Category Archives: Personligt

LEGO-verdenskortet

LEGO har i samarbejde med Google lanceret projektet Build with Chrome, som er en integration af et simpelt LEGO-bygningsværktøj med Google Earth, hvormed hele verden bliver opdelt i utallige LEGO-plader på hver 32 x 32 knopper, hvorpå man kan bygge sine egne LEGO-modeller. Antallet af klodser og farver er ret begrænset, men alligevel er der utallige muligheder.

Efter at have bygget nogle få modeller gik det op for mig, at man kan bygge mange modeller ved siden af hinanden og dermed udvide arealet, man kan bygge på, og samtidig fik jeg lyst til at lave et stort 2D-byggeri, hvor man blot sætter plader i forskellige farver ved siden af hinanden og dermed opnår et billede ligesom et billede på en computerskærm eller for den sags skyld et gammeldags korsstingsbroderi. Da man kun har 10 forudbestemte farver til sin rådighed, er det ret begrænset, hvilket billede man kan lave, men da jeg blandt andet havde lys og mørk grøn, hvid, gul og grå til min rådighed, fik jeg ideen til at lave et verdenskort, og jeg fandt hurtigt dette billede, som stort set indeholdt de farver, jeg skulle bruge.

world-small

Med lidt hurtig billedbearbejdning i GIMP nedskalerede jeg billedet til 256×128 pixels, som svarer til 8×4 (32) plader af 32×32 knopper. Samtidig indskrænkede jeg antallet af farver i billedet til de ovennævnte 5 og lagde desuden en rød kant på billedet, så jeg kunne kende forskel på baggrundsfarven på kanten og den hvide farve i billedet.

world-stor

At lave et legobyggeri ud fra sådan et billede med så mange (32768) pixels er ikke så let, da jeg ville skulle tælle meget og holde styr på, hvilken plade jeg var på, så jeg brugte min computersnilde og tog fat i programmet ImageMagick, som er et kommandolinjeværktøj til billedbehandling. Med en hurtigt skrevet .bat-fil (som du kan se her), opdelte jeg billedet i de 32 dele og tegnede streger mellem alle pixels og grupper af fire pixels, så det blev meget lettere at opbygge det af de plader, som Build with Chrome tilbyder, nemlig 1×1, 1×4, 2×2 og 2×4, og så var det bare at gå i gang.

Her er et par eksempler på de billeder, jeg byggede efter:

2-1-stor

5-1-stor

5-2-stor

5-4-stor

Ca. 6 timer senere lå resultatet klar, og det kan ses her. Jeg har selvfølgelig placeret byggeriet i Randers, hvor jeg bor.

bwc

Jeg har også lavet andre 2D-modeller, som kan ses her:

Endnu et skridt på vejen

I går morges viste vægten, at jeg nu har tabt 15 kilo siden jeg gik på slankekur for 8 uger siden, det giver ca. 2 kilo om ugen, som jeg håber kan forsætte også de næste 8-10 uger, hvorefter jeg har nået mit første mål, der hedder at tabe 30 kilo. Jeg kan med andre ord konkludere, at jeg nu er halvvejs, og det er da bestemt noget at være glad for!

Første skridt på den nye vej

Jeg har tidligere proklameret ændringer, og flere vil sikkert vide, at jeg skiftede livsstil en uge før jul, og her 5 uger senere kan jeg gøre op, at jeg har nået det første mål og foreløbig tabt 10 kilo. Det har faktisk ikke været så svært, jeg dyrker bare fast motion og har skåret størrelsen på mine måltider ned til næsten det halve, og de er derudover også blevet sundere.

Dette var kun første mål af flere (hvoraf de ikke alle sammen handler om at tabe sig), men der er mange flere kilo, hvor de kom fra, så jeg fortsætter med “spis normalt”-kuren!

Hedder min næste guitar Ibanez?

Ibanez SZ520FM DASDet var egentlig meningen, at jeg skulle ned og se på en Epiphone LP hos Aage, men da jeg fik den i hånden så den billig ud (hvilket den også var), og jeg følte ikke noget særligt, når jeg spillede på den, og så er efter min mening et meget dårligt udgangspunkt for et længerevarende forhold.

I stedet prøvede jeg en Hagstrøm, som lignede den og stort set var samme guitar, dog skulle være lidt bedre, men den sagde mig heller ikke noget.

En af Aages medarbejdere synes, at jeg skulle prøve en Ibanez SZ520FM DAS, og med det samme jeg slog den første, tilfældige akkord af, kunne jeg mærke, at det bare var en fed guitar og at den virkelig sagde mig noget. Jeg spillede på den et kvarters tid med megen tilfredshed, og jeg fik den efterfølgende lagt til side, så jeg kan prøve den engang i næste uge, hvor jeg formodelig køber den.

Den er fed, mand!

Drømmedigt i C#-dur

Lige før jeg vågnede her til morgen, drømte jeg, at jeg var kommet til (formodentlig med vilje) at bytte rundt på min og Steffen Brandts indkøbsvogn i supermarkedet. Han opdagede det ikke, og jeg havde derfor en grund til at opsøge ham ude ved hans bil, hvor der blev snakket om mælk og remoulade. Jeg kører med ham videre, og han udbryder på vejen:

Her er der koldt
Her er der mørkt
Her vil jeg bo

og jeg gættede på, at det nok var omkvædet til én af de nye sange. Hvis jeg kunne skrive noder, ville jeg skrive dem ned, men i stedet nøjes jeg bare med at afsløre, at brudstykket spilles i Eb-mol og afsluttes med C#sus-C# (meget hurtigt skift) på “bo”.

Ny Buzz Lightyear

Som man nok ved har jeg fået ny arbejdsplads, da firmaet er flyttet til Kalvebod Brygge. Det skal fejres, så jeg købte i går en ny Buzz Lightyear-dukke, som skal stå på mit skrivebord til inspiration. Hvis man ikke ved det, er det af tre grunde:

  • Buzz’s catch-phrase er “To infinity and beyond”, hvilket må være den ultimative mål for ens arbejde. (At Buzz derudover er en klaphat, der spiller smart uden noget at have det i, er en anden, ubetydelig sag)
  • Buzz Lightyear er en figur, der kom til live i den computer-animerede film “Toy Story”.
  • Buzz’s stemme er indtalt af Tim Allen, en af mine personlige favoritter.

Min gamle dukke var var en lille brugt én fra et loppemarked, og knappen til lyde var gået i stykker. Så denne her er både større og sejere! Desværre er lydene ikke indtalt af Tim Allen men i stedet af en eller anden amatør, hvilket gør lydene ubrugelige. Men hvad, dukken skal også bare stå og se pæn ud.

Det er egentlig utroligt at man stadig kan få en dukke i en legetøjsforretning, når det er 7 år siden siden at “Toy Story 2” var i biografen.

Sidste weekend i Randers

I sidste weekend (den 26./27. maj) tog jeg en tur til Randers for at jamme sammen med tre gurlier (K, US og L). Det blev også til en Shu-bi-dua-koncert “i nærheden”, nemlig på Hinge Søstival et eller andet sted gemt godt af vejen for omverdenen og for de deltagende, der ikke kender småvejene.


Gurlierne LI og LA samt undertegnede i Gurli-bussen – Billede taget af US

Efter at have kørt forkert ca. 5 gange lykkedes det endelig fire gurlier (K, US, LA og LI) og jeg selv at komme frem, men indgangen var også en historie for sig selv. For det første måtte man hverken have mad eller drikke med, så jeg måtte tonse min frokost og en Red Bull hurtigt ned inden jeg kunne komme ind. Dernæst var dagsbilletterne meget dyre, så man havde fået lovning på et antal fribilletter, som dog nær aldrig var blevet udleveret. I sidste øjeblik kom de i form af to backstage-passes, som undertegnede og K som de sidste fik lov at tage på.


Shu-bi-dua på scenen – Billede taget af US

Koncerten virkede ikke overvældende besøgt, men det var den første jeg hørte efter Claus Asmussen ikke længere er med, og det kan bestemt mærkes, primært mangler hans guitar i lydbilledet. Selv om Ole gør det godt og spiller både akustisk og elektrisk guitar på Vuffeli-vov, kan han ikke klare det alene, hvis man spørger mig.

Sætlisten var en spænding i sig selv. Dels havde jeg hørt, at man havde stoppet “Minus til Plus” – mit yndlingsnummer ind – selvom Michael Bundesen altid har sagt, at den ikke holder live og den derfor ikke bliver spillet, hvilket betyder, at jeg aldrig før har hørt den live. Sangen var med, meeen… jeg synes den var rimelig død i sværen. For det første bliver den spillet 3 toner lavere end på pladen, hvilket gør den meget dyb, og dels er det svært at gennemføre den uden strygere, men selvom fremførelsen haltede, var det nu dejligt at høre den spillet live.

Anden overraskelse i sætlisten var, at Askepot var med. Det er også en dejlig sang, som jeg heller aldrig har hørt spillet live, den holder til gengæld 100%, og publikum var med hele vejen.

Tredje og sidste overraskelse i sætlisten var en hilsen til (de hedengangne?) Safri Duo og bestod af en masse percussion og en stor gong-gong, men var som sådan egentlig ikke noget særligt, når man hellere bare vil høre en klassiker, som aldrig bliver spillet, fx “I Østen stiger Olsen op”.

Alt i alt var koncerten udmærket, selv på trods af den sædvanlige mangel på særligt mange overraskelser.

Efter koncerten udnyttede jeg mit backstage-pas og stillede mig op foran musikerpladsen, hvor jeg formodede at d’herrer fik sig en cognac inde bag ved. Selvom jeg nok bare kunne have vadet ind (jeg er jo musiker), lod jeg være, og i stedet hilste jeg på Ole og Michael, da de gik. Ole havde en personlig hilsen til mig, som jeg var glad for, og jeg benyttede lejligheden til at sige til Michael, at jeg var meget glad for, at de havde valgt at komme “Minus til plus” i sætlisten. Jeg fik en halv forklaring om, hvorfor han havde skiftet mening i forhold til ikke at spille den, men det gav ikke så meget mening, men lige meget med det.

Turen gik derefter tilbage til Randers, hvor vi spillede en helvedes masse musik. Om natten kunne jeg ikke falde i søvn, og arbejdet holdt mig vågen i 1½ time med sms’er fra overvågningssystemet, så jeg sov ikke meget mere end en time eller to, så lørdag var jeg zombie og bestemte for at tage hjem om aftenen, så jeg kunne få sovet ud i min egen seng. Og det gjorde jeg, big time.

Men det var en fed tur, og fingerspidserne på min venstre hånd var slidt godt til i alverdens farver, da jeg kom hjem.