To koncerter til ViRocker.dk i Brøndby

Jeg valgte i går aftes at tage et smut til plænen bag Brøndby Stadion for at høre et par af koncerterne til arrangementet ViRocker.dk. De optrædende var Magtens korridorer, Aqua, Nik & Jay, Thomas Helmig, Kim Larsen & Kjukken og Nephew. Jeg kunne ikke nå derud til at høre Aqua, så jeg nøjedes med at tage derud til kl. 20 – lidt før Kim Larsen & Kjukken spillede og så tage Nephew med bagefter.

Der var rigelig med plads foran scenen inden koncerten, så jeg fik en fantastisk udsigt til både scenen og nogen søde piger. Da Larsen og Kjukken gik på scenen overgav publikum inkl. jeg selv. Det er vist et par år siden jeg sidst var til koncert med dem, og jeg skal love for, at der er sket noget siden sidst. Et nyt scene-setup med en rødt bagtæppe og nye lamper, og ikke mindst en næsten helt ny sætliste. Jeg mindes kun at syv af numrene var med sidste gang, jeg hørte dem, resten har jeg enten aldrig hørt live eller også er det meget længe siden. Flere var efter min mening sjældne numre, jeg aldrig havde drømt om at skulle høre live. Det kunne både tv-2 og Shu-bi-dua lære noget af. Der var derudover også to nye numre, som forhåbentlig kommer med på den næste plade.

Der blev spillet rigtig mange numre fra tiden mellem Gasolin og Kjukken, og det passede mig rigtig godt, faktisk skulle man næsten tro, at nogen havde lyttet til mine tanker på vej til koncerten, jeg havde en forestilling om, at der ville blive åbnet med “Vi er dem” og at der ville blive spillet en del numre fra “Forklædt som voksen” (der blev spilet 4).

Der var fuld gang i publikum hele vejen, og under numre som “Masser af succes” og “Om lidt” kunne man slet ikke lade være med at holde om de nærmeste og vugge i takt. Det var nærmest en kærlighedsfest, og det var min indtil videre fedeste koncertoplevelse med de fire drenge. Jeg tager hatten for, at de turde lade være med at spille “Kvinde min”. Jeg er personligt ligeglad hvor den er henne, men jeg ved at mange publikummer insisterer på, at den skal spilles.

Sætlisten var (med forbehold for fejl og forkert rækkefølge):

Vi er dem
Soldaterkammerat
Fremmed
Hjerter dame
Mit et og alt (nyt nummer)
Pianomand
Sømand ombord
Pas på svinget i Solrød
De smukke unge mennesker
Flyvere i natten
De Fjorten Astronauter
Venter på dig (nyt nummer)
Masser af succes
Vend kajakken
Jutlandia
Dagen før
Uma na na
Rabalderstræde
Åh at være en høne
Om lidt

De to nye numre kan smuglyttes her:

“Mit et og alt”

“Venter på dig”

Jeg faldt i øvrigt også over et nyt nummer “Natten forbi”, som de ikke spillede i går:

Den efterfølgende koncert var med Nephew. Jeg har ikke så meget positivt at sige om den, da lyden druknede i hvert fald oppe foran scenen i for meget larm og alt for meget bas. Derudover var der ikke ret meget lys på scenen, som derudover var fyldt op med en masse LCD-paneler, som i en vis grad dækkede for udsynet. Derudover spillede de kun seks af de nye numre, og det var de samme, som da de spillede til releasekoncerten på deres nye plade i radioen den 5. juni. Der var med andre ord ikke rigtig nogen overraskelser og en møgdårlig lyd – med andre ord en lidt ligegyldig koncert for mit vedkommende.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.