Musik på Perlen

I torsdags tog jeg en tur til Café Øens Perle på Kastrupvej, Amager, hvor jeg havde hørt, at der ville blive spillet god musik med kendte mennesker og så til en fornuftig pris.

Cafeen er et ikke særlig stor, så det er meget intimt, når der spilles musik for gæsterne, og denne aften var det Charlotte Fich, der sang, mens Ole Kibsgaard, Peter Kibsgaard, og Kim Kibsgaard (normalt går sidstnævnte under navnet Kim Daugaard) spillede på livet løs. Kendere vil opdage, at Ole og Kim begge er med i Shu-bi-dua, og da jeg render lidt i røven på Ole er det derfor, jeg havde opdaget dette arrangement. At det foregik på Cafeen er ikke et tilfælde, den ejes nemlig af Ole og hans kone.

Jeg var i god tid og fik derfor én af de bedste pladser, og jeg fik selskab af US (en gurli), som også tog de billeder, jeg har fået lov at bruge her.

Det blev til 10-12 sange i to sæt, og det var ganske hyggeligt og efter min mening meget vellykket, selvom det fra udøvernes side blev understreget, at det kun var anden gang, man optrådte i denne opstilling, og man havde ikke lige øvet så meget.

Jeg kendte personligt kun to af de numre, der blev spillet, nemlig

  • (It’s Got to be) Perfect
  • A Rockin’ Good Way

Sidstnævnte er i hvert fald indspillet af Shakin’ Stevens sammen med Bonnie Tyler i 80’erne, men er muligvis endnu ældre.

Jeg har købt en guitar

Jeg har de sidste uger gået og kigget mig om efter en ny westernguitar, da min gamle Aldi-Squier (med autografer) efterhånden er slidt op. Den nye guitar skulle have pick-up og måtte også meget gerne have “cut-away”.

I dag var jeg så forbi Aage for at kigge på den guitar, man har annonceret med i avisen, og den skulle kunne købes på tilbud søndag. Nu var det sådan, at de også havde guitaren stående på deres hjemmeside til samme pris, så jeg regnede med, at jeg allerede i dag kunne prøve at spille på den, og det kunne jeg.

Jeg sad og fyrede den af i et kvarters tid på deres billige anlæg og var helt overvældet over lyden, så jeg tog én med hjem og jeg har så efterfølgende spillet lidt på den.

I en begrænset periode kunne du høre et eksempel på guitarens lyd nedenfor, men pga. ophavsrettigheder og pladsmangel blev filen fjernet efter kort tid! Nummeret var vers og omkvæd fra Steffen Brandts “Kærligheden overvinder alt”.

Filen kan efterspørges hos Nielsen personligt.

Ivan Pedersen i Rødovre Centrum

Klokken 17 gik Ivan Pedersen og en to-personers trio på scenen i Rødovre Centrum og spillede en god halv time med mange af Ivans egne sange, både gammelt og nyt. Så vidt jeg kunne forstå på en mand, jeg talte med, muligvis manageren, manglede den afstumpede trio vist en trommeslager, der ikke kunne komme.

Jeg fik desværre ikke fat i de to herrers navne, men de spillede ganske fortrinligt og formåede at give liv til Ivans sange, selvom de kun var guitar og klaver, ind i mellem assisteret af Ivan på guitar eller tambourin.

Det var som altid en fornøjelse at høre Ivan synge med sin markante og smukke stemme, og selvom det var en eftermiddagsforestilling i et indkøbscenter var der alligevel mødt knap 100 mennesker op, hvilket er noget mindre end Birthe Kjær åbenbart havde trukket derude i går, et faktum som Ivan selv pointerede.

Efter koncerten ville jeg høre Ivan, om jeg kunne få lov at få sætlisten med hjem, men jeg nåede ikke at få fat i ham før han var smuttet, så guitaristen i trioen endte med give mig få lov til at tage den.

Sætlisten:

  1. Half a man
  2. Hul i maven
  3. Savner hjerte
  4. Ud i det blå
  5. Alting én gang til
  6. Bitter Moon
  7. Don’t Jump the Ditch (ekstra)

Jeg tog en del billeder, men jeg kender sgu ikke mit kamera godt nok endnu, for mange af dem var uskarpe, så det øverste i sin lille størrelse var noget af det eneste, der kunne bruges.

DVD på CD

På grund af defekte brændbare medier har jeg her til aften genoverspillet lydsiden af Kim Larsen & Kjukkens 2 timer lange koncert “Det var en torsdag aften”, som er udgivet på dvd og i en god times uddrag på cd. Men det er ikke godt nok, hvis man gerne vil høre hele koncerten og ikke er nærheden af en dvd-afspiller. Derfor kommer her opskriften på at overspille lydsiden af en dvd til cd.

Lad mig med det samme side, at det i følge dansk lov er forbudt at omgå en kopisikring, med mindre det er en nødvendighed for at kunne afspille produktet. Normalt er dvd’er kopibeskyttet ved at kryptere indholdet (CSS), så det er muligvis op til en domstol at afgøre, om overspilning af lydsporet fra en kopibeskyttet dvd til cd er en god nok grund til at bryde kopisikringen. Nu er det heldigvis så heldigt, at dvd’en “Det var en torsdag aften” ikke er kopibeskyttet, så der er i dette tilfælde ingen mulighed for at anklage mig for noget i denne forbindelse.

1. Alleførst skaffer du programmet DVD Decrypter (gratis), som kan overspille hele er dele af en dvd til din harddisk. Det er denne proces, der kan indebære brydning af en kryptering på dvd’en, så det er her du kan komme til at være på kant med loven. Du indstiller programmet til “IFO mode” og udvælger dig den titel på dvd’en, som du ønsker at overspille i tabben “Input”. Dernæst skifter du til tabben “Stream processing” ud udvælger ét af lydsporene på dvd’en. Til overspilning til cd er det oftest smartest af vælge et stereolydspor frem for et 5.1-lydspor, da stereolydsporet er mixet til at lyde bedst på et almindeligt stereosystem. Bemærk, at denne guide kun virker med lydspor af typen AC-3 (også kaldet Dolby Digital) og altså ikke DTS og MPEG, så sørg for at vælge et AC-3-lydspor, og sæt altså kun ét kryds i dialogboksen. Dernæst udvælger du dig et sted at gemme filen ved at klikke på “Please select a folder…”, og man kan nu trykke på dvd-ikonet nederst til venstre i programmet. Nu overspilles lydsporet som data til din harddisk.

2. Nu har du en VOB-fil på din harddisk, som er en såkaldt MPEG-2 program stream. Nu skal du have trukket lyden ud AC3-fil. Dette gøres ved at lave en såkaldt demultiplexing af VOB-filen. Jeg benytter personligt programmet TMPGEnc Plus (ikke gratis, så vidt jeg husker), som har menupunktet File -> MPEG Tools med tabben De-multiplex, hvor man kan åbne VOB-filen (husk at vise alle filer i åbn-dialogboksen) og dernæst dobbeltklikke på lydsporet i filen, hvorefter det kan gemmes som en AC3-fil. Nu har du lyden i en fil, og det kan afspilles, hvis du har et program, der kan afspille AC3-filer.

3. Hent og installér et AC3-plugin til Nero på denne side (gratis). Når det er installeret, kan du direkte brænde din AC3-fil til en lyd-cd, og du er færdig. Meget ofte er der dog meget fyld og snak på lydsporet til en dvd, så man kan passende klippe til, før man brænder. Med Nero følger programmet Wave Editor, som også kan åbne AC3-filer, når ovennævnte plugin er installeret. Når man har klippet lyden til, bør man gemme lyden i WAV-formatet.

Voilà! En halv times arbejde, og man har lydsporet fra sin favorit-(musik)dvd på CD, som kan lyttes i bilen, på arbejdet og hvad man ellers kan finde på.

Google to the rescue

I søndags havde jeg besøg af en kammerat, og tilfældigt kommer vi endnu engang til at snakke om John & Aage og den herre Povl Carstensen, som spiller Aage, og han nævner to humoristiske bøger, som Povl har skrevet, og som jeg ikke kender eksistensen af (titlerne er “Etværelses med spisetoilet” og “Ventetiden er gratis”).

Det kunne jeg ikke lade sidde på mig, så næste formiddag fik jeg dem hurtigt opsporet på biblioteket, men i stedet for at ulejlige mig ned og låne den fandt Google hurtigt et antikvariat på Østerbro, som åbenbart var ét af de få steder, hvor bøgerne kan opstøves, og et time efter var de mine.

Det er jo sjovere at eje bøgerne, for så kan man også få dem signeret, ligesom min John & Aage-cd og dvd.

DGT i Nielsens hænder

I går modtog jeg med pakkeposten bogen “Shu-bi-dua – melodierne – teksterne – historien”, populært kaldet “Det gamle testamente” blandt Gurlierne fordi den var den første, større nodesamling fra gruppen.

Bogen blev købt på QXL for den ekstremt lave pris af 40 kroner, og med porto har jeg betalt i alt en hund for den, og det er stadig mindre end den formodentlig er værd. Bogen udkom i 1984 og har ikke kunnet købes i mange år, og den udgave, jeg har modtaget, er som ny.

Poul og hans radioer

Onkel Poul var i et ugeblad for et stykke tid siden for at præsentere sin samling af gamle radioer. Jeg husker ikke, om det var Ude & Hjemme, Familiejournalen eller et helt tredje blad.


Billedet er benyttet uden tilladelse.

Ud over at samle på radioer er Poul også samler af Techno og dampmaskiner, og de sidste laver han også selv!

Datalære anno midt-80’er


Billedet er benyttet uden tilladelse.

I weekenden var jeg, som jeg tidligere har omtalt, et smut forbi “de gamle” på Lolland, og Mor gav mig nogen småting hun havde fundet, fordi hun ved, at jeg samler ting til min hjemmeside. Denne gang havde hun fundet et gammelt avisudklip, som viser et billede af min klasse, som sidder i datarummet foran de oldgamle Piccoliner og “indskriver artikler på skærme”. Projektet var et ugeforløb, hvor vi skulle skrive en avis. Jeg kan huske, at jeg vist var sammen med Claus og Tim og blandt andet interviewede min far, som på det tidspunkt arbejdede på istandsættelse af Pakhuset på Bandholm Havn, og så blev der vist også fejlafskrevet en fastelavnssang i avisen fra min side.

På billedet kan man se et udpluk af mine klassekammerater, men det er ikke dem alle, jeg kan kende i dag. Der er dog i hvert fald Søren, Kenneth, Morten, Tim, Sten, Janni og Karina på billedet – inklusiv jeg selv, som står allerbagerst op ad væggen.

Billedet er i øvrigt totalt misvisende, for nok står jeg bagerst i billedet, men i datalære var jeg helt fremme på beatet, hvilket også er grunden til, at jeg i dag arbejder som programmør. Fra første dag, hvor vi legede med Piccolinerne med Myresnak var jeg totalt fanget ind i computerverdenen, og det endte med, at jeg sad efter skole og legede (onkel Per ville nok kalde det “arbejde seriøst”) sammen med min lærer Bent, som selv næsten var lige så begejstret. Han skrev faktisk på et senere tidspunkt essensen af det hele i en “Hvordan det går”-seddel:

Det var også selvsamme lærer Bent, som rådede mine forældre i deres køb af computer til “drengen”. Jeg havde ønsket mig en Lambda et-eller-andet, men jeg fik en Commodore 64, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var det rigtige køb. Den kostede godt nok en bondegård og var den største julegave, jeg nogensinde har fået, men den var skelsættende for min fremtid.

Bemærk i øvrigt, at billedet med seddelen er i øvrigt skrevet af Bent på de selv samme Piccoliner!

tv-2 i VEGA den 17. februar


(c) 2006 rosenauer.dk – benyttet med tilladelse.

Stemningen var helt i top, da de gamle drenge fyrede op under VEGA fredag. Lyden af astronautkommunikation efterfulgt af den sædvanlige “Bornholm, Bornholm” satte en fantastisk koncert i gang, hvor intet mindre end 10 af numrene fra den nye plade blev spillet. Måske vil nogen kalde det et farligt sats, men med over 120000 solgte eksemplarer mener jeg, at det er et sikkert og rigtig godt sats. Publikum tog også rigtig godt imod numrene, der spænder over 80’er-pop med nummeret “Hvem vil danse?” til opera i nummeret “Under den sidste hvide bro”, hvor man til lejligheden havde fået følgeskab af operasangerinden [], der efter min mening overspillede divarollen en anelse på scenen. Disse numre blev sammen med andre nye og klassikere som “Nærmest Lykkelig” og “Det mørke Jylland” til et komplet 1. sæt, der rev benene væk under publikum, og det kunne man tydeligt mærke, da drengene gik på efter pausen. Publikum fik serveret et medley af fem sange fra 80’er i et 10 minutter langt medley, og især nummeret “Fantastiske Toyota” for alvor, men lidt uventet, publikum til at synge med. Resten af sættet var igen blandet nyt og klassisk, og blev afsluttet med 4 ekstranumre, hvor vi blandt andet fik det nye nummer “Et helt almindeligt liv”, som er en smuk til nummeret “Kys det nu”, fra den nu kanon-iserede plade “Nærmest Lykkelig” fra 1988, og koncerten sluttede som sædvanligt med “Bag duggede ruder”, hvor et par enkelte fans tændte et par stjernekastere, dog uden at en hurtig opvågnet vagt gjorde noget ved andet end lige at gå forbi.

Aftenen var hver en krone værd, og der blev som sædvalig ikke spillet for højt. Rent teknisk var lyden helt i top, og der var kun et par enkelte fodfejl i en ellers perfekt koncert, som får 5 ud af 6 guitarstrenge.

Sætlisten kunne man ikke få med hjem, men hukommelsen afslører vist det meste herunder, selvom rækkefølgen måske er en anelse forkert. Titlerne er så vidt muligt dem, som Steffen plejer at bruge på sætlisterne – lettere omskrevet fra originalerne.

Husk så lige at tjekke Martin Rosenauers hjemmeside og alle de fede billeder, han har taget. Jeg har fået lov at låne et enkelt, som du kan se ovenfor, det er godt nok taget til koncerten i VEGA dagen før.

1. sæt:
(Bornholm, Bornholm)
Hallo hallo
Åh kom nu hjem
Moonwalking
Kontoret lukker
Big time
En mand og sin eller hans hund
Nærmest lykkelig
Det mørke Jylland
Skanderborg Station
Under den sidste hvide bro
Eventyr for værdigt trængende
Hvem vil danse
Nå nå

2. sæt:
(Kong Christian)
Motorvej/Dazu-Eisgekühltes Coca-Cola/Fantastiske Toyota
Natradio/Verden perfekt
Sporløs
Skolens højeste snit
Line Jørgensen
Klasselærer
Popmusikeren
Hele verden fra forstanden
Rejsen til Rio
Be ba ba lu la
Fald min engel
Lanternen

Xtra-numre:
De første kærester
Et helt almindeligt liv
Kys bruden
Bag duggede
(Donau-valsen)

Steffen Brandt på Hovedbanegården

Her til aften var Steffen Brandt gæst i Go’Aften Danmark, som optages på Hovedbanegården. Jeg plejer lige at møde op og tage et billede til fansiden, hvis der er noget spændende at tage billeder af. Jeg troede i første omgang, at Steffen på tv-2’s vegne skulle modtage tre platinplader for deres nye album, men kom i tanke om, at dem fik han i P3 før jul, så der blev ikke nogen billeder i dag.

Programmets indholdt fandt jeg naturligvis først ud af, da jeg kom hjem og så optagelsen, men jeg så dog, hvad kameraerne ikke fangede, nemlig Steffen der hilser på Hans Pilgaard med et pænt udvalg af karateslag i luften. Eller måske var det Tai Chi, jeg bliver i tvivl.

Jeg havde taget min guitar med i håb om, at Steffen ville skrive en autograf på den. Jeg sneg mig som en stille ninja og lagde mig i bagholdsangreb, da han kom ud efter programmet, og selvom han havde travlt, skrev han på den. Mens han gjorde det, nåede jeg at sige, at nogen shubber allerde havde skrevet på den, og han udbrød “Det var godt du sagde det, før jeg begyndte.” Jeg havde håbet, at han skrev “Kære Lone” på guitaren, men det blev til en almindelig “Steff- Brandt”. Til dem der ikke fatter det sidste her kan jeg kun henvise til bare én af diskussionerne i tv2fan.dk’s forum.

Med de sædvanlige ønsker om gode dage skiltes vore veje endnu engang, og jeg var glad for min autograf, der sidder på toppen af guitaren, i modsætning til shub-autograferne der sidder i “bunden” (fik du den?). Meget symbolsk er Claus Asmussens autograf som den første ved at være slidt væk.