Torsdag eftermiddag satte jeg kursen mod Sheperd’s Bush, hvor tv-2 skulle spille kl. 20. Ved stationen af samme navn måtte jeg dog spørge, hvor jeg kunne finde spillestedet “Shepherd’s Bush Empire”, og jeg blev peget i den rigtige retning og fandt efter nogen minutters gang. Udenfor stod allerede to danskere, hvoraf jeg kendte den ene. Efter at have hilst pænt, gik jeg på en lille italiensk restaurant, hvor to andre fans (Ingrid og Kirsty) havde sagt, at jeg kunne møde dem, og lidt senere dukkede Morten op og hilste kort, efterfulgt af Lone og Dorte, alle sammen tv-2-fans som jeg møder ved stort set alle koncerterne.

Klokken lidt over 7 gik vi fra restauranten og direkte ind på spillestedet. Vagterne i døren ville tjekke min taske og konkluderede, at jeg ikke måtte have et professionelt kamera med ind, så det havde jeg værsgo at aflevere, så det måtte jeg jo gøre.

Det minder mig i øvrigt om, at jeg skal fortælle, at jeg fik alle alarmer til at gå af i Kastrup Lufthavn, da jeg skulle af sted. Nej, det var ikke så slemt, jeg havde bare en pakke stjernekastere i tasken, sådan nogen som vi jo plejer at tænde under “Bag duggede ruder” til koncerterne. Dem måtte jeg ikke have med i tasken, så dem måtte jeg værsgo’ aflevere derude. Herren i den hvide skjorte slappede dog helt af, da jeg forklarede, hvad de var til…

Indenfor var publikum stille og roligt begyndt at ankomme, og jeg fik mig et par hurtige sjusser og faldt i snak med folk, men undrede mig over, hvor de tre kedelige fans blev af. De plejer altid at være hurtige til at komme og stille sig foran H.E. (guitaristen). Klokken skulle blive over halv otte før de dukkede op, godt røde i hovederne og lettere omtågede. Det viste sig, at de havde siddet på en pub ved siden af og drukket engelsk fadøl, mens de blev interviewet til BT, som bragte et indslag med dem to dage efter.

Da klokken var lidt over 20, introducerede orkestret, og den klassiske “Bornholm, Bornholm” blev sat over, og drengene gik på i andet vers og fyrede den af i en lille times tid inden der blev pause. Det blev en blanding af sikre klassiske hits og tre af de nye numre: “Han spiser sin is” (en mand og hans hund), “Under den sidste hvide bro” og “Moonwalking”, tre af de lidt mindre interessante numre på den nye plade. Den anden af dem holder af principielle grunde ikke live, fordi der indgår passager, som skal synges af en operasangerinde, som ikke var til stede, men det gik nogenlunden alligevel.

Andet sæt var lidt mere blandet, og det var at gå helt galt, da Steffen startede med at tage den forkerte guitar (den uden capo), men en af teknikerne i kulissen fik signaleret til ham, og det blev reddet i sidste øjeblik.

Sangene var sikre, klassiske hits, nyere sange (som nogen mener er hits) og fire af de nye: “Sporløs”, “Kontoret lukker nu”, “Skolens højeste snit” og “De første kærester på månen”, fire af de fem største hits på den nye plade.

Alt i alt et ganske fornuftigt sæt, det ærgrede mig dog gevaldigt, at vi ikke fik den nye “Hvem vil danse denne nat”, som er det bedste af de nye numre og som er helt klassisk tv-2 som vi kender det fra starten af 80’erne.

Efter koncerten tog jeg og tre af pigerne fra fanklubben tilbage mod det hotel, hvor Ingrid og jeg boede, men det blev ikke rigtigt til mere, selvom vi havde snakket om at finde et sted at få en tår at drikke. Det dog var dog en ganske hyggelig aften alligevel, selvom jeg ikke kunne tage nogen billeder.