remastered” ofte bruges om genudgivelser, som er hårdt komprimerede og clippede og derfor lyder langt fra så godt som de kunne.

Det var derfor med frygt i sjælen, at jeg lukkede op for “Komplet og rariteter” og satte den på anlægget. Bonus-cd’en havde min største interesse, og det var derfor den, der røg på først. Jeg synes ærligt talt ikke det lød særligt overbevisende, men da indholdet primært består af tidligere uudgivet materiale, som måske hen har henligget på gamle og dårligt opbevarede masterbånd, kunne det måske forklare det. Da jeg satte et af de mange albums på, blev oplevelsen dog en helt anden. Lyden var knivskarp, fuld af liv og faktisk intet mindre end fantastisk, og det gav mig en klar formodning om, at udgivelsen var sluppet udenom lydstyrkekrigen. En hurtig analyse af indholdet af pladerne afslørede også, at det var tilfældet – i hvert fald for 7 ud af de 8 cd’er. Rent teknisk har de 7 albums en rimelig høj dynamik, ingen tydelig kompression og slet ingen clipping. De lyder intet mindre end fantastisk og har efter min mening aldrig før været udgivet digitalt i så god kvalitet. Der er et par enkelte smuttere i lyden på pladen, som formentlig skyldes fejl i masterbåndene, som man har valgt ikke at gøre noget ved, og det er måske også den rigtige beslutning. Jeg har umiddelbart bemærket små udfald i lyden i starten af “Gi’ et tegn” og et enkelt klik i lyden på “Lang-somt” fra Laban 5, hvilket jeg ikke har bemærket på tidligere cd-udgivelser af de numre.

Men ovenstående beskrev som nævnt kun de 7 af de 8 skiver. Desværre afslørede analysen også, at bonus-cd’en har flere af de symptomer, man normalt ser ved loudness war. Dynamikken på alle numre på denne skive er meget lav (programmet “TT Offline Range Meter” viser værdier mellem 5-7 på bonus-cd’en mod 9-11 på de andre skiver), og det forklarer utvivlsomt min oplevelse af en kedelig lyd på bonus-cd’en. Det værste ved dette er, at den kompression, som normalt forårsager den lave dynamik og som formentlig også er benyttet i dette tilfælde (man kan se det på lydkurverne), er benyttet på trods af, at hele cd’ens lydpotentiale slet ikke er udnyttet, og det derfor er fuldstændig unødvendigt at lave denne kompression af lyden. Det lugter af, at de to moderne remixes, som findes på bonuspladen, har dikteret en bestemt overordnet lydstyrke for alle numrene, og for at få alle numre på pladen til at fremstå med samme lydstyrke, har man komprimeret lyden i de fleste numre med tab i dynamik til følge, i stedet for at man bare havde skruet dem op i det lydrum, hvor der havde været plads nok til det, og så kunne man have bevaret den dynamik, som der helt sikkert har været i lyden, som for mange af numrenes tilfælde er fra samme tid som de forskellige albums. Det er efter min mening en meget forkert beslutning, og den har skadet bonus-cd’en. Faktisk kan man se et bevis for, at jeg har ret i min påstand om, at det er cd’en, der har fået en (dårlig) specialbehandling, fordi flere af bonusnumrene er udgivet som downloads. Faktisk er de udgivet to gange, for de findes som bonusnumre på de enkelte plader, hvor de hører til, men hele bonuspladen findes også. Dynamikken i førstnævnte er på samme niveau som resten af pladen (dvs. høj), mens dynamikken på de samme numre på bonuspladen er helt i bund, og man kan efter min mening høre en betydelig forskel. Desværre er ikke alle numrene på bonus-cd’en udgivet som bonusnumre på pladerne med høj dynamik, så for en del af bonusnumrene man må desværre leve med den dårlige lyd, der er på bonus-cd’en, og det er for dårligt.

Nedenfor er ovenstående påstande uddybet og dokumenteret i flere detaljer, men for at opsummere, så mener jeg, at der er taget en katastrofal beslutning i forhold til mastering af bonus-cd’en, og jeg mener, at den bør laves om i respekt for kunstnerne og fans (for ikke at nævne resten af forbrugerne, der har betalt betydelige penge for det her). Derved kunne numrene stå frem i den samme gode kvalitet, som de fortjener og som resten af pladerne har.

Jeg vil i den forbindelse bede EMI og måske nogle af de involverede medarbejdere om en udtalelse.

Til slut kan jeg lige nævne, at det faktisk ikke kun er bonus-cd’en, der ikke lyder optimalt. Albummet “Laban 4” har nemlig også problemer. Jeg kan se af målinger og ved at lytte og kigge på lydkurver, at de fire sange “Kold som is”, “No. 1”, “Efter midnat” og “Alene” lydmæssigt ikke ligner de andre sange på pladen. Bookletten omtaler, at det ikke har været muligt at finde alle masterbåndene til sangene på denne plade, og at de derfor er overspillet fra LP og af den grund kan være ramt af et vist lydtab. Jeg har dog en formodning om, at der ikke nødvendigvis er tale om overspilninger fra LP for alle fire sange, da to af sangene er meget hårdt komprimerede og de to andre kun er svagt komprimerede. Jeg vil tro, at kun to af dem er overspillet fra LP og de to andre måske er taget fra tidligere udgivelser (måske fra den dobbelte cd-udgivelse, som jeg omtalte tidligere), og som derigennem har arvet den hårde kompression. Lige med hensyn til denne plade har jeg dog en formodning om, at man har forsøgt at gøre det så godt som muligt og at man har valgt den bedste kvalitet, man har kunnet finde, og derfor kan man sikkert ikke klandre nogen for forkerte beslutninger i dette tilfælde. Jeg nævner det blot som en observation i lyset af resten af artiklen.

Uddybning:

Hermed vedlægger jeg lidt dokumentation af mine påstande i form af billeder af lydkurverne. Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Ovenstående billede viser den ukomprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes som digital download.

Ovenstående billede viser den komprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes på bonus-cd’en og som digital download. Jeg har justeret lydniveauet (uden at ændre på dynamikken), således at de to lydkurver umiddelbart kan sammenlignes.

Bemærk forskellen mellem de to billeder: Starten og slutningen ser ens ud, men at toppene af lydkurven midtvejs er skåret fuldstændig af i forhold til hinanden. Det er tydeligt at se, men det kan også måles og ikke mindst høres. De to samtidigt udgivne versioner af det samme nummer viser dermed, at kompressionen ikke er relateret til kvaliteten af kilden (masterbåndene).

Nedenfor viser jeg lige et billede af lydstyrken af hele bonus-cd’en, som viser, at kun ca. 50% af lydrummet udnyttes og at der dermed er masser af plads til større dynamik i de numre, der desværre er blevet komprimeret.

Dette viser, at den kompression, der er foretaget, er fuldstændig unødvendig.

Nedenfor viser jeg output fra “TT Dynamic Range Meter”, der kan vise en uofficiel måling af dynamikken i lyden på pladerne. Gode målinger ligger som regel i intervallet 10-15 betragtes som “god”, mens målinger under 10 er udtryk for en kraftigt komprimeret lyd, i hvert fald for musik, som oprindelig er indspillet med høj dynamik (for hvilket Laban er tilfældet).

Laban 1:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -4.25 dB   -14.97 dB  Jeg ka' li' dig alligevel
DR10  -4.24 dB   -15.43 dB  Det er hans kys
DR10  -4.78 dB   -16.29 dB  Gi' et tegn
DR9   -2.40 dB   -12.92 dB  Titicaca
DR10  -2.89 dB   -14.69 dB  Jalousi
DR11  -2.58 dB   -14.68 dB  Det er dig jeg vil ha'
DR10  -3.41 dB   -14.52 dB  Kom
DR10  -2.77 dB   -14.06 dB  Ta' mig
DR10  -3.56 dB   -15.60 dB  Hva' er der galt med mig
DR10  -5.53 dB   -16.33 dB  Hvor ska' vi sove i nat

Laban 2:

DR    Peak       RMS        Filename
DR9   -5.28 dB   -15.21 dB  Meget bedre nu
DR9   -4.22 dB   -14.49 dB  Hva' gør vi egnt'li' her
DR10  -5.42 dB   -16.04 dB  Gi' mig det jeg savner
DR10  -3.12 dB   -13.82 dB  Du har det hele
DR9   -6.28 dB   -16.34 dB  Det jeg føler for dig
DR10  -2.74 dB   -13.79 dB  Ch-ch-cherrie
DR9   -3.28 dB   -14.11 dB  Brug for kærlighed
DR10  -3.61 dB   -14.37 dB  Dit navn, dit nummer
DR9   -4.07 dB   -14.45 dB  Mer' og mer'
DR9   -4.97 dB   -15.21 dB  Illusion
DR9   -3.52 dB   -14.42 dB  Nødvendigt for enhver

Laban 3:

DR    Peak       RMS        Filename
DR12  -2.73 dB   -16.33 dB  Came-camera
DR10  -3.80 dB   -15.52 dB  Sig ingenting (jeg ved det)
DR11  -1.65 dB   -13.65 dB  Helt perfekt (det bli'r man aldrig)
DR11  -0.97 dB   -13.20 dB  Luk op for radio'n
DR10  -3.62 dB   -14.47 dB  Det samme som før
DR9   -4.28 dB   -14.48 dB  Det' du tænker på
DR10  -4.53 dB   -15.47 dB  Nu eller aldrig
DR11  -4.04 dB   -15.88 dB  Bli'r det til nå'ed
DR10  -4.90 dB   -16.58 dB  Cherry oh cherry
DR10  -3.99 dB   -15.03 dB  Det gælder kun os

Laban 4:

DR    Peak       RMS        Filename
DR7   -7.27 dB   -14.93 dB  Kold som is
DR10  -4.59 dB   -15.85 dB  Kun et sekund
DR10  -5.33 dB   -16.65 dB  Sig nej sig nej
DR10  -3.30 dB   -13.86 dB  Helt ved siden a' mig selv
DR9   -6.04 dB   -15.78 dB  Efter midnat
DR8   -8.01 dB   -16.91 dB  No. 1
DR11  -4.27 dB   -15.97 dB  Stjerneskud
DR10  -4.04 dB   -14.56 dB  Fyr og flamme
DR10  -1.10 dB   -12.14 dB  Besat
DR9   -4.94 dB   -15.40 dB  Alene

Læs noten nederst ang. forskellige udgaver af denne plade.

Laban 5:

DR    Peak       RMS        Filename
DR13  -1.90 dB   -15.91 dB  De vilde er de bedste
DR12  -3.20 dB   -16.09 dB  Lang-somt
DR10  -4.80 dB   -16.48 dB  Fange i natten
DR10  -3.84 dB   -15.30 dB  Det jeg aldrig sir'
DR10  -3.62 dB   -16.14 dB  Jeg ka' vente
DR11  -3.68 dB   -15.99 dB  Vild jalousi
DR10  -4.12 dB   -15.01 dB  Asian Heart
DR11  -3.18 dB   -15.24 dB  Jeg ska' nok få dig ned
DR10  -3.41 dB   -14.78 dB  Hvor ka' vi mødes

Caught by Surprise:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -3.95 dB   -15.49 dB  Love In Siberia
DR11  -2.71 dB   -15.08 dB  Donna Donna
DR11  -4.41 dB   -16.27 dB  Now And Forever
DR10  -5.09 dB   -16.47 dB  Let Me Know
DR10  -4.26 dB   -16.27 dB  It's A Fantasy
DR10  -4.27 dB   -15.64 dB  Caught By Surprise
DR11  -4.22 dB   -16.76 dB  Ca-Ma-Camera
DR11  -4.95 dB   -16.72 dB  Gimme Your Name, Gimme Your Number
DR11  -5.10 dB   -16.98 dB  Ch-Ch-Cherrie
DR9   -3.77 dB   -14.32 dB  Radio

Roulette:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -3.46 dB   -15.22 dB  Russian Roulette
DR11  -2.41 dB   -14.40 dB  Down On Your Knees
DR11  -3.45 dB   -16.25 dB  Don't Stop
DR11  -2.71 dB   -14.94 dB  Save Me
DR10  -3.72 dB   -15.40 dB  Destiny
DR11  -1.61 dB   -13.80 dB  Cool Down
DR11  -4.52 dB   -16.25 dB  Prisoner Of The Night
DR9   -4.27 dB   -15.04 dB  Asian Heart
DR12  -1.33 dB   -14.81 dB  Play Boy - Play Girl
DR12  -0.55 dB   -14.16 dB  Limit To Love

Rariteter (komprimeret cd/download):

DR    Peak       RMS        Filename
DR5   -5.43 dB   -11.37 dB  Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009...
DR6   -7.19 dB   -14.62 dB  Så gør dog no'et ved 'et
DR6   -10.20 dB  -17.13 dB  5 plus 1
DR6   -8.44 dB   -16.05 dB  Giv mig en tid, giv mig et sted
DR7   -7.85 dB   -15.56 dB  Det' en hem'lighed
DR7   -9.05 dB   -17.30 dB  Illusion (Tysk version)
DR7   -7.10 dB   -15.52 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR7   -7.95 dB   -16.70 dB  Don't Throw It All Away (Hva' gør vi...
DR8   -7.66 dB   -16.78 dB  Gimme A Little Sign (Gi' Mig Det Jeg Savner - UK)
DR7   -8.58 dB   -16.09 dB  Let You Loving Grow (Brug for kærlighed - UK) 
DR5   -11.15 dB  -17.75 dB  Give Me Your Love Tonight (Hva' Er Der Galt...
DR6   -9.65 dB   -16.82 dB  Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha' - UK) 
DR5   -8.16 dB   -14.91 dB  Far Away (Mer' og mer' - UK demo
DR6   -9.85 dB   -17.19 dB  Love In Siberia (Extended version)
DR6   -8.99 dB   -16.44 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR7   -7.69 dB   -16.16 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended...
DR5   -5.77 dB   -11.82 dB  Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009...

Rariteter (ukomprimerede downloads):

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  over       -10.32 dB  5 plus 1
DR10  -0.07 dB   -11.09 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR9   -0.07 dB   -10.72 dB  Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted
DR11  over       -11.56 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended...
DR11  over       -11.79 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR10  over       -10.84 dB  Love In Siberia (Extended version)

Sammenligning af ukomprimerede og komprimerede udgaver af numre fra “Rariteter”:

DR    Peak       RMS        Filename
DR6   -10.20 dB  -17.13 dB  5 plus 1
DR10  over       -10.32 dB  5 plus 1

DR6   -8.99 dB   -16.44 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR10  -0.07 dB   -11.09 dB  Caught By Surprise (Extended version)

DR6   -8.44 dB   -16.05 dB  Giv mig en tid, giv mig et sted
DR9   -0.07 dB   -10.72 dB  Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted

DR7   -7.69 dB   -16.16 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ...
DR11  over       -11.56 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ...

DR7   -7.10 dB   -15.52 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR11  over       -11.79 dB  I Close My Eyes And Count To Ten

DR6   -9.85 dB   -17.19 dB  Love In Siberia (Extended version)
DR10  over       -10.84 dB  Love In Siberia (Extended version)

Man bør bemærke, at tallene ligger på omkring 10 for alt pånær bonus-cd’en, som ligger meget lavere, og man bør også bemærke forskellen i målingerne på de samme numre, som findes i forskellige udgaver (som tidligere forklaret), og forskellen stemmer fuldt overens med det, man kan se på billederne ovenfor.

Jeg har for fuldstændighedens skyld vedlagt en komplet liste af DR-målinger på samtlige cd-udgivelser og downloads, som i skrivende stund findes med Laban.

Til sidst vil jeg lige benytte lejligheden til at udtrykke min undren over, at man har valgt ikke at inkludere bonus-cd’en i downloadudgaven af “Komplet & rariteter” hos TDC Play. Numrene på bonus-cd’en findes dog, men ikke samlet, og man skal vide, hvad der er på pladen for at finde numrene. Som en service for dem, der ønsker at høre sangene i de alt for hårdt komprimerede udgaver, vedlægger jeg links til hele tracklisten her:

  1. Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub edit)
  2. Så Gør Dog No’et Ved’ Et (Outtake fra Laban 4)
  3. 5 + 1 (Pladeringen Bonus 1984)
  4. Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted (Pladeringen Bonus 1982)
  5. Det’ En Hem’lighed (Lecia Solo)
  6. Illusion (Tysksproget Version)
  7. I Close My Eyes And Count To Ten (Fra 1988 Gr. Hits)
  8. Don’t Throw It All Away (Hva’ Gør Vi Egent’li’ Her)
  9. Gimme A Little Sign (Gi’ Mig Det Jeg Savner – UK)
  10. Let Your Loving Grow (Brug For Kærlighed – UK)
  11. Give Me Your Love Tonight (Hva’ Er Der Galt Med Mig – UK)
  12. Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha’ – UK)
  13. Far Away (Mer’ Og Mer’ – UK demo)
  14. Love In Siberia (Extended Version)
  15. Caught By Surprise (Extended Version)
  16. I Close My Eyes And Count To Ten (Extended Version)
  17. Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub Version)

Til dem, der vil høre mindre komprimerede udgaver af af ovenstående numre, er her links til de, som findes:

Opdatering den 6.9.2010:

Jeg har haft kontakt til en medarbejder hos EMI, som tilskrives at være product manager/koordinator på denne udgivelse, og efter at jeg har måttet uddybe endnu mere, hvad det er, jeg klager over og har dokumenteret i ovenstående indlæg, er den eneste kommentar, at han ikke umiddelbart kan forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Efter hans udsagn er det de samme masterfiler, der ligger til baggrund for de forskellige udgivelser på cd og downloads. Det må i så fald betyde, at der er noget andet, der har komprimeret filerne efter de har forladt hans bord.

Opdatering den 1.7.2012:

Ovenstående artikler er baseret på analyse af den første udgave af cd-boksen. Der er udkommet en ny udgave i 2012 (i en mindre æske), hvor i hvert fald “Laban 4” er blevet overspillet fra masterbånd, som ikke tidligere havde været muligt. Desværre er dynamikken på den remaster ikke så god som på de andre plader i boksen, men på trods af det, lyder nogle af numrene, som tidligere var overspillet fra LP, bedre end den gamle udgave, fx nummeret “Besat”. Der er desværre ikke mulighed for at se på pladen, hvilken udgave den er, men den nye æske er kvadratisk i modsætning til den gamle, som er rektangulær.

Opdatering den 21.7.2013:

I den nye (anden)udgave af Laban 4 har man ved en fejl fået vendt stereoen, hvilket tydeligt kan høres på fx hihatten i “Kold som is”, som skal ligge i højre højttaler, hvilket den gjorde i første udgave af boksen.

Sagen om det defekte Samsung-fjernsyn

I februar 2008 valgte jeg at udskifte mit gammeldags billedrørsfjernsyn for at træde ind i den moderne tidsalder med et fladskærms-tv, selvfølgelig med fuld HD-opløsning. På dette tidspunkt talte stort set alle om kontrastforhold og gengivelse af sort, og Samsungs F86-serie var et af de få fjernsyn, der kunne levere varen. Mit valg faldt derfor på et Samsung LE46F86BDX, som udover at have de gode specifikationer også havde fået gode anmeldelser på nettet.

På samme tidspunkt var det vigtigt for mig, at tv’et var så billigt som muligt og jeg havde i mange år handlet alt mit IT-udstyr hos Multimedia World på Frederiksberg i København, og derfor faldt det mig naturligt at købe fjernsynet i denne forretning, der kunne sælge det for omkring 14500 kroner, hvilket var markant under, hvad man kunne få tv’et for i en konventionel radio/tv-forretning som Elgiganten og Fona. Pga. prisen og min begrænsede økonomi valgte jeg ikke at investere i en forsikring af produktet. Lidet anede jeg uråd, og det skulle koste mig dyrt.

TV’et blev købt, fragtet og installeret, og jeg konstaterede hurtigt, at tv’et havde børnesygdomme:

  • Fjernbetjeningen eller tv’et var behæftet med kommunikationsfejl. Ca. halvdelen af de tryk, jeg lavede på fjernbetjeningen, nåede aldrig fjernsynet, og det var specielt irriterende ved brug af tekst-tv. Efter min mening er det en stor designfejl.
  • Tv’et var ufatteligt langsomt i brug. Det tog ca. 2 sekunder at skifte kanal, hvilket gjorde zapning af 30 kanaler til en oplevelse, som jeg ikke havde tålmodighed til. Skift til HMDI-indgangene tog lige så lang tid, fordi man skulle igennem 2-3 andre AV-kanaler på vejen (a 2 sekunder), også selvom der ikke var sluttet udstyr til dem, og man kunne ikke ændre sorteringen eller slå nogle af dem fra. Justering af volumen var også besværligt, og det kunne let tage 10-15 sekunder at skrue fra normal lydstyrke ned til 0 (og tilsvarende den anden vej), hvilket er en helt normalt operation for mig at udføre, fordi jeg hører lyden fra tv og andre enheder på mit anlæg. Jeg behøver vel ikke at sige, at det hænger sammen med at kvaliteten af lyden på tv’et er ca. lige så dårlig som på alle andre tv. Mute-funktionen kunne desværre ikke benyttes til at gå på lysløs pga. et irriterende ikon på skærmen, når funktionen er slået til.
  • Billedformatskift var lige så langsom som alle overnnævte operationer, og ved skift til full-hd-opløsningen skulle man altid skifte manuelt gennem 3-4 andre indstillinger, hvilket var nødvendigt, når jeg skulle se blu-ray.
  • Tekst-tv var ufattelig langsomt i brug. Udover problemerne med fjernbetjeningen, som jeg har beskrevet ovenfor, var opdateringen af siderne på siden meget langsom, og meget ofte gik tv’et i en tilstand, hvor det nægtede at udnytte sin tekst-tv-hukommelse, og så skulle jeg ved hvert sideskift vente på, at siden blev hentet forfra. Endnu en stor fejl, som gjorde tekst-tv stort set ubrugeligt.

Ud over ovennævnte fejl og irritationsmomenter dukkede et større problem op efter ca. et 4 måneder. Pludselig en dag overgik tv-billedet kortvarigt over til kun at være en masse farver og mønstre.

Det var en periodisk fejl, som hurtigt blev værre og værre, og efter en uges tid så det sådan ud hele tiden, og var tv’et ubrugeligt. Det blev dog rimelig hurtigt repareret af Elektronik-Centeret, som Multimedia World benyttede som servicecenter. Hvad der blev lavet på tv’et, ved jeg ikke, men det kan være alt fra en firmwareopgradering til udskiftning af komponenter. TV’et kom tilbage og virkede fejlfrit i ca. 9 måneder.

I juni 2009 sad jeg en dag på arbejdet og snakkede med kollegerne om IT-indkøb, og jeg nævnte Multimedia World, og vi snakkede om alle de konkurser, der var i tiden. For sjov skulle jeg lige tjekke at forretningen stadig fandtes og opdagede til min gru, at den var under konkursbegæring. Nu stod jeg med håret i postkassen, hvis tv’et gik i stykker, fordi det jo er forhandleren og ikke producenten, som skal give 2 års reklamationsret. Samme aften sad jeg og chattede med en veninde og nævnte, at jeg ofte er forfulgt af uheld, og jeg sagde i spøg, at mit tv nu nok meget snart ville gå i stykker igen. Ca. to timer efter begyndte farverne og mønstrene at komme tilbage på tv’et.

Jeg undersøgte Samsungs produktgaranti og finder ud af, at Samsung selv stiller en fabriksgaranti på deres produkter, så jeg kontaktede deres support med henblik på at få tv’et repareret. Her fik jeg at vide, at mit tv er parallelimporteret og at Samsungs garanti derfor ikke gælder. Jeg klagede min nød og forklarede, at jeg ikke på noget tidspunkt havde fået at vide, at tv’et var parallelimporteret, at min forhandler var gået konkurs og at tv’et allerede havde været repareret én gang for den samme fejl. Det lykkedes at få Samsung til at lave en såkaldt “goodwill”-sag, hvor Samsung betaler regningen for reparationen, og få dage efter udskiftede en tekniker fra InfoCare begge bundkort i apparatet hjemme hos mig.

Som tiden gik blev jeg mere og mere bekymret for, hvad jeg skulle gøre efter de 2 år er gået, når jeg nu ikke havde forsikret produktet, og irritationsmomenterne blev efterhånden så store, at jeg havde fået nok af det tv. Jeg bestemte mig derfor for at sælge apparatet (med information til sælger om at apparatet havde været repareret). Samtidig havde jeg udset mig et meget bedre tv fra Sony og slog øjeblikkeligt til i starten af november 2009, da tv’et var ét af åbningstilbuddene i det nyåbnede Sony Center i Hundige, og det blev solgt til Danmarks p.t. bedste pris. Samsung-tv’et blev sat til salg på QXL og solgt efter 14 dage og afhentet af en meget venlig mand fra Østerbro. Samme aften ringede han og sagde, at billedet var blevet til en masse farver og mønstre, og det vel at mærke uden at han nogen sinde havde hørt om, hvordan den fejl, tv’et havde været repareret for to gange, så ud. Jeg måtte derfor stole på, at tv’et nu igen var gået i stykker, og beklage mange gange, tage tv’et retur og give ham et plaster på såret i form af nogle kontante gaver som tak for ulejligheden med at flytte tv’et to gange. Dem gav han videre til sine meget skuffede børn.

Jeg kontakede igen Samsung, som denne gang ikke var nær så samarbejdsvillige, men jeg fik presset dem til at lave endnu en goodwill-sag, men denne gang ville de have apparatet ind til service for selv at konstatere fejlen, og jeg fik at vide, at jeg skulle påregne en regning på over 1000 kroner, hvis de ikke kunne konstatere fejlen. Da fejlen som første gang er periodisk og jeg på dette tidspunkt ikke selv kunne konstatere den, gik sagen nu i hårdknude.

Situation var, at jeg nu stod med et defekt tv, som havde kostet gudsjammerligt mange penge, irritationer, reparationer og udgifter (salgsomkostninger + kompensation). Jeg kunne ikke få repareret produktet uden at kunne genskabe fejlen, hvilket jeg ikke nødvendigvis kunne, og jeg havde ingen tiltro til, at Samsung rent faktisk var i stand til at reparere produktet, når de nu havde forsøgt reparation to gange. Sælger var gået konkurs, og der var ingen garanti og reklamationsret. Jeg kunne ikke sælge tv’et, fordi det er defekt. Jeg kunne med andre og rende og hoppe på trods af, at jeg ikke på noget tidspunkt havde gjort noget forkert. Jeg var blot blev snydt af Multimedia World, som havde parallelimporteret tv’et uden at fortælle mig det.

Efter 1½ års kamp om et defekt tv med store designfejl og børnesygdomme gav jeg op. Tv’et kostede mig næsten 15000 kroner, og jeg valgte at forære det væk for et par måneder siden, fordi jeg ikke kunne tåle synet af det. Det har nu igen vist fejlen en enkelt gang, og på trods af det, er gavemodtageren meget glad, så på trods af at jeg har mistet en masse penge på sagen, er der dog det ene lyspunkt.

Hvad kan man så lære af dette:

  • Køb kun dit tv hos en autoriseret tv-forhandler, så du ikke køber et parallelimporteret tv uden at vide det.
  • Lad være med at købe et tv uden samtidig at købe en forsikring af det, forudsat at forsikringen dækker den situation, jeg har beskrevet, hvilket slet ikke er sikkert, at den gør.

Måske skulle jeg lige nævne, at der udover de problemer jeg har nævnt ovenfor, er ugler i mosen. Jeg har en klar formodning om, at der er begået mere snyd i denne sag, og denne gang er det Samsung, som er offeret. Da tv’et er parallelimporteret, har Samsung (som de selv siger) ingen forpligtelser over for det, men ikke desto mindre er det Samsung selv, som er blevet faktureret for den første reparation, hvilket det papir, jeg fik fra Elektronik-Centeret dengang, viser.

Der står godt nok ikke noget beløb for Samsung på, men jeg formoder, at det er fordi det at det er min kopi og at jeg ikke skal have den information oplyst. Hvorfor har Samsung så fået regningen og formentlig betalt den? Formentlig fordi nogen har snydt med serienummeret på apparatet. Det fremgår nemlig af papiret (markeret med rød cirkel), at produktet har kode XEE, som er den modelkoden for det nordiske marked, som Samsung stiller produktgaranti for. Mit tv havde dog en helt anden produktkode (XEC, se nedenfor), som stammer fra et helt andet marked (jeg husker ikke hvilket), som det er parallelimporteret fra, og som Samsung ikke har nogen forpligtelser ovenfor. Ved at angive den forkerte modelkode har man åbenbart kunne udskrive regningen til Samsung, således at Multimedia World ikke har skullet betale en krone i sagen, selvom det formentlig er dem, der skulle have betalt den.

Nå ja, som rosinen i pølseenden kan jeg lige nævne, at det så var mit tredje Samsung-produkt (jeg har også et videokamera og for en meget kort bemærkning en blu-ray-afspiller). Alle tre apparater havde kritiske designfejl, der mere eller mindre gjorde dem ubrugelige.

Og lad mig så lige konstatere: Mit nye Sony-tv fungerer upåklageligt og har hverken designfejl eller børnesygdomme.

Lydstyrke-krigen del 2

Jeg skrev for et stykke tid siden indlægget Lydstyrke-krigen ødelæger musikken for at gøre læserne opmærksom den dårlige tendens i udviklingen af lydkvaliteten på mange af de plader og downloads, som pladebranchen i dag sælger til forbrugerne, den såkaldte lydstyrkekrig (loudness war). Selvom jeg ikke omtalte downloads, er min erfaring, at de (pånær at være komprimeret til ca. 192-256 kbps WMA/MP3) er identiske med det indhold, der er på de tilsvarende cd’er og dermed ramt at det samme problem.

Siden jeg skrev indlægget har jeg gjort mig nogle flere observervationer om situationen. For det første har jeg gjort den glædelige opdagelse, at der faktisk stadig udgives cd’er, som er masteret med en god dynamik (dynamic range), og derved tillader udgivelserne en fyldig og ikke-støjende lyd. Hvis der er tale om genudgivelse af gammelt materiale, som er skabt før det digitale indtog, har lyden desuden rig mulighed for at være tro overfor den lyd, som en god, gammel pladespiller sammen med en god forstærker og gode højttalere kunne frembringe sammen med en velholdt vinylplade. Det er for eksempel tilfældet for boksen med John Mogensens 5 plader, som blev genudgivet for et par år siden, men der er også nyudgivelser, som lyder godt, fx Sebastians liveplade “Trubadurens aften” og Kim Larsen & Kjukkens liveplade “En lille pose støj”*. Begge udgivelser er tydeligvis ikke masteret med henblik på blot at larme, i modsætning til de fleste nye udgivelser, som helst skal støje mere end konkurrentens for at kunne gøre sig bemærket i radioen og i lytterens – formentlig som resultat af lydkrigen – let ødelagte ører.

Der er dog en helt anden del af historien, som jeg ikke har berørt tidligere, nemlig hvem der i processen “at udgive en plade” er ansvarlig for at musikken pumpes op med den kunstige lydstyrke. Jeg har ikke på noget tidspunkt kunnet forestille mig, at det er den enkelte kunstner eller producer, som leverer det endelige, larmende produkt, men det er dog i praksis umuligt for mig som forbruger at vide, om det er tilfældet. Jeg har dog gjort mig en vigtig observation, nemlig at de samme numre på samme tid findes med forskellig dynamik, hvilket får mig til at tro, at der enten er lavet flere forskellige masters med henblik på forskellige medier, eller også er det lige før trykningen af en cd eller udgivelsen af en download (formentlig den proces, der betegnes som “mastering”), at volumenen pumpes op.

Hvordan er det så lykkes mig at observere det? Ganske simpelt ved at kigge på lyden i andre medier – i dette tilfælde musikvideoer. Musikvideoer udgives ikke på cd og som download, men findes på andre medier, fx nettet og i musikprogrammer i tv, og disse to medier er så vidt vides ikke en del af lydstyrkekrigen. Rent praktisk har jeg været inde på tv-programmet Boogies hjemmeside, hvor man kan se og høre ugens aktuelle musikvideoer. Med gode værktøjer kan man downloade musikvideoerne til sin pc, udtrække lyden og måle dynamik i den. Jeg bør i den sammenhæng nævne, at én egenskab ved dynamikken i et digitalt medie med en fuldt udnyttet minimum- og maksimums-sampleværdi er, at man man mister dynamik, når man skruer mere op for lyden end mediet som udgangspunkt klare, og man kan efterfølgende ikke få den tabte dynamik tilbage, hvis mans skruer ned igen, så hvis lyden fra musikvideoerne har en højere dynamik end på fx cd eller download, så er det en tydelig indikation på, at der er lavet flere forskellige masters til forskellige medier, eller også er dynamikken blevet nedbragt før udgivelse som cd og download.

Testen blev foretaget for nogen uger siden med 2 forskellige sange fra Boogie-listen. Jeg downloadede musikvideoerne, udtrak lyden og konvererede den til ukomprimeret WAV, som derefter blev kørt igennem TT DR Offline Meter (Pleasurize Music Foundations officielle værktøj til måling af dynamik). Samtidig hentede jeg det tilsvarende nummer hos TDC Play, konverterede det til ukomprimeret WAV med Daniusoft WMA Music Converter og kørte resultatet igennem TT DR Offline Meter.

Her er testresultatet:

Hej Matematik “Party i provinsen”:
Musikvideo: 8
Download: 5

Medina “Ensom”:
Musikvideo: 7
Download: 3

Til sammenligning har de albums, jeg nævnte ovenfor, en dynamik på mellem 10 og 13. Der er en helt klar forskel, uanset om tallene ovenfor repræsenterer en lineær eller logaritmisk skala**. Tallene behøver ikke stå alene, jeg viser i slutningen af dette indlæg billeder af lydkurverne, hvor man kan se, hvor presset lyden på downloads (og cd’er) er i forhold til lyden i musikvideoerne, og man kan også se, at det er clipping i førstnævnte, hvilket i sig selv også giver en kraftig forringelse af lydkvaliteten.

Jeg vil gerne kunne påstå, at der er en betydelig hørbar forskel, men desværre er det sådan, at lydkvaliteten på musikvideoerne er rimelig dårlig, da de er komprimeret til 128 kbps MP3. På grund af den hårde digitale kompression kan den hørbare lydkvalitet ikke umiddelbart sammenlignes, så det eksperiment må vente, til jeg finder en bedre kilde for lyd med høj dynamik. Det er dog min overbevisning, at havde musikvideoerne været mindre komprimerede, havde jeg kunnet høre en betydelig forskel, hvis jeg havde sat lyden på anlægget. Min erfaring er, at numre med en lav dynamik enten lyder kedelige eller får bøgerne til at vælte på reolen pga. meget høj bas.

Det er min klare overbevisning, at musikbranchen med disse kvalitetsforringelser selv er med til at bidrage til at cd-salget går ned af bakke, for musikken er simpelthen for kedelig at høre på, i hvert fald når man sætter den på et ordentligt anlæg og ikke bare smider det gennem et komprimerede MP3’filer fra en iPod ind i et par middelmådige høretelefoner. Jeg havde for eksempel i mange måneder set frem til Hej Matematiks nyeste plade men blev dybt skuffet, da jeg købte den på cd og satte den på anlægget. Sangene er fede, men lyden er bare ufattelig kedelig at høre på, fordi den bare larmer fra ende til anden, ikke har nogen udsving og derfor fremstår følelsesløst. Jeg giver lydstyrkekrigen og den meget lave dynamik (ca. 5 i gennemsnit) en meget stor del af skylden for dette. Som forbruger er jeg ikke tjent med dette, og som konsekvens deraf gider jeg ikke købe musikken, så antallet af købte cd’er er for mit vedkommende faldet betydeligt i løbet af de sidste år til noget nær et nul på nuværende tidspunkt.

Dette er næppe mit sidste blogindlæg om sagen, og lad mig til sidst benytte lejligheden til at udtrykke, at jeg virkelig håber, at de kommende genudgivelser af hele Shu-bi-duas bagkatalog ikke bliver ofre for lydstyrkekrigen. Jeg har hørt rygter om, at radiopromoerne, som allerede nu er blevet udgivet i forbindelse med dette, er blevet skruet voldsomt op og derfor har en meget lav dynamik. Hvordan det forholder sig med pladerne, som skal sælges til forbrugerne, vides ikke på nuværende tidspunkt, men foreløbig holder jeg godt fast i mine gamle cd’er og stiller min volumenknap på anlægget derefter.

Fodnoter:

Billeder fra testresultatet:


Party i provinsen, musikvideo***


Party i provinsen, download


Party i provinsen, clipping


Ensom, musikvideo***


Ensom, download


Ensom, clipping

* Pladen har på trods af titlen en betydeligt højere dynamik end den tidligere liveudgivelse “Det var en torsdag aften”.
** Jeg ved ikke på nuværende tidspunkt om det er det ene eller det andet, men det som udgangpunkt lige meget, så længe testresultaterne giver betydeligt forskellige værdier (DR ligger mellem 1 og 15). Er der tale om en logaritmisk skala, er forskellen på dynamikken i testresultaterne meget stor.
*** Lyden fra musikvideoerne er normaliseret for at udnytte signalværdierne fuldt ud og for lette at kunne sammenligne lydkurverne visuelt. Skaleringen ændrer ikke på dynamik, da normaliseringen maksimerer den højeste signalværdi.

Lydstyrke-krigen ødelægger musikken

Jeg skrev for snart et år siden om dårlig remastering af en cd. Det var før, jeg kendte til begrebet “Loudness War“, som jeg anbefaler enhver musikelsker og musikproducent at sætte sig ind i, forholde sig til og kraftigt overveje at være med til at bekæmpe for musikkens skyld.

Her til aften fandt jeg lige over et interessant nummer på én af mine opsamlings-cd’er, og i den forbindelse faldt jeg samtidig over ét af de mest grelle eksempler på compression og clipping, som jeg endnu har set. Nedenstående billede viser tydeligt, at der overhovedet ikke er plads til lyden på cd’en, og den er derfor voldsomt skåret af i toppen. Ikke nok med det, nummeret har faktisk haft en for høj volumen til pladen, og derfor er den skruet 5% ned. Det er jo helt vanvittigt. Havde man ikke skruet volumenen alt for højt op fra starten af, havde der ikke været nogen clipping. Jeg er målløs over måden, man vælger at behandle lyden på og derefter tager penge for det.

I den forbindelse mener jeg, at det må være et krav, at der fremover bag på cd’er står, hvilken dynamik (dynamic range) den er masteret med, sådan at man på forhånd kan vurdere, om man vil bruge penge på det. Dette er især interessant for genudgivelser af plader, hvor dynamik og dermed lydkvaliteten bliver dårligere og dårligere for hver udgivelse. Problemet er, at man jo ikke kan få pengene tilbage, når man har haft sat den på og konstateret at den lyder forfærdeligt. Og mange ikke-kræsne lyttere vil sikkert ikke opdage, at det, man har købt, kunne have lydt meget bedre.

Jeg tillader mig at henvise læseren til initiativerne Pleasurize Music Foundation og Turn Me Up – Bringing Dynamics Back To Music.

Læs anden del af serien om lydstyrkekrigen her.

Nu steg priserne hos Post Danmark igen

STOP!

Jeg opdager lige, at Post Danmark pr. 1. januar igen sat priserne op, og det på trods af, at jeg havde en klar forventning om, at den uventede prisstigning i august 2009 havde gjort dette unødvendigt.

Ikke desto mindre har alle brevprodukter over 50 gram fået stigninger på mellem 50 øre og 1,50 krone, hvilket også kan udtrykkes som en procentvis stigning på mellem ca. 2,5% og 5% på de pågældende produkter, hvilket (som det plejer) er betydeligt højere end den tilsvarende udvikling i forbrugerprisindekset.

For de produkter, jeg anvender mest, kan jeg følge prisstingerne i detaljer siden 2008 (dvs. over 2 år):

50 grams standardbrev:

2009 jan-jul: 5,50
2009 aug-dec: 5,50
2010: 5,50
Stigning: 0%

100 grams maxibrev:

2009 jan-jul: 14,50
2009 aug-dec: 15,50
2010: 16,00
Stigning: 10%

250 grams maxibrev:

2009 jan-jul: 22,00
2009 aug-dec: 23,00
2010: 24,00
Stigning: 9%

Jeg har faktisk fulgt prisstigningerne igennem de sidste 5 år, men desværre har jeg for prisstigningerne primo 2008 og primo 2009 kun de procentvise stigninger på enkelte af produkterne, så jeg kan ikke komme med en detaljeret redegørelse for prisstignerne over den længere periode, men jeg kan alt i alt regne ud, at prisen på et 250 maxibrev er steget ca. 85% siden 2007. Jeg lader det være op til læseren at komme med et passende ord, der passer til situationen.

Læs evt. mine tidligere indlæg om prisstigninger:

En søgning på Post Danmark på bloggen her giver dig endnu flere historier, hvis du keder dig. Der er faktisk også enkelte gode imellem, selvom langt de fleste er dårlige.

Problemerne med Pioneer og/eller YouSee

Jeg har i dag sendt nedenstående mail til Pioneers support. Frem for at gengive hele “sagen” her, henviser jeg til de links, der er i mailen. Der kan man læse mange flere detaljer.

Vedr. fejl i forbindelse med formatskift hos YouSee

Kære Pioneer

Jeg har en DVD/HDD-optager model DVR-433H, som jeg har været meget glad for, men som har været mere eller mindre ubrugelig siden efteråret. Problemet opstod formodentlig i forbindelse med en ændring af YouSees analoge signal i slutningen af oktober måned, og den gjorde, at en del serier af jeres optagere ikke længere korrekt kan detektere, om tv-signalet er 4:3 eller 16:9-format.

Fejlen er hos mig til stede på samtlige af YouSees kanaler i grund- og mellempakken, og resultatet er, at tv’et ved afspilning af det optagede materiale skifter format hele tiden på tv’et, og det kan ikke lade sig gøre at overføre de optagede tv-udsendeler til dvd i video-mode, da optageren insisterer på at opdele optagelsen ved hvert format-skift, hvilket sker med få sekunders intervaller. Det er med andre ord p.t. umuligt at bruge optageren til noget som helst.

Jeg har i længere tid fulgt dialogen omkring problemerne med Pioneers optagere inde på hjemmesiden recordere.dk, hvor man blandt andet kan falde over følgende indlæg:

Link 2
Link 3
Link 4

hvor en del mennesker har givet udtryk for stor frustration, og ved derigennem også, at både Pioneer og YouSee er blevet gjort opmærksom på problemet indtil flere gange. Men her 3 måneder senere lader der ikke til at være sket noget som helst, det virker nærmest som om problemet bliver syltet.

Nu skriver jeg derfor for at høre, om I arbejder aktivt (evt. sammen med YouSee) for at løse det problem, der har ramt så mange af os brugere af de produkter, I har solgt gennem de sidste år. Mange af os står i dag med produkter, der mere eller mindre er ubrugelige, og vi kan intet gøre selv for at løse problemet. Om fejlen ligger i Pioneers apparater eller i YouSees signal, ved jeg ikke, men jeg forventer, at I som en seriøs virksomhed ønsker at hjælpe jeres kunder ved at bakke op om at få identificeret og løst problemet, så vores apparater igen virker, som vi er blevet lovet.

I er velkommen til at kontakte mig pr. e-mail eller telefonisk, hvis I har brug for yderligere oplysninger.

Jeg forventede naturligvis som altid at modtage et standardsvar, og det kom der også:

Recorderen er slet ikke i stand til at optage et 16:9 signal, og analogt TV signal er iøvrigt altid i 4:3 format – uanset om billedframen er letterbox, anamorph eller 4:3. Det er dit TV der laver autoformat. Sæt det i et fast format, så virker det.

og jeg har her til aften sendt en længere afhandling i håbet om at man denne gang rent faktisk læser, hvad jeg skriver:

Jeg kan klart afvise, at det har noget som helst med tv’et at gøre, og din formodning om, at der på mit apparat ikke skulle være understøttelse for noget som helst relateret til 4:3/16:9/WSS (hvad det end er, som er problemet), må være forkert. For hvis det var sandt, skulle harddiskoptageren jo opføre sig fuldstændigt normalt på alle måder hele vejen ud til fjernsynet, og det gør den ikke. Ved en optagelse fra en vilkårlig kanal kan jeg nemlig observere følgende:

1) Hvis jeg redigerer i en optagelse, fx via funktionen “Erase section”, kan man spole i videoen, som vises i et lille minaturevindue på skærmen sammen med en tidslinje m.v.. Det er ene og alene optageren, der styrer billedet i dette vindue. Her kan man også se, at optagelsen skifter mellem 4:3 og 16:9 ved at billedet skifter utallige gange mellem et full-frame-billede og et sammentrykket letterbox-billede – de samme skift, som også kan ses, når optagelsen afspilles normalt.

2) Hvis man forsøger at overspille optagelsen til dvd i “video mode” via “copy”-funktionen, får man af afspilleren at vide, at “The title will be divded where the aspect ratio changes”, hvorefter den så opdeler en 10 minutters optagelse i op mod 100 dele. Optagelsen er dermed ubrugelig til videre brug.

Disse opførsler var aldrig til stede før problemet opstod tilbage i efteråret.

Begge opførsler viser med 100% tydelighed, at det ene og alene er optageren, og ikke tv’et, der giver den underlige opførsel. Hvad det helt præcist er, optageren gør (forkert), ved jeg ikke, og det er derfor, jeg kontakter jer. Dialogerne på recordere.dk, som jeg henviste til (og en arbejdskollega, som har samme problem med en Pioneer-optager) viser, at problemet er til stede i flere af Pioneers modeller, når de bruges med YouSees analoge signal, men ingen lader til at ville tage ansvar for det. Jeg håber stadig, at Pioneer vil arbejde med YouSee om at finde en løsning på problemet.

Efter en kort dialog herefter har Pioneers skandinaviske serviceafdeling konkluderet, at der ikke er noget galt med deres optagere, men at det ene og alene er et problem med YouSees analoge signal. Man vælger i den forbindelse ikke at forholde sig til, at problemet kun eksisterer med nogen af Pioneers optagere og at der ikke er nogen problemer med fx nogen fjernsyn. Uden at have nogen mulighed for at bevise, at jeg har ret, vil jeg stadig vove den påstand at Pioneers optagere er for følsomme overfor det analoge signal, men der er tydeligvis intet at gøre andet end at håbe at YouSee så vil løse problemet, men det er nok utænkeligt, at det skulle ske. Ikke desto mindre vil jeg prøve.

Post Danmark slår til igen

STOP! STOP! STOP!

Post Danmark har for meget grim vane at sætte priserne markant op på deres brev- og pakkeprodukter ved hvert årsskifte, og det har man vænnet sig til. Som jeg tidligere har skrevet om (her, her og her), stiger priserne i disse år meget voldsomt for privatkunder, og selvom det kun er 6 måneder siden, man sidst satte priserne op, stiger priserne nu igen allerede fra 1. august.

Det fremgår desværre ikke umiddelbart af Post Danmarks hjemmeside under “Aktuelt”, at de nye priser er på vej, og det et fremgår heller ikke af prisfinderen. Man skal helt ind under punktet “Prisoversigt”, som er gemt pænt af vejen inde under “Breve” -> “Priser” -> “Prisoversigt”, før man kan se en bemærkning om at priserne stiger. Hvis man som jeg er medlem af “Reklamer nej tak”-ordningen, er det derfor kun pga. artiklen i Ekstra Bladet, at man har en chance for at opdage prisstigningen, før det er for sent. Man kunne godt ønske sig, at man kunne få sådanne ting oplyst fx gennem en e-mail-ordning, fx et nyhedsbrev.

Jeg har gransket de nye priser og kan afsløre, at porto for breve på op til 50 gram er uændret. Alle andre priser stiger med 1 krone, det gælder både almindelige breve og B-breve, både til ind- og udland. Prisstigningerne ligger derfor på mellem 2% og 14%, og de letteste breve (over 50 gram) bliver ramt hårdest.

For mit vedkommende kommer jeg til at blive ramt af en prisstigning på 5% for det brevprodukt, jeg primært benytter mig af (250 grams maxibrev). Det betyder, at jeg nu for tredje gang i træk bliver ramt med en stigning, der er markant større end inflationen, og til sammen er prisen er på de sidste 1½ år er steget med ca. 33%. Det hænger ikke sammen.

Jeg påstod allerede for flere år siden, at Post Danmark var inde i en dødsspiral, som kun har til formål at give konstant faldende service for en konstant stigende pris. Jeg ser ingen grund til at ændre det udsagn endnu.

Opdatering 13. juli 23:34: To sætninger af fjernet, da jeg havde stirret mig mig blind på Post Danmark hjemmeside. Det ændrer dog ikke fundamentalt ved indlæggets relevans.

Opdatering 14. juli 10:07: Information om nye priser er tilføjet.

Opdatering 14. juli 10:13: Afsnittene omkring uddeling af prisfoldere og om sommerferie er blevet fjernet, da jeg formodentlig har læst forkert i Ekstra Bladet. Læs mere i kommentarerne nedenfor. Hvis man tænker sig om, gav min påstand heller ingen mening. Eftersom der er udsendt prisfoldere til kunderne, har de trods alt gjort et forsøg på at oplyse om de nye priser.

Opdatering 20. juli: Der er nu information om de nye priser på Post Danmarks forside under afsnittet “Aktuelt”.

Kielgasten på dvd – sikke noget bras

kielgasten Jeg fik i den forløbne uge muligheden for at købe den gamle musical “Kielgasten” (med musikken leveret af Kim Larsen & Bellami) på DVD til en favorabel pris, og i den forbindelse var jeg vældig spændt, men jeg blev frygtelig skuffet. Jeg vil ikke diskutere indholdet og kvaliteten af teaterstykket, for det har jeg ikke forstand på, men jeg vil i stedet fokusere på den tekniske kvalitet af indholdet, og den er under al kritik. For det første er optagelsen og redigeringen mildest talt elendig – billedet er uskarpt, overbelyst og fejlfarvet, og lyden, som er stereo men stort set lyder som mono hele vejen, lyder som om det er samplet fra et gammelt mono-VHS-videobånd, for der er en forfærdelig højfrekvent støj i baggrunden hele tiden. Samtidig er lyden uden af sync med billedet, hvilket nærmest gør det utåleligt at se og høre på, og der er desuden to lydudfald. Alle disse problemer skyldes formodentligt, at man tilbage i 1990 kun lavede en middelmådig optagelse og produktion med udgivelse på VHS for øje og at masterbåndet ikke har haft godt af at ligge hen i 18 år. Det lader dog ikke til, at man ikke har ofret én eneste krone på at korrigere eller reparere noget, ikke engang de mest grelle fejl. DVD’en er efter min mening simpelthen elendig og bør ikke sælges til den nette sum af ca. 160 kroner men burde i stedet have fulgt gratis med et ugeblad.

Man har fra EMI/Medleys side formodentlig forsøgt at råde bod på ovenstående ved at vedlægge soundtracket, dvs. Kim Larsens album “Kielgasten”, i en “remasteret” udgave. Det lyder i mine øren som om det betyder, at man har pudset pladen af og gjort en seriøs indsats for at højne kvaliteten på lyden, men ak, det er lige det modsatte, der er sket. “Remastered” betyder åbenbart, at man udøver fysisk voldtægt på et kunstværk for at få det til at spille så højt som overhovedet muligt for de mennesker, der enten har et lorteanlæg eller har ødelagt deres ører. I hvert fald har man skruet så meget op for volumenen på cd’en, at der bliver skåret toppe af lyden flere steder, og det betyder, at den nænsomt producerede lyd er ødelagt og lyder elendigt. Ikke nok med det, der er rent faktisk en mand ved navn Nikolaj Vinten, som vil lægge navn til at have gjort det. Det kan da umuligt være sket med kunstnerens godkendelse.

Nedenstående billeder viser lyden på den originale og den “remasterede” cd og viser tydeligt, hvor slemt det står til. Jeg må anbefale alle, som har købt produktet om at kontakte EMI og bede om deres penge tilbage – i hvert fald for cd’en, for det er ikke den produktion, som oprindeligt blev lavet, som du køber. Det svarer til at købe et maleri, hvor hjørnerne er skåret af, fordi det skal passe ind i en sekskantet ramme. Fy for satan. (Normalt bander jeg ikke i mine blogindlæg, men dette er så slemt, at jeg bliver nødt til det.)

kielgasten-waveform1-lille
Lyden fra den originale cd. Bemærk, at der er rigeligt med plads til alle bølgetoppene. (Klik på billedet for stor udgave).

kielgasten-waveform2-lille
Lyden fra den “remasterede” cd. Bemærk, at de fleste bølgetoppe ligger udenfor det område, der er plads til på en cd. (Klik på billedet for stor udgave).

kielgasten-waveform3-lille
Lyden fra den “remasterede” cd. Bemærk, at toppene simpelthen er skåret af, fordi der ikke er plads til dem. (Klik på billedet for stor udgave).

98,5 go’e med Tommy Seebach

Jeg er en kæmpe fan af Tommy Seebach, for hans popcorn-popmusik har altid gået lige i hjertet på mig lige siden jeg som lille første gang stiftede bekendtskab med hans kunst i forbindelse med hans deltagelse Melodi Grand Prix. Pladeselskaberne har endnu ikke genoptrykt alle hans gamle plader på cd, men kun udsendt nogen enkelte af dem samt en hel del forskellige opsamlingsalbum. Det var derfor med glæde, da jeg så boksen “100 go’e med Tommy Seebach” til salg. Den indeholder intet mindre end 100 forskellige sange fra hele Tommys karriere fordelt på 4 cd’er med 25 sange på hver.

Begejstringen falmede dog allerede ind i første nummer på tredje plade, da jeg opdagede, at noget var helt galt. Det viser sig nemlig, at nogle af sange er blevet skamklippet, så de ikke fremstår i deres helhed. Faktisk afsløres ugerningen i boksen selv, for hvis man sammenholder spilletiderne på indlægsseddelen i boksen med dem, der reelt er på pladen, finder man mange forskelle, og nedenstående fremhæver de største af dem og afslører, at der formodentlig er klippet i rigtig mange af sangene.

seebach-100-goe-disk3-original
(Indlægsseddel i boks)

seebach-100-goe-disk3
(Afspilningstider i Windows Media Player)

Hvis alle numrene skulle have været på pladen og de angivne spilletider er korrekte (hvilket de ikke er, men mere om det senere), så skulle den samlede spilletid for pladen være 83 minutter og 48 sekunder, hvilket ikke er teknisk muligt. Den faktiske spilletid er 78:45, så der må derfor være klippet op mod 5 minutter ud af sangene.

Jeg kendte personligt ikke alle Tommys sange, men jeg kan kender “Klø mig lidt på ryggen” og “Det’ gratis” nok til at vide, at de er klippet. Forvirringen er dog total, fordi de angivne spilletider ikke alle er korrekte. For eksempel varer “Klø mig lidt på ryggen” ikke 4:35, hvilket de andre opsamlingsplader afslører. Den varer 3:48, og på “100 go’e” er den klippet ned 3:18. Nummeret “Det’ gratis” originale spillelængde er angivet korrekt, men nummeret er klippet ned 2:36. I begge tilfælde bliver numrene fadet ud for tidligt, og det er formodentligt også det, der sker for de andre sange, som er klippet. Jeg vil derudover også tro, at nummeret “Stop” er blevet klippet, da det fader ud lige efter en modulering før et omkvæd, hvilket virker forkert.

Jeg føler mig snydt og bedraget, og nu melder sig spørgsmålene: Hvorfor i alverden bilder nogen sig ind i at klippe i en kunsters værker? Og hvorfor gør man det uden at skrive på boksen, at det er sket? Havde dette sket, hvis manden ikke for længst var død og borte? Hvem varetager hans interesser efter hans død, og ved de overhovedet noget om sagen?

Hvad værre er, man kunne helt have undgået at skulle klippe i sangene, hvis man havde valgt at placere dem anderledes på de enkelte plader, fordi der er faktisk tilsammen 8 minutters ubrugt spilletid på den første og sidste plade.

Jeg har tænkt mig at kontakte CMC for at bede dem om at komme med en forklaring samt fortælle mig, hvordan jeg får min plade byttet. Iflg. købeloven har jeg jo ret til at få byttet en vare, hvis den er i defekt eller mangelfuld, og det betragter jeg denne som værende.

Update 23. februar 2008

Jeg har rettet lidt i indlægget for at præcisere, at der (i modsætning til hvad jeg oprindelig skrev) rent faktisk er udgivet enkelte af Tommys soloplader på cd.

Update 24. februar 2008

Jeg har modtaget svar fra “My Way Music”, som varetager resterne af CMC, som ikke længere findes. De kan i sagens natur ikke hjælpe med så meget, men oplyser mig følgende:

Jeg har haft kontakt til den person som var med til at lave udgivelsen dengang – han giver mig denne forklaring at i det system hvor man har lavet udgivelsen ud fra ligger de nummer klippet i de tracks tider som ligger på de 100 Go’ med Tommy Seebach – så ud fra det er denne cd blevet til – Kan dog oplyse om at alle rettigheder osv. På Tommy Seebach er over gået til EMI (som også er et plade selskab)!

Det er dog stadig ikke nogen forklaring af, hvad der er sket. Nogen har været inde og klippe numrene før CMC-udgivelsen, for det er den eneste Seebach-udgivelse, hvor det er sket (det er fx ikke sket efterfølgende på den opsamlingsplade, EMI udgav sidste år), og det er utvivlsomt (som jeg skriver) fordi der rent faktisk ikke plads til sangene på cd 3 i “100 go’e” i deres fulde længde. Om den herre, som der er talt med, ikke vil indrømme, at det er det, han eller andre har gjort hos CMC, eller om han bare ikke ved mere om det, kan også være lige meget, når CMC ikke findes mere. Det er i hvert fald noget sjusk og en hån mod kunstneren. Det var sådan set det, jeg ville gøre opmærksom på.

Update 6. februar 2009

Siden sidst har jeg via biblioteket fået fingre i Tommys originale soloplader med titlerne “Tommy Seebach” og “Under Stjernerne”, og jeg kan nu afsløre, at der (som forventet) er endnu flere sange, som er skamklippet på “100 go’e”, og min formodning om, at sangen “Stop” er klippet, er blevet bekræftet. Nedenfor viser jeg spilletiderne for udvalgte sange på de to albums og efterfølgende spilletiden for sangene, som de fremstår på “100 go’e”. Resultaterne er forfærdelige, for det er store beskæringer, der er foretaget fra pladeselskabets side. Resultatet gør, at titlen på dette indlæg nok skulle rettes lidt, da de 98,5 nu er for højt.

“Tommy Seebach”
Helt alene hver for sig 4:15
Stop 3:02
Sig mig nu ærligt 4:16
Stjerneskud 4:13
Lidt efter lidt 3:39
Sexuelle chok 2:57
Hvad venter du på 3:19

“Under stjernerne”
Hånden på hjertet 3:17

“100 go’e”
Helt alene hver for sig 3:39
Stop 2:41
Sig mig nu ærligt 3:57
Stjerneskud 3:26
Lidt efter lidt 3:24
Sexuelle chok 2:50
Hvad venter du på 2:55
Hånden på hjertet 3:09

Derudover har jeg også fået fingre i opsamlingen “Hip Hurra”, som er udgivet efter “100 go’e”, og ved at nærstudere denne, kan jeg se, at de fleste af sangene er ubeskårede, men jeg kan også se, at der er sneget sig klippede sange ind, fx “Helt alene hver for sig”, som varer 3:42, hvilket er alt for lidt. Øv.

Update 9. januar 2010

Jeg har nu købt den nye Tommy Seebach-opsamling “Komplet & rariteter”, og den afslører, at der er endnu 18 sange, som er blevet klippet på “100 Go’e”. Det betyder, at jeg nu kan lave en komplet liste over skamklippede numre på “100 Go’e”:

CD 1:
11 – Tommygum Rock ‘N’ Roll Show
14 – Flying High Love
22 – Stuck On You

CD 2:
01 – Copenhagen
02 – Mirror Mirror
06 – As Long As You Are Near
07 – Who Won the War in Africa
09 – Ta’ Mig Med
10 – Kvinde
11 – 100.000.000.000 Tak
13 – Andeby
16 – Alene
17 – Fanden
18 – Kom Og Ta’ Mig Med
22 – Humbug
25 – Bodyguard

CD 3:
01 – Klø mig lidt på ryggen
02 – Sikke Du Ka’
03 – Stop
05 – Tak for i nat skat
06 – Det’ gratis
07 – Endnu
09 – Du Vil Ha’ Mig
11 – Hvad Venter Du På
12 – Helt alene hver for sig
14 – Sig mig nu ærligt
15 – Stjerneskud
16 – Lidt Efter Lidt
22 – Hånden på hjertet

CD 4:
01 – Hit
22 – Telebox

Desuden er der også et utal af numre, som er fadet nogle få sekunder tidligere ud end originalerne.