Category Archives: Musik

Pladelytningen, 1. del

Mandag aften fik jeg en mail om, at én af mine kammerater og hans kollega havde vundet i en sms-konkurrence i Jyllands-Posten, hvor gevinsten var deltagelse i en præsentation af den nye tv-2-plade i et pladestudie – med selveste Steffen Brandt. Hans kollega ville ikke bruge sin præmie, så jeg blev tilbudt den i stedet, og det tog ikke mange øjeblikke for mig at sige ja.

Seancen skulle desværre afholdes kl. 16, hvilket er midt i arbejdstiden, så jeg bestemte mig for at stå tidligt op og møde allerede klokken 9 (eventuelle spydige bemærkning hertil frabedes), og jeg fik lov at gå kl. 15:30 mod at komme tilbage senere og arbejde videre. Jeg var godt nok træt (hvilket måske kan ses af billedet), men jeg kvikkede noget op under seancen.

Klokken lidt i 16 mødtes jeg så med andre et par andre fans foran porten og vi gik op i studiet, som hedder Grapehouse, og der var allerede kommet nogen få andre fans, inklusive Ingrid og Morten fra [http://www.tv2fan.dk/]fanklubben, og et øjeblik efter hilste værterne, en kvinde fra EMI (pladeselskabet), og Steffen pænt på og bød på et glad vin/øl/sodavand/vand. Nu er jeg ikke den store vindrikker (faktisk overhovedet ikke vindrikker), men jeg tog alligevel en slat rødvin, og den kunne godt gå an.

Efter lidt ventetid, der viste, at der rigtig ikke kom flere, bød værterne kort velkommen og Steffen udtalte, at der nok ikke var nærmere grund til introduktio, for “vi kendte jo alle sammen hinanden”. Vi skulle høre hele den nye plade, så den blev sat på det store anlæg, og mens der blev ro blandt tilhørerne, hørte vi alle de 12 nye sange. Nogen af dem kendte jeg dog i forvejen, fx De Første Kærester, som har været spillet live i ½ og som har kunnet købes på single i en uges tid, og numrene “Sporløs” og “Moonwalking”, som har været spillet i radioen mandag og tirsdag, og det første er allerede blevet en ørehænger. Ikke mindst kendte jeg også nummeret “Under den sidste hvide bro”, som Steffen lavede og indspillede sammen med operasangeren Ingeborg Børch. Dette nummer har fået pudset teksten af og er blevet remixet til den nye plade, og det holder (stadig). Det skulle efter sigende være Georg Olesen (bassisten i tv-2), der har bakket nummeret op.


(billedet er taget af Jesper)

Lad mig ikke her komme ind på alt for mange betragtninger om albummet, men blot sige kort, at det er rigtig godt. Der er masser af akustisk og elektrisk forstærket (møg)guitar, der er masser af keyboard og klaver, og der er er masser af synthesizer, og det holder. Der er nogen numre, som skal høres nogen flere gange, før de fænger helt, sådan plejer det at være, og umiddelbart er der ikke nogen “hadere” imellem. Der er dog to numre midt på pladen, som jeg virkelig tændte på, nemlig “Hvem vil danse” og “Kontoret lukker”. De lugtede virkelig af gammel tv-2-stil som vi kendte dem for 10-15 år siden, og de strøg direkte ind på min personlige top 10, som ellers har været urokkelig i mange år. Det kan derfor næppe være en overraskelse, at jeg naturligvis opfordrer alle til at købe pladen, som udkommer på mandag.

Der kommer mere fra eventen, men jeg har ikke tid til at skrive mere lige nu. Jeg er på vej til London, for at høre tv-2 i morgen aften på Sheperd’s Bush Empire. Jeg vender tilbage med mere på fredag, hvor jeg er tilbage.

Ole Kibsgaard på Øbro bibliotek

I formiddags havde ca. 20 unger og nogen få pædagoger/forældre sat sig til rette på puder og i stole på Øbro Bibliotek på Jagtvej for at se og høre Ole Kibsgaard underholde i anledning af “Syng dansk”-dagen. Jeg tillod mig samtidig at tage en god time fri fra arbejdet og kigge forbi, og det var bestemt en god ide. Det er fantastisk at se Ole underholde på den måde han gør – med charme, humor, engagement, og alligevel helt nede på jorden.

Underholdningen var en blanding af sange, som blev sunget og fremført på guitar, samt en del tryllekunster – også et par, jeg ikke havde set ham fremføre før. Ole lod i dag hans alter ego, den pukkelryggede Hergott Spiegelhauer (husker jeg rigtigt, Ole?), fremføre tricket med tørklæderne og andet godt ud af ærmet.

“Sætliste”:

  1. Navnesangen (Ole, Mavis, Vitus og alle)
  2. Andreas sang
  3. Kajs sang
  4. Jeg gik mig over sø og land (Hoppeland, danseland, frø-land og mariehøne-land)
  5. Se min kjole (Lilla, rød, blå og alle farver)
  6. Bøvse-prutte-sangen
  7. Bakke-snagvendt-sangen
  8. “Farvel-sang”

Den sidste sang var muligvis den samme titel-løse sang, som blev fremført af Ole og Karla på Pantomime-teatret for et par uger siden – et show jeg stadig skylder at skrive en anmeldelse af. Måske kommer den meget snart.

Showet varede ca. 45 minutter og lod til at være en fornøjelse for både Ole, børn, forældre og – ja, mig. Jeg blev sgu en lille Jan på 4 år igen, der jeg sad dér – ene voksne mand uden egne børn – og følte sig lidt til grin.

De gyldne øjeblikke i dag var:

Jeg har hjemme i frø-ø land,
frø-ø land, frø-ø land
og alle de som frø-ø kan
de har hjemme i frø-ø land

og

Se min kjole, den er lilla som spritterens snude.
Alt hvad jeg ejer, det er lilla som den.
Det er fordi jeg elsker alt det lilla
og fordi en dranker er min ven

Jeg tager forbehold for fejl i citaterne, da de er taget fra hukommelsen.

Shu-bi-dua-dag i Tivoli

Fredag (den 2. september) stod i Shu-bi-duas tegn. Jeg havde for snart længe siden aftalt med Gurli-klubben, at jeg ville tage min guitar på nakken derind, så vi kunne spille og synge og derved få dagen til at gå. Selvom de fleste mødte til Tivolis åbningstid kl. 11, valgte jeg dog at udskyde min ankomst til omkring 13:30, og det gjorde ikke noget, for shubberne skulle først spille på pænen kl. 22.

US havde taget sit keyboard med, og vi fik spillet og sunget en hel masse sange. Sætlisten kan du se nederst i dette indlæg.

Koncerten var som sædvanlig ikke særlig overraskende, sætlisten var den samme, som den plejer at være. Der var dog to overraskelser. Den første bestod i, at tre piger skulle synge kor på “Kejserens nye klæder”. Det havde vi godt nok set før med to piger (den ene er vist Peters, trommeslagerens), men da Bunden ikke mente, at vi kunne høre pigerne nok, bad han orkestret spille sidste omkvæd igen, så vi rigtig kunne høre dem. Den anden overraskelse var, at Tivoligarden (ca. 10 drenge), spillede McArine på deres trommer og fløjter. Det var ganske smukt.

Efter koncerten havde Gurlierne sat Claus Asmussen (den ene guitarist) stævne ved sceneindgangen, da han skulle have overrakt diverse gaver i anledning af hans 30 års jubilæum i Shu-bi-dua. Han blev også udnævnt til Æres-gurli med t-shirt og diplom, og han var efter eget udsagn rørt til tårer. I gaverne indgik blandt andet en hel kasse gode, hjemmelavede karameller.

Jeg måtte hoppe fra at gå med de andre ud og få en skarp efter konceren, da mine sko havde ædt mindst to større vabler i min højre hæl, så jeg humpede hjem i stedet, men på trods af dette, et træt hovede og ømme guitarfingre var det alligevel en dejlig dag.

Gurli-sætliste (så vidt huskes, i alfabetisk rækkefølge):

Shu-bi-dua:

A kat la’ vær
A. Tomsen
Adonis And
Bageren og servitricen
Brdr. Gebis
Dallas
De tre små grise
Den lille pige med svovlstikkerne
Den røde tråd
Det ville glæde min hat
Drømmeland
En mærkelig hoste
Fantasi no. 9
Fed rock
Foggin’ rap
Folkeparty no. 179
Folkevognen
Form og filur
Generatorbouillon
Gode råd
Greven ud af luften
Humbug
Hvalborg
I Østen stiger Olsen op
Jeg – en gris
Jeg er fluen
Jeg har købt en guitar
Kejseren nye klæ’r
Klodekundskab
Krig og fred
Kylling med soft-ice
Laila
Lulu rocken går
Luther Lagkage
Mamba d’Amour
Mark & Ronni
McArine
Melankolini
Melogik
Michael
Michelle
Mig og så Harry
Min piges slikkepind
Minus til plus
Monte Carlo
Mort
Mos på din gravsten
Nam nam
Nappa og nylon
Narresutten
Pariamo italiano
Rosita
Sand-Hans
Sommergryder
Stjernefart
Tunnelåbningssangen
Ærligt talt
Ærmelunden

Andre:

Andreas sang (Kaj & Andrea)
Askes sang (Bamse & Kylling)
Bondemandens sang (Kaj & Andrea)
En tosset sang (Linie 3-udgaven)
Feel (Robbie Williams)
Regnsangen (Bamse & Kylling)
Walk, mand! (Michael Hardinger)

Tak til US for lån af billede.

Skovlunde-koncert

I aften tager jeg til Skovlunde for at høre shu-bi-dua spille.

Det er også muligt, at jeg tager ind og hører et par af Dodos sange, men det er endnu uvist. Én ting er dog helt sikker, jeg skal ikke høre Nigger-jay, jeg får simpelthen kvalme af de to knægte.

Grøn Koncert i Valby 2005

Søndag stod i musikkens tegn. Årets grønne koncerter var nået til enden i Valby, og tv-2 spillede som de plejer at gøre hvert andet år, så det måtte jeg ikke gå glip af.

I sidste øjeblik meldte min veninde Jeanette ud, at hun godt ville med, ellers havde jeg måttet tage af sted alene og nøjes med at hilse på de sædvanlige tv-2-fans.

Vi ankom midt under Safri Trio, som ikke siger mig en pind, især ikke forsangeren. Formålet med at møde på dette tidspunkt var at være i god nok tid til at Jeanette kunne høre Sanne Salomonsen. Hun fyrede den også af, men hendes musikstil siger mig ikke det store, slet ikke den nye. Selvom der blev spillet nogen gamle Sneakers-numre, synes jeg, at det var kedeligt. Hvor var det også usmageligt, at hun under et helt nummer tog turen langs barrieren og hilste på publikum som en anden amerikansk præsident.

Efter Sanne var det tid til Tim Christensen, og han har jeg egentlig heller ikke så meget godt at sige om. Han kører rundt i den samme stil og numrene ligner hinanden til forveksling, så jeg ventede egentlig bare på at han blev færdig.

Så kom tv-2 endelig på, og det blev med et sædvanligt festival med nye og gamle numre “der holder distancen”, og publikum var med fra starten. Vi fik også det nye nummer “De første kærester på månen”, og det var anden gang jeg hørte det. Allerede nu går jeg og nynner sangen, og det skal nok blive et hit, når den nye plade kommer til efteråret.

Ellers er der ikke så meget at sige om dagen, som var ganske hyggelig, men ikke så musikalsk interessant.

tv-2’s sætliste, sådan cirka:

  1. Kærligheden overvinder alt
  2. Eventyr for lettere øvede
  3. Verdens lykkeligste mand
  4. De første kærester på månen
  5. Big time og honning
  6. Der går min klasselærer
  7. Line Jørgensen, Voldum
  8. Popmusikerens Vise
  9. Alt hvad hun ville var at danse
  10. Hele verden fra forstanden
  11. Nutidens unge
  12. Be baba lula
  13. Fald min engel
  14. Lanternen
  15. Jordens heldigste (x-tra)
  16. Kys bruden (x-tra)
  17. Bag duggede ruder (x-tra)

Ole Kibsgaard og Tom McEwan på Ingolfs Kaffebar

Her til eftermiddag tog jeg lige et smut til Ingolfs Kaffebar på Amager for at se Tom McEwan og Ole Kibsgaard og deres indslag i serien “Børnejazz”. Det skulle dog vise sig at være et almindeligt børneshow på ca. 2×20 minutter og ikke jazz, som jeg havde troet. Det passede mig dog fint.

“Sætliste”:

  1. Navnesangen (kendt fra de nye afsnit af Kaj & Andrea)
  2. Andreas sang
  3. Kajs sang
  4. Ko-må-te-ka (Afrikansk/dansk/finsk sang)
  5. Bakke-snagvendt-sangen
  6. Ekstranummer (jeg husker ikke hvilket, det var ikke en børnesang)

Det er fantastisk at høre Øje synge Andreas sang. Man skulle tro han var Andrea, han lyder i hvert fald ligesådan.

Derudover fortalte Tom historien om ham, der skulle aflevere sin afrikanske “talking drum” til en ven i Afrika og den heksedoktor, han mødte på vejen. Ole efterlignede ethvert dyr under dette indslag til stor fornøjelse.

Ole havde lidt problemer med at komme hjem, da en ivrig 5-6-årig fan holdt meget fast i hans guitar og ville have den.

Jeg fik i øvrigt en autograf af Tom på min “Nu er det ikke sjovt længere”-cd.

Slotskoncerterne i Hillerød i lørdags

Jeg tog lørdag aften til Hillerød for at lytte til lidt musik. Aftenens to slotskoncerter var med Shu-bi-dua og Julie, og det var bestemt ikke en kedelig aften.

Julies musik siger mig ikke helt så meget, og jeg har allerede set hende live en enkelt gang i Tivoli sidste år, så selvom der var i hvert fald ét nyt nummer, var jeg egentlig ligeglad, hvor hun var henne og ventede egentlig bare på shubberne. Hun var godt nok dullet op i aften – hendes læbestift må have kunnet ses helt ned på de bagerste rækker, og bassisten havde en så selvglad attitude, at det halve kunne have været nok.

I dagens anledning havde jeg taget opstilling på første række sammen med Gurli US, som var den ene af to repræsentanter fra Gurli-klubben, og han benyttede lejligheden til at indsamle en del underskrifter til “Den røde tråd på DVD”.

Mens vi ventede på shubberne, kom to herrer fra Hillerød-posten og interviewede mig og tog et antal portrætter. Guderne må vide, hvad jeg bliver citeret for, men det må tiden vise, når og hvis indslaget forhåbentlig havner på forsiden af næste blad, som også gerne skulle komme med posten til Gurli-klubben og blive distribueret rundt til medlemmerne og selvfølgelig også mig selv.

Shubbernes koncert var ganske udmærket og en anelse anderledes end koncerten i Roskilde for en måneds tid siden. Desværre lykkedes det os på forreste række ikke at få overtalt bandet til at spille “Klods Hans” fra det nye album, selvom vi mange gange råbte det meget højt mod scenen.

Da jeg var sammen med Gurli(erne) fik jeg lov til at være med at tyre rødt crepepapir ud mod publikum under Den Røde Tråd, og det var da meget sjovt!

Sætlisten:

  1. Ærligt talt
  2. Folkevognen
  3. Jeg er fluen
  4. Lulu rocken går
  5. Krig og fred
  6. Hvalborg
  7. Nam nam
  8. Kejserens nye klæder
  9. Kære Lone
  10. Vuffelivov
  11. Livets pølse
  12. Jeg ved en lærkerede
  13. Danmark
  14. McArine
  15. Den røde tråd
  16. Sexchikane
  17. Står på en alpetop
  18. Der er et yndigt land
  19. Tryk på
  20. Stærk tobak
  21. Fed rock

Ole knækkede en streng under starten til Lulu Rocken går, så vi fik lige et ekstranummer, mens der blev skiftet guitar, nemlig “Jeg er fluen”. Bemærk også, at vi fik “Tryk på”, som jeg aldrig har hørt spillet til en koncert.

Til nummeret “Kejserens Nye Klæder” havde man i aften taget to af pigerne med, som sang på pladen, og de kom på scenen under tredje vers, lige før de skulle synge. Jeg synes de klarede det meget godt, selvom man ikke rigtig kunne høre dem. Det er muligt, at de sammen med Bonden gik bedre ind på de bagerste rækker.

Efter koncerten lykkedes det mig at få de sidste tre autografer til 18’er-pladen, nemlig Kims, Jacobs og Peters…

…og blev vi ellers bedt om hurtigt at forlade området af security-folkene, så vi nåede hverken at hilse på Bonden eller Claus.

Det nye shu-bi-dua-album

Det første indtryk var intet mindre end fantastisk. De fire første numre gav et kæmpe smil på læben, da lyden fra dem entrede mine ører gennem et par Sennheiser-høretelefoner ude på arbejdet mandag formiddag.

Jeg var ikke i tvivl: Hardinger havde igen givet Shu-bi-dua det, som de havde manglet de sidste mange år, siden han forlod bandet.

Efter at have lyttet til albummet et par gange er førsteindtrykket dog faldet til ro, og det er faktisk kun de fire første sange, der virkelig giver albummet ånd. Resten er mere eller mindre gentagelse af den gode opskrift.

Men ikke desto mindre er pladen det bedste, Shu-bi-dua har udgivet siden 12’eren, og det er bestemt en investering værd. Især det nye hit “Kejserens nye klæder” er simpelthen et af de største hits, gruppen har lavet, og det har nu kørt rundt i hovedet på mig siden jeg hørte det første gang live i lørdags.

Stor Shu-bi-dua-koncert i Roskilde

Det var virkelig en dejlig oplevelse at høre og se Shu-bi-dua igen. I går aftes, den 30. april klokken 21:15, blev der lukket op for en fantastisk sæt som bød på overraskelser i forhold til sidst, jeg hørte dem.

Vi fik, som jeg håbede, noget at høre fra det nye album, som udkommer i morgen, nemlig nummeret “Kejserens Nye Klæder”, som virkelig duftede af klassisk shu-bi-dua og Michael Hardinger. Jeg tror at dette giver Shu-bi-dua et godt hit og måske et lille comeback til den danske musikscene med godt, nyt materiale, hvilket det har knebet med i mange år.

Koncerten bød desuden på “De Tre Små Grise”, som jeg aldrig har hørt live, og en pause, som måtte indskydes på grund af en forstærker, der hylede. Det sidste lyder måske ikke så ophidsende, men Michael Bundesen benyttede lejligheden til at slå tonen an til en fællessang, nemlig klassikeren “Kylling og Soft-ice”, som blev afsunget af ham alene og hele publikum. Det var virkelig stort og sådan en ting, som man sjældent får lov at opleve.

Den komplette sætliste:

  1. Ærligt talt
  2. Folkevognen
  3. Lulu Rocken Går
  4. Kejserens Nye Klæder
  5. Hvalborg
  6. Nam Nam
  7. Basuner Og Engle
  8. Kylling Og Soft-ice (syng-selv, xtra)
  9. Kære Lone
  10. Vuffelivov
  11. De Tre Små Grise
  12. Livets Pølse (med piano-duel)
  13. Jeg Ved En Lærkerede (syng-selv)
  14. Danmark
  15. McArine (med 3 x solo og meget kort medley: In The Summertime, Karl-Oscar, Cecilia)
  16. Sangen Om Regnormen Kurt Og Arken I Parken
  17. Den Røde Tråd
  18. Står På En Alpetop
  19. Der Er Et Yndigt Land
  20. Ekstra-nummer: Stærk Tobak
  21. Ekstra-ekstra-nummer: Sexchikane