Post Danmark slår til igen

STOP! STOP! STOP!

Post Danmark har for meget grim vane at sætte priserne markant op på deres brev- og pakkeprodukter ved hvert årsskifte, og det har man vænnet sig til. Som jeg tidligere har skrevet om (her, her og her), stiger priserne i disse år meget voldsomt for privatkunder, og selvom det kun er 6 måneder siden, man sidst satte priserne op, stiger priserne nu igen allerede fra 1. august.

Det fremgår desværre ikke umiddelbart af Post Danmarks hjemmeside under “Aktuelt”, at de nye priser er på vej, og det et fremgår heller ikke af prisfinderen. Man skal helt ind under punktet “Prisoversigt”, som er gemt pænt af vejen inde under “Breve” -> “Priser” -> “Prisoversigt”, før man kan se en bemærkning om at priserne stiger. Hvis man som jeg er medlem af “Reklamer nej tak”-ordningen, er det derfor kun pga. artiklen i Ekstra Bladet, at man har en chance for at opdage prisstigningen, før det er for sent. Man kunne godt ønske sig, at man kunne få sådanne ting oplyst fx gennem en e-mail-ordning, fx et nyhedsbrev.

Jeg har gransket de nye priser og kan afsløre, at porto for breve på op til 50 gram er uændret. Alle andre priser stiger med 1 krone, det gælder både almindelige breve og B-breve, både til ind- og udland. Prisstigningerne ligger derfor på mellem 2% og 14%, og de letteste breve (over 50 gram) bliver ramt hårdest.

For mit vedkommende kommer jeg til at blive ramt af en prisstigning på 5% for det brevprodukt, jeg primært benytter mig af (250 grams maxibrev). Det betyder, at jeg nu for tredje gang i træk bliver ramt med en stigning, der er markant større end inflationen, og til sammen er prisen er på de sidste 1½ år er steget med ca. 33%. Det hænger ikke sammen.

Jeg påstod allerede for flere år siden, at Post Danmark var inde i en dødsspiral, som kun har til formål at give konstant faldende service for en konstant stigende pris. Jeg ser ingen grund til at ændre det udsagn endnu.

Opdatering 13. juli 23:34: To sætninger af fjernet, da jeg havde stirret mig mig blind på Post Danmark hjemmeside. Det ændrer dog ikke fundamentalt ved indlæggets relevans.

Opdatering 14. juli 10:07: Information om nye priser er tilføjet.

Opdatering 14. juli 10:13: Afsnittene omkring uddeling af prisfoldere og om sommerferie er blevet fjernet, da jeg formodentlig har læst forkert i Ekstra Bladet. Læs mere i kommentarerne nedenfor. Hvis man tænker sig om, gav min påstand heller ingen mening. Eftersom der er udsendt prisfoldere til kunderne, har de trods alt gjort et forsøg på at oplyse om de nye priser.

Opdatering 20. juli: Der er nu information om de nye priser på Post Danmarks forside under afsnittet “Aktuelt”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.