Jeg har igennem flere år nedskrevet akkorder til en stor del (primært danske) sange, fordi nodebøger ofte er ukomplette, og fordi jeg for længe siden opdagede, at de akkorder, som andre musikere har skrevet på diverse akkordhjemmesider, ofte er mangelfulde eller helt forkerte. Nu da samlingen er nået op på 200 sange, har jeg bestemt mig for at offentliggøre det hele som PDF-filer, der kan downloades og printes. Mit håb er, at andre også kan få glæde af dem.
Category Archives: Musik
Restaurering af YouTube-videoer
Jeg har igennem de senere år som fritidshobby restaureret optagelser fra gamle VHS-bånd og/eller DVD med henblik på offentliggørelse på YouTube, og det er for det meste sket med kunstnernes/ophavsmændenes tilladelse. Det er fx sket med Shu-bi-dua, tv-2 og det klassiske komikerpar John & Aage.
For et års tid siden faldt jeg over fire videoer på YouTube med uddrag af Lars H.U.G.s koncert på Roskilde Festival 2015, hvor der bl.a. bliver spillet nogle gamle numre fra Kliché, hvor Lars H.U.G. var forsanger. Disse videoer lider desværre af utallige udfald i lyden, og det gør for mig at høre videoerne ubrugelige. Hvordan fejlen er opstået, ved jeg ikke – heller ikke, hvorfor nogen har valgt at offentliggøre sådan et ringe produkt, der direkte gør skade på musikken og muligvis også kunstnerens omdømme.
Jeg satte mig derfor for at reparere lyden, som på trods af udfaldene ellers er i god kvalitet, så sangene kunne fremstå optimalt. Videokvaliteten efterlader desværre meget at ønske, så den kunne jeg ikke forbedre. Projektet endte dog med at ligge i skuffen i et års tid, indtil jeg fandt det i dag og gjorde det færdigt.
Det færdige resultat kan ses her:
Hvis man ønsker at sammenligne med de gamle videoer, er der et link til de gamle versioner i beskrivelsen af hver af mine videoer.
Det er desværre ikke lykkedes mig at få fat i ophavsmanden til videoerne for at få dennes tilladelse til offentliggørelsen af de restaurerede videoer, men jeg håber, at vedkommende og alle andre kan se, at projektet både var nødvendigt og er vellykket.
Originalversionen af “2 minutter”-sangen
Kender du “2 minutter”-sangen, som Povl Kjøller synger sammen med Kaj & Andrea på deres første album? Måske kender du den, men har du nogensinde hørt den originale version, som varer ca. 3½ minut? Nummeret består oprindeligt ikke kun af sangen, men også den leg, som Kaj & Andrea leger bagefter, hvor de skal synge et vers inde i hovedet og så sige til, når der er gået et minut.
Det er (formentlig) kun førsteudgaven af albummet på LP og MC, der indeholder denne komplette version, som indeholder et minuts stilhed under legen, hvorefter Kaj siger, at der er gået et minut. Nogen har på et tidspunkt, formentlig i forbindelse med en genudgivelse, taget en beslutning om at klippe stilheden og Kajs replik ud af sangen. Hvordan man kan få sig selv til at gøre sådan noget, kan kun guderne vide.
Jeg har med hjælp af en CD’en og en overspilning fra LP forsøgt at genskabe nummeret så tæt på originalen som muligt, så den ikke fortaber sig i intetheden, men bliver bevaret. Du kan høre nummeret her:
På forhånd tak i lige måde.
Opdatering 1.5.2015: Den originale slutning er også forsvundet fra genudgivelsen på LP fra 2014, altså samme skandale. Tak til Kim for info.
Kan Next2Live redde musikbranchen og kunstnerne?
Billetlugen har lanceret en tjeneste kaldet Next2Live, som har til formål at optage og sælge koncertoptagelser via internettet. Konceptet er, at man ønsker at kunne give publikum mulighed for at “tage koncerten med hjem” efter man har været til den, men alle andre kan også købe koncerten og høre den, hvis man nu ikke ellers havde mulighed for at være til den. Det betyder for eksempel, at jeg nu har kunnet høre tre koncerter fra Skanderborg-festivallen 2011, som jeg ville have været til, men af helbredsmæssige grunde ikke kunne gennemføre.
Prisen på en koncertoptagelse ligger p.t. på 69 kroner, hvilket jeg synes er en rimelig pris. Man får som regel hele koncerten, men der kan af kunstneriske grunde være klippet op til tre numre ud, hvis der fx har været tekniske problemer undervejs. Optagelsen leveres som 320 kbps MP3-filer opdelt i enkelte tracks. Det er en fair løsning, selvom jeg gerne så, at man kunne downloade hele koncerten som én stor fil, så man kunne undgå de meget små pauser, der af én eller anden grund har sneget sig ind i starten og slutningen af hvert track. Samtidig så jeg også gerne, at filerne blev leveret ukomprimeret som WAV eller FLAC, men det kommer måske på et tidspunkt. Rent rettighedsmæssigt køber man optagelsen til sig selv og kan bruge den frit inden for sin hustand, inkl. brænding til CD, afspilning i bil m.v.
Jeg har svært ved at vurdere den lydmæssige kvalitet af optagelserne, da jeg ikke er ekspert på området, men jeg har dog været yderst tilfreds med kvaliteten på de tre optagelser, jeg har hørt. I modsætning til det meste af musikbranchen har Next2Live valgt at levere en lyd med masser af dynamik, hvilket betyder, at lyden har energi og nerve og kan komme fyldt til udtryk i et par gode højttalere. Jeg er overordentlig glad for dette, og jeg ser gerne, at det fortsætter fremover. Resten af pladebranchen kunne lære meget af dette.
Personligt tror jeg, at dette koncept har mulighed for at blive til noget stort, og kunne jeg investere aktier i selskabet, ville jeg uden tvivl gøre det. Nogen vil mene, at Next2Live måske kan redde den skrantende musikbranche og kunstnerne, især de små, der her formentlig får mulighed for at tjene penge på live-optagelser på en meget billigere måde end tidligere. Derudover kan dette her også være et seriøst alternativ til bootlegoptagelser og piratkopiering af samme.
Men inden forventningerne bliver skruet alt for højt op, skal vi lige huske på, at nogen pladeselskaber og kunstnere ikke kan eller ønsker en aftale om udgivelse af liveoptagelser hos Next2Live. Men bliver konceptet stort og efterspørgslen stor nok, ender det måske med, at der bliver givet efter. Penge har det med at tale.
Opdatering den 11.8.2012:
Som tidligere nævnt har jeg været rigtig glad for den kvalitet, lyden i Next2Lives optagelser har, det gælder både koncerterne med Stig Møller Trio, De Eneste To, Michael Falch og Rangleklods. Men jeg har lige købt uddrag fra koncerten med Nephew fra Grøn Koncert 2012, og det er for at sige det ligeud noget bras. Den optagelse er komprimeret ihjel, indeholder stort set ingen dynamik og lyder derfor elendigt. TT Dynamic Range Meter giver måler værdier mellem 5 og 7, hvor Next2Live normalt ligger mellem 9 og 15.
Laban-bonus med dårlig dynamik
Dette indlæg er mit tredje indlæg om lydstyrkekrigen (loudness war). De første to kan læses her og her.
Sidst i marts 2010 udgav EMI boksen “Laban – Komplet & rariter”, som indeholder alle Labans 7 album (fem dansksprogede og to engelsksprogede) samt en bonus-cd med forskelligt materiale, blandt andet bonustracks fra Pladeringens specialudgaver af de gamle plader, uudgivede numre, demo’er og maxiversioner. Boksen har været længe ventet fra min side siden jeg for ca. 3 år siden hørte om planerne for udgivelsen.
Boksen lod dog vente på sig, og sidste år udgav man til min store skuffelse i stedet to opsamlings-cd’er med navnet “De 36 bedste narrestreger”, og rent lydmæssigt var denne udgivelse heller ikke noget særligt at tale om. Udgivelsen havde lav dynamik og ramt af “Loudness war“, dvs. lyden var kunstigt pumpet op og lød efter min mening ikke bedre end tidligere cd-udgivelser, så det eneste, der talte for udgivelsen, var at den indeholdt numre, som ikke tidligere var udgivet på cd. Udgivelsen kunne på trods af den dårlige mastering derfor lyde bedre end en slidt LP på en halvdårlig pladespiller, som i mit tilfælde var alternativet.
Bookletten i den nyudgivede boks bruger udtrykkene “remastered”, “up to date” og “allerbedste kvalitet” om lyden, og jeg har gennem tiden desværre observeret, at dette er ord, som pladebranchen ofte slynger om sig for at bilde forbrugeren ind, at lyden er i top og ikke kan blive bedre, noget som i kraft af lydstyrkekrigen meget ofte er en usandhed. Jeg har tidligere dokumenteret, at udtrykket “remastered” ofte bruges om genudgivelser, som er hårdt komprimerede og clippede og derfor lyder langt fra så godt som de kunne.
Det var derfor med frygt i sjælen, at jeg lukkede op for “Komplet og rariteter” og satte den på anlægget. Bonus-cd’en havde min største interesse, og det var derfor den, der røg på først. Jeg synes ærligt talt ikke det lød særligt overbevisende, men da indholdet primært består af tidligere uudgivet materiale, som måske hen har henligget på gamle og dårligt opbevarede masterbånd, kunne det måske forklare det. Da jeg satte et af de mange albums på, blev oplevelsen dog en helt anden. Lyden var knivskarp, fuld af liv og faktisk intet mindre end fantastisk, og det gav mig en klar formodning om, at udgivelsen var sluppet udenom lydstyrkekrigen. En hurtig analyse af indholdet af pladerne afslørede også, at det var tilfældet – i hvert fald for 7 ud af de 8 cd’er. Rent teknisk har de 7 albums en rimelig høj dynamik, ingen tydelig kompression og slet ingen clipping. De lyder intet mindre end fantastisk og har efter min mening aldrig før været udgivet digitalt i så god kvalitet. Der er et par enkelte smuttere i lyden på pladen, som formentlig skyldes fejl i masterbåndene, som man har valgt ikke at gøre noget ved, og det er måske også den rigtige beslutning. Jeg har umiddelbart bemærket små udfald i lyden i starten af “Gi’ et tegn” og et enkelt klik i lyden på “Lang-somt” fra Laban 5, hvilket jeg ikke har bemærket på tidligere cd-udgivelser af de numre.
Men ovenstående beskrev som nævnt kun de 7 af de 8 skiver. Desværre afslørede analysen også, at bonus-cd’en har flere af de symptomer, man normalt ser ved loudness war. Dynamikken på alle numre på denne skive er meget lav (programmet “TT Offline Range Meter” viser værdier mellem 5-7 på bonus-cd’en mod 9-11 på de andre skiver), og det forklarer utvivlsomt min oplevelse af en kedelig lyd på bonus-cd’en. Det værste ved dette er, at den kompression, som normalt forårsager den lave dynamik og som formentlig også er benyttet i dette tilfælde (man kan se det på lydkurverne), er benyttet på trods af, at hele cd’ens lydpotentiale slet ikke er udnyttet, og det derfor er fuldstændig unødvendigt at lave denne kompression af lyden. Det lugter af, at de to moderne remixes, som findes på bonuspladen, har dikteret en bestemt overordnet lydstyrke for alle numrene, og for at få alle numre på pladen til at fremstå med samme lydstyrke, har man komprimeret lyden i de fleste numre med tab i dynamik til følge, i stedet for at man bare havde skruet dem op i det lydrum, hvor der havde været plads nok til det, og så kunne man have bevaret den dynamik, som der helt sikkert har været i lyden, som for mange af numrenes tilfælde er fra samme tid som de forskellige albums. Det er efter min mening en meget forkert beslutning, og den har skadet bonus-cd’en. Faktisk kan man se et bevis for, at jeg har ret i min påstand om, at det er cd’en, der har fået en (dårlig) specialbehandling, fordi flere af bonusnumrene er udgivet som downloads. Faktisk er de udgivet to gange, for de findes som bonusnumre på de enkelte plader, hvor de hører til, men hele bonuspladen findes også. Dynamikken i førstnævnte er på samme niveau som resten af pladen (dvs. høj), mens dynamikken på de samme numre på bonuspladen er helt i bund, og man kan efter min mening høre en betydelig forskel. Desværre er ikke alle numrene på bonus-cd’en udgivet som bonusnumre på pladerne med høj dynamik, så for en del af bonusnumrene man må desværre leve med den dårlige lyd, der er på bonus-cd’en, og det er for dårligt.
Nedenfor er ovenstående påstande uddybet og dokumenteret i flere detaljer, men for at opsummere, så mener jeg, at der er taget en katastrofal beslutning i forhold til mastering af bonus-cd’en, og jeg mener, at den bør laves om i respekt for kunstnerne og fans (for ikke at nævne resten af forbrugerne, der har betalt betydelige penge for det her). Derved kunne numrene stå frem i den samme gode kvalitet, som de fortjener og som resten af pladerne har.
Jeg vil i den forbindelse bede EMI og måske nogle af de involverede medarbejdere om en udtalelse.
Til slut kan jeg lige nævne, at det faktisk ikke kun er bonus-cd’en, der ikke lyder optimalt. Albummet “Laban 4” har nemlig også problemer. Jeg kan se af målinger og ved at lytte og kigge på lydkurver, at de fire sange “Kold som is”, “No. 1”, “Efter midnat” og “Alene” lydmæssigt ikke ligner de andre sange på pladen. Bookletten omtaler, at det ikke har været muligt at finde alle masterbåndene til sangene på denne plade, og at de derfor er overspillet fra LP og af den grund kan være ramt af et vist lydtab. Jeg har dog en formodning om, at der ikke nødvendigvis er tale om overspilninger fra LP for alle fire sange, da to af sangene er meget hårdt komprimerede og de to andre kun er svagt komprimerede. Jeg vil tro, at kun to af dem er overspillet fra LP og de to andre måske er taget fra tidligere udgivelser (måske fra den dobbelte cd-udgivelse, som jeg omtalte tidligere), og som derigennem har arvet den hårde kompression. Lige med hensyn til denne plade har jeg dog en formodning om, at man har forsøgt at gøre det så godt som muligt og at man har valgt den bedste kvalitet, man har kunnet finde, og derfor kan man sikkert ikke klandre nogen for forkerte beslutninger i dette tilfælde. Jeg nævner det blot som en observation i lyset af resten af artiklen.
Uddybning:
Hermed vedlægger jeg lidt dokumentation af mine påstande i form af billeder af lydkurverne. Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
Ovenstående billede viser den ukomprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes som digital download.
Ovenstående billede viser den komprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes på bonus-cd’en og som digital download. Jeg har justeret lydniveauet (uden at ændre på dynamikken), således at de to lydkurver umiddelbart kan sammenlignes.
Bemærk forskellen mellem de to billeder: Starten og slutningen ser ens ud, men at toppene af lydkurven midtvejs er skåret fuldstændig af i forhold til hinanden. Det er tydeligt at se, men det kan også måles og ikke mindst høres. De to samtidigt udgivne versioner af det samme nummer viser dermed, at kompressionen ikke er relateret til kvaliteten af kilden (masterbåndene).
Nedenfor viser jeg lige et billede af lydstyrken af hele bonus-cd’en, som viser, at kun ca. 50% af lydrummet udnyttes og at der dermed er masser af plads til større dynamik i de numre, der desværre er blevet komprimeret.
Dette viser, at den kompression, der er foretaget, er fuldstændig unødvendig.
Nedenfor viser jeg output fra “TT Dynamic Range Meter”, der kan vise en uofficiel måling af dynamikken i lyden på pladerne. Gode målinger ligger som regel i intervallet 10-15 betragtes som “god”, mens målinger under 10 er udtryk for en kraftigt komprimeret lyd, i hvert fald for musik, som oprindelig er indspillet med høj dynamik (for hvilket Laban er tilfældet).
Laban 1:
DR Peak RMS Filename DR10 -4.25 dB -14.97 dB Jeg ka' li' dig alligevel DR10 -4.24 dB -15.43 dB Det er hans kys DR10 -4.78 dB -16.29 dB Gi' et tegn DR9 -2.40 dB -12.92 dB Titicaca DR10 -2.89 dB -14.69 dB Jalousi DR11 -2.58 dB -14.68 dB Det er dig jeg vil ha' DR10 -3.41 dB -14.52 dB Kom DR10 -2.77 dB -14.06 dB Ta' mig DR10 -3.56 dB -15.60 dB Hva' er der galt med mig DR10 -5.53 dB -16.33 dB Hvor ska' vi sove i nat
Laban 2:
DR Peak RMS Filename DR9 -5.28 dB -15.21 dB Meget bedre nu DR9 -4.22 dB -14.49 dB Hva' gør vi egnt'li' her DR10 -5.42 dB -16.04 dB Gi' mig det jeg savner DR10 -3.12 dB -13.82 dB Du har det hele DR9 -6.28 dB -16.34 dB Det jeg føler for dig DR10 -2.74 dB -13.79 dB Ch-ch-cherrie DR9 -3.28 dB -14.11 dB Brug for kærlighed DR10 -3.61 dB -14.37 dB Dit navn, dit nummer DR9 -4.07 dB -14.45 dB Mer' og mer' DR9 -4.97 dB -15.21 dB Illusion DR9 -3.52 dB -14.42 dB Nødvendigt for enhver
Laban 3:
DR Peak RMS Filename DR12 -2.73 dB -16.33 dB Came-camera DR10 -3.80 dB -15.52 dB Sig ingenting (jeg ved det) DR11 -1.65 dB -13.65 dB Helt perfekt (det bli'r man aldrig) DR11 -0.97 dB -13.20 dB Luk op for radio'n DR10 -3.62 dB -14.47 dB Det samme som før DR9 -4.28 dB -14.48 dB Det' du tænker på DR10 -4.53 dB -15.47 dB Nu eller aldrig DR11 -4.04 dB -15.88 dB Bli'r det til nå'ed DR10 -4.90 dB -16.58 dB Cherry oh cherry DR10 -3.99 dB -15.03 dB Det gælder kun os
Laban 4:
DR Peak RMS Filename DR7 -7.27 dB -14.93 dB Kold som is DR10 -4.59 dB -15.85 dB Kun et sekund DR10 -5.33 dB -16.65 dB Sig nej sig nej DR10 -3.30 dB -13.86 dB Helt ved siden a' mig selv DR9 -6.04 dB -15.78 dB Efter midnat DR8 -8.01 dB -16.91 dB No. 1 DR11 -4.27 dB -15.97 dB Stjerneskud DR10 -4.04 dB -14.56 dB Fyr og flamme DR10 -1.10 dB -12.14 dB Besat DR9 -4.94 dB -15.40 dB Alene
Læs noten nederst ang. forskellige udgaver af denne plade.
Laban 5:
DR Peak RMS Filename DR13 -1.90 dB -15.91 dB De vilde er de bedste DR12 -3.20 dB -16.09 dB Lang-somt DR10 -4.80 dB -16.48 dB Fange i natten DR10 -3.84 dB -15.30 dB Det jeg aldrig sir' DR10 -3.62 dB -16.14 dB Jeg ka' vente DR11 -3.68 dB -15.99 dB Vild jalousi DR10 -4.12 dB -15.01 dB Asian Heart DR11 -3.18 dB -15.24 dB Jeg ska' nok få dig ned DR10 -3.41 dB -14.78 dB Hvor ka' vi mødes
Caught by Surprise:
DR Peak RMS Filename DR10 -3.95 dB -15.49 dB Love In Siberia DR11 -2.71 dB -15.08 dB Donna Donna DR11 -4.41 dB -16.27 dB Now And Forever DR10 -5.09 dB -16.47 dB Let Me Know DR10 -4.26 dB -16.27 dB It's A Fantasy DR10 -4.27 dB -15.64 dB Caught By Surprise DR11 -4.22 dB -16.76 dB Ca-Ma-Camera DR11 -4.95 dB -16.72 dB Gimme Your Name, Gimme Your Number DR11 -5.10 dB -16.98 dB Ch-Ch-Cherrie DR9 -3.77 dB -14.32 dB Radio
Roulette:
DR Peak RMS Filename DR10 -3.46 dB -15.22 dB Russian Roulette DR11 -2.41 dB -14.40 dB Down On Your Knees DR11 -3.45 dB -16.25 dB Don't Stop DR11 -2.71 dB -14.94 dB Save Me DR10 -3.72 dB -15.40 dB Destiny DR11 -1.61 dB -13.80 dB Cool Down DR11 -4.52 dB -16.25 dB Prisoner Of The Night DR9 -4.27 dB -15.04 dB Asian Heart DR12 -1.33 dB -14.81 dB Play Boy - Play Girl DR12 -0.55 dB -14.16 dB Limit To Love
Rariteter (komprimeret cd/download):
DR Peak RMS Filename DR5 -5.43 dB -11.37 dB Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009... DR6 -7.19 dB -14.62 dB Så gør dog no'et ved 'et DR6 -10.20 dB -17.13 dB 5 plus 1 DR6 -8.44 dB -16.05 dB Giv mig en tid, giv mig et sted DR7 -7.85 dB -15.56 dB Det' en hem'lighed DR7 -9.05 dB -17.30 dB Illusion (Tysk version) DR7 -7.10 dB -15.52 dB I Close My Eyes And Count To Ten DR7 -7.95 dB -16.70 dB Don't Throw It All Away (Hva' gør vi... DR8 -7.66 dB -16.78 dB Gimme A Little Sign (Gi' Mig Det Jeg Savner - UK) DR7 -8.58 dB -16.09 dB Let You Loving Grow (Brug for kærlighed - UK) DR5 -11.15 dB -17.75 dB Give Me Your Love Tonight (Hva' Er Der Galt... DR6 -9.65 dB -16.82 dB Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha' - UK) DR5 -8.16 dB -14.91 dB Far Away (Mer' og mer' - UK demo DR6 -9.85 dB -17.19 dB Love In Siberia (Extended version) DR6 -8.99 dB -16.44 dB Caught By Surprise (Extended version) DR7 -7.69 dB -16.16 dB I Close My Eyes And Count To Ten (Extended... DR5 -5.77 dB -11.82 dB Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009...
Rariteter (ukomprimerede downloads):
DR Peak RMS Filename DR10 over -10.32 dB 5 plus 1 DR10 -0.07 dB -11.09 dB Caught By Surprise (Extended version) DR9 -0.07 dB -10.72 dB Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted DR11 over -11.56 dB I Close My Eyes And Count To Ten (Extended... DR11 over -11.79 dB I Close My Eyes And Count To Ten DR10 over -10.84 dB Love In Siberia (Extended version)
Sammenligning af ukomprimerede og komprimerede udgaver af numre fra “Rariteter”:
DR Peak RMS Filename DR6 -10.20 dB -17.13 dB 5 plus 1 DR10 over -10.32 dB 5 plus 1 DR6 -8.99 dB -16.44 dB Caught By Surprise (Extended version) DR10 -0.07 dB -11.09 dB Caught By Surprise (Extended version) DR6 -8.44 dB -16.05 dB Giv mig en tid, giv mig et sted DR9 -0.07 dB -10.72 dB Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted DR7 -7.69 dB -16.16 dB I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ... DR11 over -11.56 dB I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ... DR7 -7.10 dB -15.52 dB I Close My Eyes And Count To Ten DR11 over -11.79 dB I Close My Eyes And Count To Ten DR6 -9.85 dB -17.19 dB Love In Siberia (Extended version) DR10 over -10.84 dB Love In Siberia (Extended version)
Man bør bemærke, at tallene ligger på omkring 10 for alt pånær bonus-cd’en, som ligger meget lavere, og man bør også bemærke forskellen i målingerne på de samme numre, som findes i forskellige udgaver (som tidligere forklaret), og forskellen stemmer fuldt overens med det, man kan se på billederne ovenfor.
Jeg har for fuldstændighedens skyld vedlagt en komplet liste af DR-målinger på samtlige cd-udgivelser og downloads, som i skrivende stund findes med Laban.
Til sidst vil jeg lige benytte lejligheden til at udtrykke min undren over, at man har valgt ikke at inkludere bonus-cd’en i downloadudgaven af “Komplet & rariteter” hos TDC Play. Numrene på bonus-cd’en findes dog, men ikke samlet, og man skal vide, hvad der er på pladen for at finde numrene. Som en service for dem, der ønsker at høre sangene i de alt for hårdt komprimerede udgaver, vedlægger jeg links til hele tracklisten her:
- Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub edit)
- Så Gør Dog No’et Ved’ Et (Outtake fra Laban 4)
- 5 + 1 (Pladeringen Bonus 1984)
- Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted (Pladeringen Bonus 1982)
- Det’ En Hem’lighed (Lecia Solo)
- Illusion (Tysksproget Version)
- I Close My Eyes And Count To Ten (Fra 1988 Gr. Hits)
- Don’t Throw It All Away (Hva’ Gør Vi Egent’li’ Her)
- Gimme A Little Sign (Gi’ Mig Det Jeg Savner – UK)
- Let Your Loving Grow (Brug For Kærlighed – UK)
- Give Me Your Love Tonight (Hva’ Er Der Galt Med Mig – UK)
- Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha’ – UK)
- Far Away (Mer’ Og Mer’ – UK demo)
- Love In Siberia (Extended Version)
- Caught By Surprise (Extended Version)
- I Close My Eyes And Count To Ten (Extended Version)
- Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub Version)
Til dem, der vil høre mindre komprimerede udgaver af af ovenstående numre, er her links til de, som findes:
- Caught By Surprise (Extended Version)
- Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted (Pladeringen Bonus 1982)
- I Close My Eyes And Count To Ten (Extended Version)
- I Close My Eyes And Count To Ten (Fra 1988 Gr. Hits)
- Love In Siberia (Extended Version)
- 5 + 1 (Pladeringen Bonus 1984)
Opdatering den 6.9.2010:
Jeg har haft kontakt til en medarbejder hos EMI, som tilskrives at være product manager/koordinator på denne udgivelse, og efter at jeg har måttet uddybe endnu mere, hvad det er, jeg klager over og har dokumenteret i ovenstående indlæg, er den eneste kommentar, at han ikke umiddelbart kan forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Efter hans udsagn er det de samme masterfiler, der ligger til baggrund for de forskellige udgivelser på cd og downloads. Det må i så fald betyde, at der er noget andet, der har komprimeret filerne efter de har forladt hans bord.
Opdatering den 1.7.2012:
Ovenstående artikler er baseret på analyse af den første udgave af cd-boksen. Der er udkommet en ny udgave i 2012 (i en mindre æske), hvor i hvert fald “Laban 4” er blevet overspillet fra masterbånd, som ikke tidligere havde været muligt. Desværre er dynamikken på den remaster ikke så god som på de andre plader i boksen, men på trods af det, lyder nogle af numrene, som tidligere var overspillet fra LP, bedre end den gamle udgave, fx nummeret “Besat”. Der er desværre ikke mulighed for at se på pladen, hvilken udgave den er, men den nye æske er kvadratisk i modsætning til den gamle, som er rektangulær.
Opdatering den 21.7.2013:
I den nye (anden)udgave af Laban 4 har man ved en fejl fået vendt stereoen, hvilket tydeligt kan høres på fx hihatten i “Kold som is”, som skal ligge i højre højttaler, hvilket den gjorde i første udgave af boksen.
Lydstyrke-krigen del 2
Jeg skrev for et stykke tid siden indlægget Lydstyrke-krigen ødelæger musikken for at gøre læserne opmærksom den dårlige tendens i udviklingen af lydkvaliteten på mange af de plader og downloads, som pladebranchen i dag sælger til forbrugerne, den såkaldte lydstyrkekrig (loudness war). Selvom jeg ikke omtalte downloads, er min erfaring, at de (pånær at være komprimeret til ca. 192-256 kbps WMA/MP3) er identiske med det indhold, der er på de tilsvarende cd’er og dermed ramt at det samme problem.
Siden jeg skrev indlægget har jeg gjort mig nogle flere observervationer om situationen. For det første har jeg gjort den glædelige opdagelse, at der faktisk stadig udgives cd’er, som er masteret med en god dynamik (dynamic range), og derved tillader udgivelserne en fyldig og ikke-støjende lyd. Hvis der er tale om genudgivelse af gammelt materiale, som er skabt før det digitale indtog, har lyden desuden rig mulighed for at være tro overfor den lyd, som en god, gammel pladespiller sammen med en god forstærker og gode højttalere kunne frembringe sammen med en velholdt vinylplade. Det er for eksempel tilfældet for boksen med John Mogensens 5 plader, som blev genudgivet for et par år siden, men der er også nyudgivelser, som lyder godt, fx Sebastians liveplade “Trubadurens aften” og Kim Larsen & Kjukkens liveplade “En lille pose støj”*. Begge udgivelser er tydeligvis ikke masteret med henblik på blot at larme, i modsætning til de fleste nye udgivelser, som helst skal støje mere end konkurrentens for at kunne gøre sig bemærket i radioen og i lytterens – formentlig som resultat af lydkrigen – let ødelagte ører.
Der er dog en helt anden del af historien, som jeg ikke har berørt tidligere, nemlig hvem der i processen “at udgive en plade” er ansvarlig for at musikken pumpes op med den kunstige lydstyrke. Jeg har ikke på noget tidspunkt kunnet forestille mig, at det er den enkelte kunstner eller producer, som leverer det endelige, larmende produkt, men det er dog i praksis umuligt for mig som forbruger at vide, om det er tilfældet. Jeg har dog gjort mig en vigtig observation, nemlig at de samme numre på samme tid findes med forskellig dynamik, hvilket får mig til at tro, at der enten er lavet flere forskellige masters med henblik på forskellige medier, eller også er det lige før trykningen af en cd eller udgivelsen af en download (formentlig den proces, der betegnes som “mastering”), at volumenen pumpes op.
Hvordan er det så lykkes mig at observere det? Ganske simpelt ved at kigge på lyden i andre medier – i dette tilfælde musikvideoer. Musikvideoer udgives ikke på cd og som download, men findes på andre medier, fx nettet og i musikprogrammer i tv, og disse to medier er så vidt vides ikke en del af lydstyrkekrigen. Rent praktisk har jeg været inde på tv-programmet Boogies hjemmeside, hvor man kan se og høre ugens aktuelle musikvideoer. Med gode værktøjer kan man downloade musikvideoerne til sin pc, udtrække lyden og måle dynamik i den. Jeg bør i den sammenhæng nævne, at én egenskab ved dynamikken i et digitalt medie med en fuldt udnyttet minimum- og maksimums-sampleværdi er, at man man mister dynamik, når man skruer mere op for lyden end mediet som udgangspunkt klare, og man kan efterfølgende ikke få den tabte dynamik tilbage, hvis mans skruer ned igen, så hvis lyden fra musikvideoerne har en højere dynamik end på fx cd eller download, så er det en tydelig indikation på, at der er lavet flere forskellige masters til forskellige medier, eller også er dynamikken blevet nedbragt før udgivelse som cd og download.
Testen blev foretaget for nogen uger siden med 2 forskellige sange fra Boogie-listen. Jeg downloadede musikvideoerne, udtrak lyden og konvererede den til ukomprimeret WAV, som derefter blev kørt igennem TT DR Offline Meter (Pleasurize Music Foundations officielle værktøj til måling af dynamik). Samtidig hentede jeg det tilsvarende nummer hos TDC Play, konverterede det til ukomprimeret WAV med Daniusoft WMA Music Converter og kørte resultatet igennem TT DR Offline Meter.
Her er testresultatet:
Hej Matematik “Party i provinsen”:
Musikvideo: 8
Download: 5
Medina “Ensom”:
Musikvideo: 7
Download: 3
Til sammenligning har de albums, jeg nævnte ovenfor, en dynamik på mellem 10 og 13. Der er en helt klar forskel, uanset om tallene ovenfor repræsenterer en lineær eller logaritmisk skala**. Tallene behøver ikke stå alene, jeg viser i slutningen af dette indlæg billeder af lydkurverne, hvor man kan se, hvor presset lyden på downloads (og cd’er) er i forhold til lyden i musikvideoerne, og man kan også se, at det er clipping i førstnævnte, hvilket i sig selv også giver en kraftig forringelse af lydkvaliteten.
Jeg vil gerne kunne påstå, at der er en betydelig hørbar forskel, men desværre er det sådan, at lydkvaliteten på musikvideoerne er rimelig dårlig, da de er komprimeret til 128 kbps MP3. På grund af den hårde digitale kompression kan den hørbare lydkvalitet ikke umiddelbart sammenlignes, så det eksperiment må vente, til jeg finder en bedre kilde for lyd med høj dynamik. Det er dog min overbevisning, at havde musikvideoerne været mindre komprimerede, havde jeg kunnet høre en betydelig forskel, hvis jeg havde sat lyden på anlægget. Min erfaring er, at numre med en lav dynamik enten lyder kedelige eller får bøgerne til at vælte på reolen pga. meget høj bas.
Det er min klare overbevisning, at musikbranchen med disse kvalitetsforringelser selv er med til at bidrage til at cd-salget går ned af bakke, for musikken er simpelthen for kedelig at høre på, i hvert fald når man sætter den på et ordentligt anlæg og ikke bare smider det gennem et komprimerede MP3’filer fra en iPod ind i et par middelmådige høretelefoner. Jeg havde for eksempel i mange måneder set frem til Hej Matematiks nyeste plade men blev dybt skuffet, da jeg købte den på cd og satte den på anlægget. Sangene er fede, men lyden er bare ufattelig kedelig at høre på, fordi den bare larmer fra ende til anden, ikke har nogen udsving og derfor fremstår følelsesløst. Jeg giver lydstyrkekrigen og den meget lave dynamik (ca. 5 i gennemsnit) en meget stor del af skylden for dette. Som forbruger er jeg ikke tjent med dette, og som konsekvens deraf gider jeg ikke købe musikken, så antallet af købte cd’er er for mit vedkommende faldet betydeligt i løbet af de sidste år til noget nær et nul på nuværende tidspunkt.
Dette er næppe mit sidste blogindlæg om sagen, og lad mig til sidst benytte lejligheden til at udtrykke, at jeg virkelig håber, at de kommende genudgivelser af hele Shu-bi-duas bagkatalog ikke bliver ofre for lydstyrkekrigen. Jeg har hørt rygter om, at radiopromoerne, som allerede nu er blevet udgivet i forbindelse med dette, er blevet skruet voldsomt op og derfor har en meget lav dynamik. Hvordan det forholder sig med pladerne, som skal sælges til forbrugerne, vides ikke på nuværende tidspunkt, men foreløbig holder jeg godt fast i mine gamle cd’er og stiller min volumenknap på anlægget derefter.
Fodnoter:
Billeder fra testresultatet:
Party i provinsen, musikvideo***
Party i provinsen, download
Party i provinsen, clipping
Ensom, musikvideo***
Ensom, download
Ensom, clipping
* Pladen har på trods af titlen en betydeligt højere dynamik end den tidligere liveudgivelse “Det var en torsdag aften”.
** Jeg ved ikke på nuværende tidspunkt om det er det ene eller det andet, men det som udgangpunkt lige meget, så længe testresultaterne giver betydeligt forskellige værdier (DR ligger mellem 1 og 15). Er der tale om en logaritmisk skala, er forskellen på dynamikken i testresultaterne meget stor.
*** Lyden fra musikvideoerne er normaliseret for at udnytte signalværdierne fuldt ud og for lette at kunne sammenligne lydkurverne visuelt. Skaleringen ændrer ikke på dynamik, da normaliseringen maksimerer den højeste signalværdi.
Lydstyrke-krigen ødelægger musikken
Jeg skrev for snart et år siden om dårlig remastering af en cd. Det var før, jeg kendte til begrebet “Loudness War“, som jeg anbefaler enhver musikelsker og musikproducent at sætte sig ind i, forholde sig til og kraftigt overveje at være med til at bekæmpe for musikkens skyld.
Her til aften fandt jeg lige over et interessant nummer på én af mine opsamlings-cd’er, og i den forbindelse faldt jeg samtidig over ét af de mest grelle eksempler på compression og clipping, som jeg endnu har set. Nedenstående billede viser tydeligt, at der overhovedet ikke er plads til lyden på cd’en, og den er derfor voldsomt skåret af i toppen. Ikke nok med det, nummeret har faktisk haft en for høj volumen til pladen, og derfor er den skruet 5% ned. Det er jo helt vanvittigt. Havde man ikke skruet volumenen alt for højt op fra starten af, havde der ikke været nogen clipping. Jeg er målløs over måden, man vælger at behandle lyden på og derefter tager penge for det.
I den forbindelse mener jeg, at det må være et krav, at der fremover bag på cd’er står, hvilken dynamik (dynamic range) den er masteret med, sådan at man på forhånd kan vurdere, om man vil bruge penge på det. Dette er især interessant for genudgivelser af plader, hvor dynamik og dermed lydkvaliteten bliver dårligere og dårligere for hver udgivelse. Problemet er, at man jo ikke kan få pengene tilbage, når man har haft sat den på og konstateret at den lyder forfærdeligt. Og mange ikke-kræsne lyttere vil sikkert ikke opdage, at det, man har købt, kunne have lydt meget bedre.
Jeg tillader mig at henvise læseren til initiativerne Pleasurize Music Foundation og Turn Me Up – Bringing Dynamics Back To Music.
Læs anden del af serien om lydstyrkekrigen her.
Gode ører
Tilbage i 2008 udgav gruppen Infernal albummet Infernal Affairs, og i den forbindelse hentede jeg albummet via TDC Play og lyttede det igennem. Det var ganske udmærkede sange, men da jeg hørte nummeret Because Uhh, var min første tanke, at det var nakket fra Tommy Seebachs gamle nummer Bobble Sex (også set stavet Bubble Sex), som har mange år på bagen. Det tunge beat, der underbygger sangen og akkorderne er mere eller mindre identiske.
I forbindelse med promoveringen af albummet blev der også lagt nogle videoer på Youtube, og til videoen for Because Uhh skrev jeg en kommentar om mine betragtninger. Det kom der vist aldrig noget respons på før i søndags, hvor jeg modtog en mail fra en mand, som udgav sig for at være én af ophavsmændende til nummeret. Jeg har efterfølgende tjekket op påstanden, og det kunne sagtens være rigtigt. Manden skrev følgende på engelsk, fordi jeg nok havde skrevet min kommentar til videoen på engelsk:
I co-wrote because uh with infernal […]. just wanted to say that you have sharp ears to hear that because uh is close to bobble sex. actually because uh was written to a track where we had sampled boble sex. but we didnt want to use the sample so we made a new production. I dont think is close to boble sex at all so its very cool that you could hear that.
Denne påstand kunne sagtens være sand, fordi flere af ophavsmændende til Because Uhh har rødder i det Seebach’ske univers (se evt. linket til sangen ovenfor).
Søreme så, mine øren havde ikke bedraget mig!
Dobbelt-op på Hardinger-Thorup Band
Michael Hardinger og Jørgen Thorup har for tiden slået pjalterne sammen og spiller nogen jobs sammen i en konstallation, der kalder sig Hardinger/Thorup Band. Bandet består i øjeblikket af Kasper Daugaard på bas, B-Joe på guitar og Bosse Hall Christensen på trommer. I går aftes optrådte de offenligt for både tredje og fjerde gang i nyere tid i hhv. Greve Midtbycenter kl. 12 og i Krudttønden på Østerbro kl. 21. Undertegnede var begge steder sammen med udvalgte medlemmer af Gurli-klubben og et par fans fra Facebook, og det gik ikke stille af sig.
Koncerten i Greve var ikke på forhånd udråbt til at være nogen succes, da der skulle spilles høj rock’n’roll sidst på formiddagen, mens folk gik og handlede. Men en forudgående optræden med nogen af de forskellige deltagere i Talent ’09 havde formodentlig trukket en del folk til, som ikke bare kom for at handle, og derfor blev koncerten også en stor succes, selvom publikums størrelse var beskeden – især i 2. sæt. Men dem der var der, blev godt underholdt, og lyden var fantastisk. Ikke nok med det, vi fik også et par andre numre end sidst, vi så bandet for en måneds tid siden. Der blev både spillet den nye single “Zapp Zapp” og den gamle klassiker “Bomber og kanoner”, som stammer fra Hardingers soloplade i ’81. Efter koncerten var der som altid mulighed for at få en snak med orkestret og autografskrivning på diverse emner.
Tidligt på aftenen dukkede samme hold fans op i Krudttønden ca. samtidig med at orkestret lavede lydprøve, og vi fik derfor lov at høre næsten hele “Irene Mudder”, som de øvede, men desværre ikke spillede til selve koncerten. Selve koncerten var god, men som altid meget høj, og der var ikke så mange mennesker som sidste koncert i Krudttønden tilbage i april. Der var vist heller ikke så meget gang i publikum som sidste gang. Der blev dog plads til et par andre sang end om formiddagen, og især Bosses fremføring af “Jeg er fluen” og “Jeg har købt en guitar” med en tilhørende omrokering af bandet var fantastisk og tog vistnok aftenens største applaus.
Oplevelsen i Greve var for undertegnedes tilfælde meget mod forventning den største af de to.
Sætlisten i Greve:
1. sæt:
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– How long (Ace)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– Coffee Ville (Shu-bi-dua)
– Zapp Zapp (Hardinger/Thorup)
– Rockin’ all over the world (Status Quo)
2. sæt:
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Drenge og piger (Hardinger/Thorup)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)
– Bomber og kanoner (Hardinger)
– Gør som du vil (Thorup)
– Fed rock (Shu-bi-dua)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Walkmand ’09 (Hardinger/Thorup)
Ekstranummer:
– Stærk tobak (Shu-bi-dua)
Placeringen af “Står på en alpetop” kan være forkert, da den blev spillet på et andet tidspunkt en hvor den stod i sætlisten, hvor den var placeret som åbningsnummer i andet sæt.
Sætlisten i Krudttønden:
1. sæt:
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Alene på Mars (Hardinger)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– Coffee Ville (Shu-bi-dua)
– How long (Ace)
– Zapp Zapp (Hardinger/Thorup)
– Rockin’ all over the world (Status Quo)
2. sæt:
– Generatorbouillon (Shu-bi-dua)
– Min baby bor i højhus (Shu-bi-dua)
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Drenge og piger (Hardinger/Thorup)
– Jeg er fluen / Jeg har købt en guitar (Shu-bi-dua)
– Gør som du vil (Thorup)
– Fed rock (Shu-bi-dua)
– Bomber og kanoner (Hardinger)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Walkmand ’09 (Hardinger/Thorup)
Ekstranumre:
– Saturday night’s allright for fightin’ (Elton John)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)
Numrene “Irene Mudder” og “Stærk tobak” stod også på sætlisten, men blev ikke spillet.
Hardinger/Thorup i Galleri Gajhede
Det er efterhånden over en måned siden, jeg var i Skagen til koncert med Hardinger/Thorup Band, det var helt præcist den 17. juli. De to herrer er i år tilbage på banen med nyt materiale og en masse af det gamle, som de spiller til nogen af de koncerter, de afholder. Denne gang var det i Galleri Gajhede i Skagen, som jeg havde glæden ved at overvære.
I dagens anledning havde man ommøbleret en smule i bandet, da trommeslageren Klaus Menzer og guitaristen B-Joe, som ellers er faste dele i bandet, havde andre jobs. Derfor fik vi i stedet Bosse Hall Christensen på trommer og Søren Sebber på guitar. Nogen vil måske huske Bosse som én af de gamle trommeslagere i Shu-bi-dua, og det var derfor en helt speciel fornøjelse at se ham på scenen med Michael Hardinger og Jørgen Thorup, som jo også er gamle medlemmer af Shu-bi-dua. Søren Sebber er også kendt i sammenhængen, da han ofte spiller sammen med Jørgen Thorup.
Galleriet var før koncerten næsten fyldt til bristepunktet med over hundrede publikummer, hvilket var noget mere, end jeg havde regnet med. Koncerten var en fantastisk oplevelse, og den var betydeligt anderledes end min sidste Hardinger/Thorup-koncert i april. Det er dejligt, når man bliver overrasket. Et helt specielt øjeblik var, da bandet byttede instrumenter og Bosse fik lov at synge klassikerne “Jeg er fluen” og “Jeg har købt en guitar”, og jeg var også meget glad for at høre “United Steaks” som ekstranummer. Bandet blev faktisk klappet ind til at give et fjerde ekstranummer, som de måtte improvisere, da de vist ikke havde øvet mere. Det blev det gamle Shu-bi-dua-nummer “Tryk på”, og det gik over alt forventning, og selvom Hardinger inden koncerten klagede over, at hans stemme stort set var røget, gik det ganske udmærket.
Gurlierne kom desværre lidt sent i forhold til de andre publikummer, så vi var henvist til at sidde helt ude til højre i den modsatte side af Hardinger, hvor vi desværre ikke rigtig kunne høre hans guitar, som kun kom ud af guitarforstærkeren, der stod bag ham og nok kun kunne høres af de, som sad i midten og til venstre for scenen. Efter koncerten fik de fremmødte Gurlier en chance for at hænge ud med bandet og høre lidt om deres aktuelle og fremtidige planer, og der blev autograferet en trommestik, som A fik overrakt ved Jørgen Thorup-koncerten på Vesterbro i går.
Det var en ganske god oplevelse! Jeg håber stadig på, at d’herrer spiller lidt mere af deres eget materiale ved de kommende koncerter. Næste gang er den 26. september.
Sætlisten var:
1. sæt:
– Uh, baby (Hardinger/Thorup)
– Nam nam (Shu-bi-dua)
– How long (Ace)
– Sommergryder (Shu-bi-dua)
– Sorry seems to be the hardest word (Elton John)
– I saw her standing there (The Beatles)
– Coffeeville (Shu-bi-dua)
– Sultans of swing (Dire Straits)
– Alene på Mars (Hardinger)
2. sæt:
– Generatorbouillon (Shu-bi-dua)
– Min baby bor i højhus (Shu-bi-dua)
– En sang til dig (Hardinger/Thorup)
– Jeg er fluen (Shu-bi-dua)
– Jeg har købt en guitar (Shu-bi-dua)
– Snapshot af Danmark (Hardinger/Thorup)
– Crocodile rock (Elton John)
– Står på en alpetop (Shu-bi-dua)
– Gør som du vil (Thorup)
– Fed rock (Shu-bi-dua)
Ekstra:
– United Steaks (Shu-bi-dua)
– Walkmand ’09 (Hardinger/Thorup)
– Stærk tobak (Shu-bi-dua)
Ekstra-ekstra:
– Tryk på (Shu-bi-dua)
(I 2. sæt blev indskudt Jørgen Thorups solonummer “Når du ta’r herfra”, som ikke var på sætlisten, men jeg husker ikke lige hvornår det blev spillet.)
Tak til LI for koncertfoto!